23948sdkhjf

Stort samfundsansvar blandt SMV’erne

Tre ud af fire små og mellemstore virksomheder tager samfundsansvar trods lavkonjunktur.
- Det handler om en grundholdning til, hvordan man skal opføre sig i verden (…) Kald det miljø, andre kalder det sund fornuft. Vi sælger ventilation. 20 procent af strømmen i EU bliver brugt på ventilation. (…) Der er enorme energibesparelser, hvis man laver det ordentligt.

Sådan lyder det fra en direktør for en ventilationsvirksomhed i en rapport fra Erhvervsstyrelsen om samfundsmæssigt ansvar i små og mellemstore virksomheder, der handler eller samarbejder med kunder, leverandører eller andre partnere i u-lande.

Cirka tre ud af fire af de adspurgte virksomheder tager et samfundsmæssigt ansvar. Cirka hver fjerde af dem gør det, fordi de vurderer, det kan betale sig. Resten handler af moralske årsager, for at få et bedre omdømme og tiltrække kunder og samarbejdspartnere.

Det er indsatsen, der gør en forskel
- Vi undervurderer alt for ofte den værdimæssige drivkraft, særligt hos de mindre virksomheder. Det er interessant, at undersøgelsen viser, at netop ’det at gøre det rigtige’ er den langt vigtigste drivkraft for de mindre virksomheder. Det skal vi understøtte og hjælpe med at strukturere, men ikke komme og sige, at det kun er de forretningsmæssige drivkræfter, der er de rigtige, siger partner i Deloitte, Anne Mette Christiansen.

Mere end halvdelen af de 347 virksomheder med mellem ti og 200 ansatte oplever ikke barrierer i deres arbejde med samfundsmæssigt ansvar. Resten oplever, at mangel på tid og ressourcer samt bureaukrati, dokumentation og kontrol som de største barrierer.

- Det interessante her er, at virksomhederne allerede gør det. Det kan godt være, at de ikke kalder det ’CSR’, men taler om at passe på miljøet, tage sig af medarbejderne, eller involvere sig i lokalsamfundet. Og selvfølgelig er dokumentation, struktur og dokumentation relevant for CSR indsatsen, men alt andet lige er det jo indsatsen, der gør en forskel, siger Anne Mette Christiansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063