Fakta om udbudet
Bestilling af materiale
http://eu.eu-supply.com/app/rfq/rwlentrance_s.asp?PID=261622&B=RIGSPOLITIET
Udbyder
Rigspolitiet
Vindere
Udbud af kontrakt om levering, support- og vedligeholdelse samt konfiguration og videreudvikling af Identity Acces Management system – IAM
(31.03.2021)
Devoteam Management Consulting A/S
Lyngbyvej 2
2100 København Ø
Opdateringer
II.2.9
Placering af det tekst, der skal ændres:Oplysning om begrænsningen af antallet af ansøgere, der vil blive opfordret til at afgive bud eller deltage
I stedet for:
II.2.9)
Oplysning om begrænsningen af antallet af ansøgere, der vil blive opfordret til at afgive bud eller deltage
Forventet antal ansøgere: 5
Objektive kriterier for valg af det begrænsede antal ansøgere:
Begrænsning af ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud, sker efter vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer, jf. punkt III.1.3), af de ydelser som kontrakten omfatter, jf. beskrivelsen i punkt II.1.4) og II.2.4).
Relevansvurderingen foretages på baggrund af, i hvor høj grad referencerne dokumenterer erfaring med levering af funktionelt og volumenmæssigt sammenlignelige ydelser.
Ved vurderingen af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer af sammenlignelige ydelser, tages der udgangspunkt i den enkelte ansøgers mest relevante reference, dog således, at ansøgerens øvrige referencer kan supplere den mest relevante reference, såfremt referencerne tilsammen dokumenterer en højere grad af relevant erfaring med at levere de konkret efterspurgte ydelser.
Læses:
II.2.9)
Oplysning om begrænsningen af antallet af ansøgere, der vil blive opfordret til at afgive bud eller deltage
Forventet antal ansøgere: 4
Objektive kriterier for valg af det begrænsede antal ansøgere:
Begrænsning af ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud, sker efter vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer, jf. punkt III.1.3), af de ydelser som kontrakten omfatter, jf. beskrivelsen i punkt II.1.4) og II.2.4).
Relevansvurderingen foretages på baggrund af, i hvor høj grad referencerne dokumenterer erfaring med levering af funktionelt og volumenmæssigt sammenlignelige ydelser.
Ved vurderingen af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer af sammenlignelige ydelser, tages der udgangspunkt i den enkelte ansøgers mest relevante reference, dog således, at ansøgerens øvrige referencer kan supplere den mest relevante reference, såfremt referencerne tilsammen dokumenterer en højere grad af relevant erfaring med at levere de konkret efterspurgte ydelser.
Udbud af IAM-system, herunder vedligeholdelse, support og udvikling
Rigspolitiet
Udbudsbekendtgørelse
Tjenesteydelser
Direktiv 2014/24/EU
Del I: Ordregivende myndighed
CVR-nummer: 17143611
Postadresse: Polititorvet 14
By: København V
NUTS-kode: DK
Postnummer: 1780
Land: Danmark
Kontaktperson: Mia Boddum Jørgensen
E-mail: Mjo076@politi.dk
Internetadresse(r):
Overordnet internetadresse: www.politi.dk
Del II: Genstand
Udbud af IAM-system, herunder vedligeholdelse, support og udvikling
Rigspolitiet ønsker at anskaffe en løsning, der kan understøtte brugeradministrationsopgaver i dansk politi. Løsningen skal understøtte brugeradgange til de data og systemer, som tidspunkt og stilling berettiger, samt sikre overholdelse af forretningspolitikker og -regler. Den udbudte kontrakt omfatter levering, vedligeholdelse, support og videreudvikling af en IAM-løsning, jf. pkt. II.2.4).
I. Baggrund og formål:
Ordregiver ønsker en erstatning for ordregivers eksisterende brugeradministrationssystemer og at øge anvendelse af automatiserede processer. Ordregiver ønsker en standardløsning, der kan anvendes til sikkert, effektivt og fleksibelt at understøtte brugeres adgang til data og systemer på tværs af dansk politi.
Ordregiver ønsker ved implementering af en ny standard brugeradministrationsløsning i dansk politi, at de ca. 17 000 ansatte i dansk politi, fordelt på 14 politikredse, herunder Færøerne og Grønland og 5 enheder i Rigspolitiet og SØIK, automatisk understøttes i relation til brugeradministration, samtidig med at løsningen understøtter det øgede fokus på compliance og governance hos dansk politi.
Ordregiver benytter i dag:
(i) FIM (Microsoft Forefront Identity Manager) til provisionering af identiteter, der skal have adgang til politiet systemer og applikationer,
(ii) Cebra (Central Brugeradministration, politiets eksisterende brugeradministrationssystem), et egenudviklet system, der kan give overblik over roller/rettigheder,
(iii) FastPass, der er et system til at håndtere passwordskift og passwordsynkronisering.
Ordregiver ønsker med løsningen en konsolidering af førnævnte løsninger.
Der håndteres årligt ca. 65 000 sager i forbindelse med brugeradministration. Løsningen skal på sigt integreres til alle væsentlige systemer i dansk politi. Ordregiver forestår driftsafvikling af løsningen.
II. Ydelser:
Kontrakten omfatter følgende hovedydelser, som vil blive uddybet nærmere i udbudsmaterialet:
A. Levering og integrering af en standardløsning.
Leverandøren skal levere og integrere standardløsningen med fokus på høj kvalitet og sikkerhed. Den samlede leverance vil omfatte en kompleks projektstyring og involvere samarbejde med mange interne (dansk politis interne brugere) og eksterne parter (eksempelvis forsikringsselskaber og Kriminalforsorgen). Den samlede leverance omfatter:
1) Levering af en standard brugeradministrationsløsning;
2) Udvikling af integrationer til kundens systemer, herunder Active Directory, SAP HR, Microsoft Exchange og Windows file-shares;
3) Uddannelse af og vidensoverdragelse til kunden;
B. Vedligehold og support:
Leverandøren skal levere vedligeholdelse og support af standardløsningen, herunder Early Life support. Dette vil bl.a. omfatte opdatering af programmel, overholdelse af sikkerhedskrav mv.
C. Videreudvikling:
Leverandøren skal løbende og i takt med den teknologiske udvikling videreudvikle løsningen bl.a. som følge af ændrede og nye lovgivningskrav, nye sikkerhedskrav samt ændrede og nye krav til behandling af persondata og ændringer i trusselsbilledet. Herunder skal ordregivers brugere involveres med henblik på at give input til leverandørens road map for standardløsningen.
D. Konsulent- og ophørsydelser:
Leverandøren skal levere konsulentydelser, herunder f.eks. uddannelse rådgivningsydelser i forbindelse med den organisatoriske implementering og ophørsydelser.
Kontrakten løber i 5 år, og kan jf. kontrakten punkt 37.1 forlænges 2 gange af 24 måneders varighed.
Begrænsning af ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud, sker efter vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer, jf. punkt III.1.3), af de ydelser som kontrakten omfatter, jf. beskrivelsen i punkt II.1.4) og II.2.4).
Relevansvurderingen foretages på baggrund af, i hvor høj grad referencerne dokumenterer erfaring med levering af funktionelt og volumenmæssigt sammenlignelige ydelser.
Ved vurderingen af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer af sammenlignelige ydelser, tages der udgangspunkt i den enkelte ansøgers mest relevante reference, dog således, at ansøgerens øvrige referencer kan supplere den mest relevante reference, såfremt referencerne tilsammen dokumenterer en højere grad af relevant erfaring med at levere de konkret efterspurgte ydelser.
Kontrakten løber i 5 år, og kan jf. kontrakten punkt 37.1 forlænges 2 gange af 24 måneders varighed.
I relation til punkt II.1.6 bemærkes, at kontrakten ikke er opdelt i delkontrakter, idet ordregiver har vurderet, at der kan opnås økonomiske fordele ved ikke at opdele kontrakten.
Del III: Juridiske, økonomiske, finansielle og tekniske oplysninger
Ansøger skal indgive det fælles europæiske udbudsdokument (herefter ESPD) med angivelse af følgende oplysninger:
— Ansøgers egenkapital i de seneste 3 disponible regnskabsår,
— Ansøgers samlede årsomsætning i de 3 seneste disponible regnskabsår.
ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger opfylder mindstekrav til egnethed i relation til økonomisk og finansiel kapacitet.
Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte.
Når ordregiver forlanger det, skal der fremlægges følgende dokumentation for økonomisk og finansiel kapacitet:
Virksomhedens balance eller uddrag heraf i det seneste disponible regnskabsår, såfremt offentliggørelse af balancen er lovpligtig i det land, hvor virksomheden er etableret, eller anden dokumentation for egenkapitalens størrelse. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal oplysningerne afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (f.eks. et moder-, søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for disse enheder.
Erklæring om virksomhedens samlede omsætning i de 3 seneste disponible regnskabsår, afhængig af hvornår virksomheden blev etableret eller startede sin virksomhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal oplysningerne afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (f.eks. et moder-, søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for disse enheder.
Som mindstekrav kræves en positiv egenkapital i de seneste 3 disponible regnskabsår. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders formåen, beregnes egenkapitalen som virksomhedens og disse andre enheders samlede egenkapital i det seneste disponible regnskabsår. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes egenkapitalen som virksomhedernes samlede egenkapital i det seneste disponible regnskabsår. Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B.
Som mindstekrav kræves en samlet årlig omsætning på mindst 70 000 000 DKK i hvert af de 3 seneste disponible regnskabsår. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, beregnes omsætningen som ansøgerens og disse andre enheders samlede omsætning i hvert af de 3 seneste disponible regnskabsår. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes omsætningen som virksomhedernes samlede omsætning i hvert af de 3 seneste disponible regnskabsår. Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B.
Ansøger skal indgive ESPD med angivelse af følgende oplysninger:
En liste over de 3 betydeligste sammenlignelige ydelser, jf. punkt II.1.4) og II.2.4), som ansøger har udført i løbet af de sidste 5 år.
Kun referencer, der vedrører ydelser, som er udført på ansøgningstidspunktet, vil blive tillagt betydning ved vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer, jf. punkt II.2.9). Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del af ydelserne, der allerede er udført på ansøgningstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af referencen.
Hver reference bedes indeholde en kort beskrivelse af den udførte leverance. Beskrivelsen af leverancen bør indeholde en klar beskrivelse af, hvilke af de under punkt II.1.4) og II.2.4), anførte ydelser, leverancen vedrørte, samt ansøgers rolle(r) i udførelsen af leverancen. Endvidere bedes referencen indeholde den økonomiske værdi af leverancen (beløb), dato for leverancen samt navn på kunden (modtager).
Ved angivelse af dato for leverancen bedes ansøger angive datoen for leverancens påbegyndelse og afslutning. Er dette ikke muligt, f.eks. fordi opgaverne er udført løbende i henhold til en rammeaftale, bedes ansøger i beskrivelsen af leverancen angive, hvordan datoen er angivet.
Der kan maksimalt angives 3 referencer, uanset om ansøger er en enkelt virksomhed, om ansøger baserer sig på andre enheders tekniske formåen, eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium).
Såfremt der angives mere end 3 referencer, vil der alene blive lagt vægt på de 3 første referencer. Referencer her ud over vil der blive set bort fra.
ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger opfylder mindstekrav til egnethed i relation til teknisk og faglig kapacitet, jf. punkt III.1.3) og hvordan ansøger opfylder udvælgelseskriteriet, jf. punkt II.2.9).
Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte.
Ansøger vil ikke blive afkrævet yderligere dokumentation for teknisk og faglig kapacitet. Dog forbeholder ordregiver sig ret til at kontakte ansøger eller den i referencen angivne kunde med henblik på at få attesteret oplysningerne om referencen, herunder de for referencen angivne tidspunkter.
I kontrakten er hensynet til samfundsansvar, som formuleret i de konventioner, der ligger til grund for principperne i FN's Global Compact, og som formuleret i OECD's retningslinjer for Multinationale virksomheder, inddraget i relevant omfang. Der er desuden stillet kontraktmæssige krav i henhold til ILO-konvention 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter og cirkulære nr. 9471 af 30.6.2014.
Kontrakten stiller krav om overholdelse af persondatalovgivningen
Kontrakten indeholder krav om, at relevante medarbejdere, der varetager opgaver i forbindelse med opfyldelsen af kontrakten, skal kunne sikkerhedsgodkendes.
Del IV: Procedure
Del VI: Supplerende oplysninger
Deltagelse i udbuddet kan kun ske elektronisk via ordregivers anvendte elektroniske udbudssystem jf. adressen i punkt I.3). For at få adgang til udbudsmaterialet, skal ansøger være registreret eller registrere sig som bruger.
Såfremt ansøgningen indeholder flere udgaver (versioner) af det samme dokument, vil den seneste uploadede udgave være den gældende.
Al kommunikation i forbindelse med udbudsproceduren, herunder spørgsmål og svar, skal ske via det elektroniske udbudssystem. Spørgsmål skal stilles senest den 4.3.2020 kl. 13:00. Spørgsmål stillet efter denne dato vil blive besvaret, såfremt de er modtaget så betids, at ordregiver kan nå at fremskaffe de nødvendige oplysninger og meddele svarene senest 6 dage inden ansøgningsfristens udløb. Spørgsmål, der modtages senere end 6 dage før fristens udløb, kan ikke forventes besvaret.
Interesserede bedes holde sig orienteret via det elektroniske udbudssystem. De ansøgere, der vil blive opfordret til at afgive tilbud, vil modtage yderligere praktiske oplysninger om forhandlingsforløbet, herunder oplysninger om indgivelse af tilbud.
Ansøger skal sammen med sin ansøgning indgive et ESPD som et foreløbigt bevis for de i udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3, nævnte forhold. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium), skal der indgives et særskilt ESPD for hver af de deltagende økonomiske aktører. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, skal der indgives et ESPD for hver af de enheder, som denne baserer sig på.
Ansøgeren vil blive udelukket fra deltagelse i udbudsproceduren, hvis ansøgeren er omfattet af de i udbudslovens § § 135 og 136 nævnte obligatoriske udelukkelsesgrunde, samt udelukkelsesgrundene anført i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 2-7, medmindre ansøger har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at denne er pålidelig i overensstemmelse med udbudslovens § 138. Benyttelsen af de frivillige udelukkelsesgrunde sker under overholdelse af proportionalitetsprincippet. Bagatelagtige forhold kan således ikke føre til udelukkelse af ansøgeren. Flere tilfælde af forhold, der hver for sig er bagatelagtige, kan dog give anledning til at udelukke ansøgeren.
Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD i henhold til udbudslovens § § 151-152, jf. § 153.
Jf. punkt II.2.6) bemærkes, at beløbet udgør et skøn over den forventede kontraktsum for kontraktens fulde løbetid, inklusive prisen for alle optioner. Skønnet er baseret på input fra markedsundersøgelse.
Jf. punkt II.2.7) bemærkes, at den anførte kontraktlængde er fra kontraktunderskrivelse. Ud over den anførte kontraktlængde vil der i forbindelse med kontraktens ophør være behov for en tidsmæssigt fleksibel udløbsfase med henblik på at sikre en uforstyrret funktion af løsningen i forbindelse med evt. genudbud.
Forud for udbuddet er der gennemført en teknisk dialog. Relevant materiale kan udleveres ved anmodning.
Jf. punkt II.2.9) bemærkes, at hver ansøger kun kan indgive én ansøgning om prækvalifikation.
Ordregiver kan anvende fremgangsmåden i udbudslovens § 159, stk. 5, hvis ansøgninger eller tilbud ikke opfylder udbudsmaterialets formelle krav.
Jf. punkt IV.2.4) bemærkes det, at licensbetingelser og tekniske specifikationer godt må fremgå på engelsk.
Jf. punkt III.1.3 bemærkes, at ordregiver af hensyn til at skabe tilstrækkelig konkurrence har vurderet behov for at lade ansøgere angive referencer for leverancer der er leveret eller udført mere end 3 år tidligere, jf. udbudslovens § 155, nr. 2), andet led.
Udbuddet gennemføres med forbehold for opnåelse af fornøden bevillingsmæssig hjemmel.
Postadresse: Nævnenes Hus, Toldboden 2
By: Viborg
Postnummer: 8800
Land: Danmark
E-mail: klfu@naevneneshus.dk
Telefon: +45 72405600
Internetadresse: https://klfu.naevneneshus.dk/
I henhold til lov om Klagenævnet for Udbud m.v. (loven kan hentes på www.retsinformation.dk), gælder følgende frister for indgivelse af klage:
Klage over ikke at være blevet udvalgt skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 20 kalenderdage, jf. lovens § 7, stk. 1, fra dagen efter afsendelse af en underretning til de berørte ansøgere om, hvem der er blevet udvalgt, når underretningen er ledsaget af en begrundelse for beslutningen i overensstemmelse med lovens § 2, stk. 1, nr. 1, og udbudslovens § 171, stk. 2.
I andre situationer skal klage over udbud, jf. lovens § 7, stk. 2, være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden:
1) 45 kalenderdage efter at ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået en kontrakt. Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort;
2) 30 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte tilbudsgivere om, at en kontrakt baseret på en rammeaftale med genåbning af konkurrencen eller et dynamisk indkøbssystem er indgået, hvis underretningen har angivet en begrundelse for beslutningen;
3) 6 måneder efter at ordregiveren har indgået en rammeaftale regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere, jf. lovens § 2, stk. 2, og udbudslovens § 171, stk. 4;
4) 20 kalenderdage regnet fra dagen efter at ordregiveren har meddelt sin beslutning, jf. udbudslovens § 185, stk. 2.
Senest samtidig med at en klage indgives til Klagenævnet for Udbud, skal klageren skriftligt underrette ordregiveren om, at klage indgives til Klagenævnet for Udbud, og om hvorvidt klagen er indgivet i standstill perioden, jf. lovens § 6, stk. 4. I tilfælde hvor klagen ikke er indgivet i standstill perioden, skal klageren tillige angive, hvorvidt der begæres opsættende virkning af klagen, jf. lovens § 12, stk. 1.
Klagenævnet for Udbuds e-mailadresse er angivet i punkt VI.4.1).
Klagenævnet for Udbuds klagevejledning kan findes på www.erhvervsstyrelsen.dk
Postadresse: Carl Jacobsens Vej 35
By: Valby
Postnummer: 2500
Land: Danmark
E-mail: kfst@kfst.dk
Telefon: +45 41715000
Internetadresse: http://www.kfst.dk