23948sdkhjf

Linak gearer op i Kina

Aktuator-producenten ser store vækstmuligheder på det kinesiske marked i de kommende år.
En kinesisk befolkning der bliver stadig ældre, og en regering der i stigende grad tvinges til at investere i sundheds- og velfærdsydelser er to af de tendenser, der skal sikre Linak vækst i Kina i de kommende år. Det skriver Børsen.

I år ventes Linak at omsætte for små 200 mio. kr. i Kina, hvilket svarer til en vækst på 10 procent sammenlignet med 2012. Målet er dog at geare op og hente en årlig vækst på 20 procent de næste fem år.

Udvider produktionen
Linak åbnede sin første fabrik i Kina i 2006. I 2010 rykkede aktuator-producenten til en ny, 12.000 kvadratmeter stor fabrik, og i 2009 blev der tillige åbnet en udviklingsafdeling. Fabrikken, der ligger i Shenzhen, udnyttes i dag ikke fuldt ud, men allerede næste år rykkes der produktionsudstyr ind i de par etager, der i dag står tomme.

- Vi føler, at Linak står ved begyndelsen til et større gennembrud, så vi skal være klar til at håndtere væksten. Vi er i et umodent marked, men Linak står i en virkelig god position, siger Simon Jenkinson, der sammen med Thomas Tohde udgør den daglige ledelse af den kinesiske fabrik, til Børsen.

Hans optimisme bunder blandt andet i, at prognoser viser, at der om ti år vil være 100 mio. flere kinesere over 65 år. Samtidig er kinesiske embedsmænd for alvor begyndt at interessere sig for Linaks produkter, og et stigende antal distributører af hospitalsudstyr er begyndt at henvende sig.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093