23948sdkhjf

Succes-direktør forlader GN Netcom

GN Netcom henter ny administrerende direktør hos Nokia.
GN Store Nord har udnævnt René Svendsen-Tune som ny administrerende direktør for GN Netcom og medlem af GN Store Nords direktion med effekt fra 1. april 2015.

René Svendsen-Tune erstatter Niels Svenningsen, der har besluttet at fratræde sin stilling som administrerende direktør for GN Netcom på grund af familiære årsager. René Svendsen-Tune udtræder af samme årsag af GN Store Nords bestyrelse med effekt fra i dag. Det skriver GN i en selskabsmeddelelse.

- Da Niels fratræder, er jeg yderst tilfreds med, at René har mulighed for og er villig til at acceptere jobbet som administrerende direktør for GN Netcom. René stopper i sit nuværende job som præsident for Nokia Networks i slutningen af marts og kan indtræde direkte som administrerende direktør i GN Netcom. At få en erfaren leder som René med detaljeret viden om GN til at overtage ledelsen på nuværende tidspunkt vil sikre fortsat stærk forretningsudvikling og fortsat optimal eksekvering af vores 2014 – 2016 strategi, siger bestyrelsesformand Per Wold-Olsen.

Farvel til succesfuld direktør
Niels Svenningsen startede i GN Netcom i december
CV - René Svendsen-Tune
Født: 15. juli 1955
Uddannelse: Dimitteret fra Danmarks Ingeniørakademi i 1981

Professionel karriere
2007 – marts 2015: Bestyrelsesmedlem, GN Store Nord
2012 – marts 2015: Præsident, Europa og Latinamerika, medlem af direktionen, Nokia Networks
2006 – 2011: Præsident og administrerende direktør, Teleca
1999 – 2006: Senior Vice President, Global Sales, Nokia Networks
1993 – 1998: Forskellige lederstillinger, Nokia Networks
1984 – 1992: Erhvervskarriere i den danske IT-branche
2013 og har sikret en succesfuld eksekvering af Strategi 2014 – 2016: Innovation & Vækst igennem 2014, hvilket har ført til de bedste finansielle resultater nogensinde i GN Netcom og et globalt lederskab inden for Unified Communications. Niels Svenningsen vil i samarbejde med René Svendsen-Tune sikre en glidende overgang.

Hans efterfølger, René Svendsen-Tune, har mere end 20 års ledelseserfaring fra teknologisektoren og stor viden om GN Netcoms vigtigste forretningsområder herunder informationsteknologier og telekommunikation.

René Svendsen-Tune kommer til GN Netcom fra en stilling som præsident og medlem af direktionen i Nokia Networks med ansvar for Europa og Latinamerika. René Svendsen-Tune var præsident og administrerende direktør for Teleca, inden han tiltrådte stillingen i Nokia Networks. Endvidere har René Svendsen-Tune har et betydeligt kendskab til GN Store Nord, hvor han har været bestyrelsesmedlem siden 2007.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063