23948sdkhjf

Motorola og Huawei slutter fred

Mere end et halvt års stridigheder mellem de to teleselskaber er nu bilagt.
Luften er renset og alt er atter ved det gamle.

Det meddeler amerikanske Motorola og kinesiske Huawei torsdag i en fælles pressemeddelelse, der skal afslutte den månedlange strid mellem de to teleselskaber.

Efter flere måneders rygter om et kinesisk opkøb af Motorola, meddelte det amerikanske selskab pludselig i juli sidste år, at man havde sagsøgt Huawei for – strategisk og igennem næsten ti år – at stjæle idéer og viden om produkter gennem tidligere og nuværende Motorola-ansatte.

Huawei afviste alle anklagerne på stedet, og tog i stedet til genmæle med en række anklagepunkter rettet mod Motorola.

Fortryder uenighed
Men nu er striden altså bilagt.

- Vi fortryder, at disse uenigheder er opstået mellem vores to firmaer. Motorola Solutions værdsætter det langvarige forhold, vi har haft til Huawei. Efter at have genset fakta har vi besluttet at udrede trådene og vende tilbage til vores traditionelle forhold med fortrolighed og tillid. Jeg er glad for, at vi igen kan fokusere på at have et kooperativt og produktivt forhold, siger Greg Brown, præsident og adm. direktør i Motorola Solutions.

Hvorvidt en bilæggelse af striden vil puste til rygterne om et Huawei-opkøb af Motorola må tiden vise.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096