23948sdkhjf

Huber+Suhner omstrukturerer i Danmark

Efter 20 pct. omsætningsreduktion i 2012 har virksomheden nu omstruktureret.
Som følge af nedgang på virksomhedens nøglemarkeder vindenergi og Fiber-Til-Hjemmet har Huber+Suhner omstruktureret organisationen og målretter nu salgsindsatsen mod udvalgte markedssegmenter.

- Vi går nu endnu mere målrettet efter de segmenter, som vækster i Danmark og Norden, og hvor kunderne samtidig ønsker lavere driftsomkostninger over hele produktets levetid og ikke alene fokuserer på anskaffelsesprisen, fortæller Anders Eiby, adm. direktør i Huber+Suhner.

Her tænker han specielt på salg til IT datacentre, solarmarkedet og togindustrien, mens Huber+Suhner naturligvis også fortsat vil servicere nøglemarkederne.

Forudså et vanskeligt 2012
- Det attraktive for os ved IT-datacentermarkedet er et stigende behov for minimering af kablingsenhederne. Jo mindre plads, der optages af kabling, jo mindre strøm skal bruges på nedkøling, og da vores løsning har IT-branchens højeste tæthed (målt på antal fibre pr. rack), er vi et godt match til datacentervirksomheder som f.eks. NNIT og TDC Hosting, fortæller Anders Eiby.

Tidligere har Huber+Suhner også fokuseret på andre markedssegmenter udelukkende for at holde lageromsætningshastigheden i vejret og dampen oppe i egen produktion, hvilket ifølge direktøren betød en til tider urentabel ressourceanvendelse. Da man samtidig forudså et vanskeligt 2012, besluttede virksomheden derfor tidligt sidste år at nedlægge egen produktion og lager i Danmark og outsource disse funktioner til Huber+Suhner i Polen og til eksterne partnere lokalt.

Mere velegnede lokaler
Som følge af omstruktureringen har Huber+Suhner sænket driftsomkostningerne med
35 pct., og sammen med en ændring i virksomhedens produktmiks forventer direktøren nu igen at kunne generere en positiv bundlinje i 2013, også selvom omsætningen er noget mindre end tidligere.

Omstruktureringen har inkluderet en fysisk flytning af virksomheden. Adressen er fortsat Kirke Værløsevej 14, Værløse, men virksomheden har nu skiftet stue- og kælderetage ud med nye og mere velegnede lokaler på 1. sal.

- Flytningen har været helt afgørende for at bevare korpsånden efter et meget turbulent 2012, og heldigvis har medarbejderne taget utrolig godt imod de nye og mindre, men også mere moderne lokaler, fortæller Anders Eiby.

I det hele taget ser Anders Eiby fortrøstningsfuldt på fremtiden og betegner omsætningsreduktionen i 2012 som en kærkommen lejlighed til at omstrukturere og strømline det danske datterselskab i schweizisk-ejede Huber+Suhner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063