23948sdkhjf

Motorola efterforskes for millionbestikkelse

Ifølge anklagerne har firmaet brugt 10 mio. kr. på at bestikke politikere i både Mellemøsten og Europa siden 2004.
Motorola undersøges i øjeblikket for bestikkelse for omkring 10 mio. kr.

Det skriver det østrigske ugemagasin Profil i sin udgave fra forrige weekend.

Ifølge anklagerne har Motorola fra april 2004 og frem overført millionerne til tre firmaer, som kontrolleres af den østrigske lobbyist Alfons Mensdorff-Pouilly.

Alfons Mensdorff-Pouilly har herefter brugt pengene som bestikkelse til forskellige politikere i både Mellemøsten og Europa.

Danmark nævnes ikke
Ifølge magasinet har amerikanske US Securities and Exchange Commission – som indledte efterforskningen – beviser for, at pengene er blevet brugt til bestikkelse i form af gaver og ferier.

Det fremgår til gengæld ikke, hvorvidt Danmark er involveret i sagen.

Motorola er ellers involveret i beredskabsnettet SINE – ligesom det østrigske magasin fortæller om en kontrakt mellem lobbyisten Alfons Mensdorff-Pouilly og Motorola vedrørende et digitalt radioprojekt til det østrigske politi.

Ifølge anklageskriftet har Alfons Mensdorff-Pouilly tjent omkring 15 mio. kr. for ulejligheden.

Artiklen „Unzulässige Zahlungen” kan læses i sin fulde længde her.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125