Lov om betalingsfrister uden effekt
De store virksomheder kan fortsat tromle mindre leverandører med krav om månedlange betalingsfrister.
Sådan lyder essensen i et brev, som en stor og international koncern med virke i Danmark i sidste måned rundsendte til sine leverandører. Og brevets indhold med krav om langvarige betalingsfrister er langt fra enestående, oplyser kilder i branchen til Electronic Supply.
Ingen af kilderne ønsker at stå frem med navn eller firmanavn, men det gør til gengæld Jani Lykke Methmann, der som direktør i DS Håndværk & Industri organiserer en stor del af de små og mellemstore virksomheder, der kommer i klemme.
- Det kan simpelthen ikke være rimeligt, at store virksomheder vil have op til 90 dages kredit samtidig med, de presser små underleverandører, som i forvejen kan udfordringer nok, siger hun.
Leverandører som djævlens advokat
EU’s direktiv om betalingsfrister blev omsat til dansk lov i januar med virkning fra 1. marts i år. Det fremgår derfor af den såkaldte Rentelov, at virksomheder som udgangspunkt skal betale deres regninger inden for 30 dage.
Lovgivningen sigter dog reelt kun mod offentlige myndigheder, for i almindelig B2B-handel kan betalingsfristen i princippet udskydes i det uendelige, hvis bare forholdet er ”udtrykkeligt aftalt” på forhånd.
- Problematikken i det forhold er, at det er leverandøren selv, der skal lege djævelens advokat, og det er mange mindre virksomheder selvsagt ikke begejstrede for. Vi har derfor fået en lovgivning, som, trods de positive intentioner bag, ikke virker efter hensigten, siger Jani Lykke Methmann.
Kattelem er blevet til åben port
Ifølge Renteloven må kravene ganske vist ikke være ”urimelige over for fordringshaver”, men den del af lovgivningen bliver reelt umuligt at omsætte til praksis, fordi begrebet ikke gøres klart i loven, ligesom der ikke findes afgørelser i Danmark, som kan danne præcedens på området.
Jani Lykke Methmann mener dog ikke, at de små virksomheder skal kaste sig ud i en byge enkeltstående retssager mod de store koncerner. I stedet opfodrer hun til, at det henvender sig til DS Håndværk & Industri.
- Det, vi appellerer til, er, at vores medlemmer reagerer over for os. Så vil vi sammen med Håndværksrådet gå videre med sagerne inde på Christiansborg. Samtlige erhvervspolitiske ordførere var enige om, at vi skulle have den her lov, så jeg kan ikke tro, det er deres holdning, at sådan en kattelem skal bruges som en port, der står på vid gab og udnyttes af de store virksomheder. Vi tager med andre ord gerne imod en storm af henvendelser, lyder garantien fra DS Håndværk & Industri-direktøren.
Har du eller din virksomhed oplevet at blive presset på betalingsfristerne, så hører redaktionen gerne fra dig på mail.
Fakta: Renteloven kort fortalt
• Offentlige myndigheder skal betale for varer og tjenesteydelser inden 30 dage efter modtagelse af faktura. Modtages fakturaen før leverancen gælder de 30 dage fra leverancetidspunktet.
• Datoen for fakturaens modtagelse ikke kan gøres til genstand for en kontraktlig aftale mellem debitor og kreditor. Leverandøren bestemmer altså som udgangspunkt selv, hvornår han ønsker at sende en faktura, og kan ikke tvinges til at acceptere, at fakturaen først må sendes ½ år, efter leverancen er leveret.
• Virksomheder som udgangspunkt skal betale deres regninger inden for 30 dage, medmindre parterne udtrykkeligt aftaler andet, og hvis det ikke er klart urimelig for kreditor.
• Den lovbestemte rentesats ved for sen betaling forhøjes til 8 procentpoint + Nationalbankens udlånsrente.
Det er især punkt 3, som skaber problemer for de mindre leverandører, da lovgivningen ikke slår fast, hvad der betegnes som ”urimeligt”, ligesom der er frit spil for forlængede betalingsfrister, hvis bare køberen stiller klart krav herom på forhånd.
• Offentlige myndigheder skal betale for varer og tjenesteydelser inden 30 dage efter modtagelse af faktura. Modtages fakturaen før leverancen gælder de 30 dage fra leverancetidspunktet.
• Datoen for fakturaens modtagelse ikke kan gøres til genstand for en kontraktlig aftale mellem debitor og kreditor. Leverandøren bestemmer altså som udgangspunkt selv, hvornår han ønsker at sende en faktura, og kan ikke tvinges til at acceptere, at fakturaen først må sendes ½ år, efter leverancen er leveret.
• Virksomheder som udgangspunkt skal betale deres regninger inden for 30 dage, medmindre parterne udtrykkeligt aftaler andet, og hvis det ikke er klart urimelig for kreditor.
• Den lovbestemte rentesats ved for sen betaling forhøjes til 8 procentpoint + Nationalbankens udlånsrente.
Det er især punkt 3, som skaber problemer for de mindre leverandører, da lovgivningen ikke slår fast, hvad der betegnes som ”urimeligt”, ligesom der er frit spil for forlængede betalingsfrister, hvis bare køberen stiller klart krav herom på forhånd.
