23948sdkhjf

Fakta om udbudet

EU-nr
2015/S 089-160362
Offentliggjort
08.05.2015
Udbudstype
Begrænset udbud

Udbyder

Direktoratet for Kriminalforsorgen — Koncern IT og Udenrigsministeriet

Opdateringer

Rettelse
(03.07.2015)

Uafsluttet procedureOrdretildelingsproceduren er blevet afbrudtKontrakten kan blive genstand for en fornyet offentliggørelse

Vedligeholdelse, support, videreudvikling og nyudvikling af IT-understøttelsen af udvalgte dele af sagsbehandlingen på udlændingeområdet.


Direktoratet for Kriminalforsorgen — Koncern IT og Udenrigsministeriet

Udbudsbekendtgørelse

Tjenesteydelser

Direktiv 2004/18/EF

Del I: Ordregivende myndighed

I.1) Navn, adresser og kontaktpunkt(er)

Direktoratet for Kriminalforsorgen — Koncern IT og Udenrigsministeriet
Strandgade 100
Att: Paula Philipson Høiby
1401 København K
DANMARK
Mailadresse: annapaula.philipsonhoiby@kriminalforsorgen.dk

Internetadresse(r):

Elektronisk adgang til oplysninger: http://permalink.mercell.com/49992623.aspx

Elektronisk indsendelse af bud og ansøgninger om deltagelse: http://permalink.mercell.com/49992623.aspx

Yderligere oplysninger fås her: Mercell Danmark A/S
Østre Stationsvej 33, Vestfløjen
5000 Odense C
DANMARK
Mailadresse: support.dk@mercell.com
Internetadresse: http://permalink.mercell.com/49992623.aspx

Specifikationer og yderligere dokumenter (herunder dokumenter vedrørende den konkurrenceprægede dialog og et dynamisk indkøbssystem) fås her: Mercell Danmark A/S
Østre Stationsvej 33, Vestfløjen
5000 Odense C
DANMARK
Mailadresse: support.dk@mercell.com
Internetadresse: http://permalink.mercell.com/49992623.aspx

Bud eller ansøgninger om deltagelse skal sendes til: Mercell Danmark A/S
Østre Stationsvej 33, Vestfløjen
5000 Odense C
DANMARK
Mailadresse: support.dk@mercell.com
Internetadresse: http://permalink.mercell.com/49992623.aspx

I.2) Type ordregivende myndighed
Ministerium eller en anden myndighed på nationalt plan eller forbundsplan, herunder regionale eller lokale afdelinger
I.3) Hovedaktivitet
Generelle offentlige tjenester
Offentlig orden og sikkerhed
I.4) Kontrakt indgås på andre ordregivende myndigheders vegne
Den ordregivende myndighed indkøber på andre ordregivende myndigheders vegne: nej

Del II: Kontraktens genstand

II.1) Beskrivelse
II.1.1) Den ordregivende myndigheds betegnelse for kontrakten:
Vedligeholdelse, support, videreudvikling og nyudvikling af IT-understøttelsen af udvalgte dele af sagsbehandlingen på udlændingeområdet.
II.1.2) Kontrakttype og leverings- eller udførelsessted for bygge/anlægsarbejdet, varerne eller tjenesteydelserne
Tjenesteydelser
Tjenesteydelseskategori nr. 7: Edb-tjenesteydelser og hermed beslægtede tjenesteydelser
Hovedleverings- eller hovedudførelsessted for bygge- eller anlægsarbejde, varer eller tjenesteydelser: København.

NUTS-kode DK011

II.1.3) Oplysninger om offentlig kontrakt, rammeaftale eller dynamisk indkøbssystem
Bekendtgørelsen vedrører en offentlig kontrakt
II.1.4) Oplysninger om rammeaftale
II.1.5) Kort beskrivelse af kontrakten eller indkøbet/indkøbene
Udenrigsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen, Koncern-IT, har indgået et samarbejde omkring at udbyde vedligeholdelse, support, videreudvikling og nyudvikling af IT-understøttelsen af udvalgte dele af sagsbehandlingen på udlændingeområdet. De udbudte ydelser vil skulle håndtere en samlet systemportefølje (Systemporteføljen) på tværs af de to myndigheder.
Systemerne i Systemporteføljen er før transitionen vedligeholdt, supporteret, videreudviklet og nyudviklet af forskellige IT-leverandører, hvoraf nogle leverandører har ansvaret for mere end 1 system.
Det er vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at samle de omhandlende ydelser og systemer hos én leverandør med henblik på:
— at samle de forretningsmæssige kompetencer hos én leverandør og dermed opnå større personuafhængighed i de forretningsmæssigt og teknisk relaterede ydelser
— at opnå en større økonomisk gevinst for Kunden ved at samle opgaverne og dermed udbyde en forretningsmæssig mere interessant volumen for leverandøren.
Det nærværende udbud omfatter således en fælles systemportefølje indenfor udlændingeområdet (dog ikke alle IT-systemer på udlændingeområdet), som overordnet vil bestå af visum-systemerne under henholdsvis Udenrigsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen, Koncern-IT (UM-VIS, VSS, AREAL og UM-BIO/Standalone, IVR-VIS, N-VIS, Vision) samt udvalgte IT-systemer i eller relateret til »udlændingesagskæden« under Direktoratet for Kriminalforsorgen, Koncern-IT (herunder SIS2, Biometrikomplekset, Carl2, UIS, UIP, IVP, IBS, DubliNet). Disse systemer vil blive detaljeret beskrevet i udbudsmaterialet. Der vil i kontraktperioden kunne tilføjes nye systemer eller fjernes eksisterende fra Systemporteføljen.
Systemintegrationer:
Systemerne i Systemporteføljen har typisk egne registre og integrerer til hinanden og til en lang række interne (herunder til internt sagsbehandlingssystem) og eksterne IT-systemer. Dette omfatter bl. a. integration til Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), Det Centrale Personregister (CPR), Politiets system til grænsekontrol (POLKON), Digital post (e-Boks), Kortbestilling (Gemalto), kreditkort kortbetaling (ePay), Elektronisk indbetalingskort (NETS), Kontoudtog (Danske Bank), Navision STAT, Statens Administration (ØSC), Dansk Røde Kors, mv. Integrationer baseres på bl. a. SOAP, SFTP samt protokollen Vision.
Teknologier:
IT-systemerne i Systemporteføljen er udviklet på Microsoft platformen i udviklingssprogene C#, ASP.NET, .NET WCF, LINQ, Wix, Infragistics, Atlasoft DotTwain, Atlasoft DotPdf, Episerver og Winforms. Udviklingssprogene er anvendt i forskellige versioner på tværs af Systemerne. Systemerne anvender og afvikles på forskellige platforme bl. a. Microsoft SQL server 2005 i cluster, Microsoft Internet Informationsserver (IIS), Microsoft DTC, Microsoft Biztalk, Microsoft Windowsserver.
Samarbejdet mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen, Koncern IT og Udenrigsministeriet omkring nærværende kontrakt vil primært bestå i et fælles kontraktgrundlag med en overordnet fælles kontraktstyring. I forhold til levering af ydelser i henhold til kontrakten, vil det i udgangspunktet være således, at Kunderne (Udenrigsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen, Koncern-IT) agerer som separate aktører, med separate udviklingsforløb, administration, afregning og opgavetildeling, ligesom der indenfor det fælles kontraktgrundlag må forventes, at kunderne kan have forskellige strategiske hensyn eller ønsker i forhold til praktikken i det daglige arbejde mellem leverandør og kunde. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil blive igangsat fælles udviklingsprojekter, f.eks. på visumområdet.
1. Baggrund for udbuddet:
Koncern-IT, som organisatorisk er placeret i Direktoratet for Kriminalforsorgen leverer IT ydelser til en lang række myndigheder på udlændingeområdet, der blev overført til henholdsvis Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med regeringsdannelsen i 2011.
Fælles for de forskelligartede typer af ansøgninger og opholdstyper, der samlet betegnes som en del af »udlændingesagskæden«, er, at de er genstand for et fuldt digitaliseret sagsforløb, baseret på en række tæt integrerede systemer anvendt af en flerhed af myndigheder.
I forhold til IT-understøttelsen af sagsbehandlingen i relation til udlændinges adgang og ophold i Danmark, opereres der med en generel skelnen mellem en række overordnede forretningsområder, som er underlagt forskellige styringsrammer, der inddrager de myndigheder, der er primære interessenter for så vidt angår de enkelte sagsområder:
— Udlændingestyrelsen fungerer som den primære myndighed i forhold til udlændinges ansøgninger om ophold i Danmark på en lang række områder, herunder familiesammenføring, asyl, visum samt en række mere administrative opgaver i forhold til statistisk afrapportering med videre.
— Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet forestår behandlingen af ansøgninger fra udlændinge om forskellige typer af opholdstilladelse med henblik på arbejde, samt ansøgninger om opholdstilladelse med henblik på studier eller au pair.
— Under Civilstyrelsen ligger Flygtningenævnet og Udlændingenævnet, som varetager 2. instansbehandling af visse typer af sager på udlændingeområdet. Civilstyrelsen anvender en række af de samme systemer, som de øvrige udlændingemyndigheder til behandling af klagesager.
— Justitsministeriets departement forestår behandlingen af ansøgninger om humanitære opholdstilladelser, ligesom departementet fungerer som klageinstans i visumsager samt på en række øvrige områder.
Udenrigsministeriets kontor for Borgerservice, Visum, Pas (BVP) har i relation til udlændingeområdet en portefølje af fagsystemer, som sammen understøtter sagsbehandling af visum og opholdssagerne på repræsentationerne og herunder optag af biometriske kendetegn.
Der har i gennem en årrække været et tæt samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Udlændingestyrelsens visumkontor i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om visum (korttidsbesøg op til 90 dage) til Danmark. Området har været fuldt digitaliseret siden Danmarks indtræden i Schengen i 2001. Med vedtagelsen af den europæiske VIS-forordning i 2008, der fastsatte rammerne for etableringen af en fælles europæisk visumdatabase indeholdende alle ansøgere og deres biometri, samt ansøgnings og afgørelsesdata, har der været et tæt koordineret IT-udviklingsforløb i snart 10 år, med henblik på løbende optimering og udvikling af national IT-understøttelse, der lever op til de krav til interfaces mv., der er fastlagt dels i retsgrundlag samt af det europæiske IT-agentur. Med etableringen af det europæiske VIS, er det endvidere blevet obligatorisk at tjekke samtlige visumindehavere og deres fingeraftryk ved grænsepassagen.
Der er gennem en længere årrække oparbejdet et fortrinligt samarbejde mellem Udenrigsministeriets Borgerservice og dels Direktoratet for Kriminalforsorgen, Koncern-IT, såvel som de primære aftagere. Alle udfordringer og nye tiltag løses effektivt og koordineret via veldefinerede kontaktpunkter. Der er en høj grad af gensidig forståelse og ønske om at løse den fælles opgave, som det er at sikre en hurtig og korrekt afgørelse for de ansøgere, der indgiver ansøger via de konsulære repræsentationer i udlandet, og hvor der er et samspil med myndighederne i Danmark, enten til de komplekse visumsager, eller de mange forskelligartede ansøgninger om ophold der tillige indgives til Udenrigsministeriets ambassader og konsulater.
IT-driften af systemporteføljen varetages på tidspunktet for udbuddet af henholdsvis Direktoratet for Kriminalforsorgen, Koncern-IT, og Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet anvender pt. endvidere en ekstern driftsleverandør.
2. Udbudte ydelser: Nærværende udbud omhandler en kontrakt, der omfatter følgende hovedydelser:
A. Transition:
Leverandøren skal efter kontraktens indgåelse foretage en transition af vedligeholdelse, support, videreudvikling og nyudvikling af systemerne fra de nuværende leverandører. Som led heri skal Leverandøren etablere de for Leverandøren nødvendige miljøer samt etablere den nødvendige organisation og processer, som kan stå for vedligeholdelse, support, videreudvikling og nyudvikling af systemerne i systemporteføljen. Transitionen afsluttes med en Transitionsprøve, hvorefter leverandøren overtager ansvaret for vedligeholdelse, support, videreudvikling og nyudvikling af systemerne i systemporteføljen.
B. Vedligeholdelse fra overtagelsesdagen:
Vedligeholdelsen omfatter blandt andet løbende og forebyggende vedligeholdelse med henblik på at sikre opdaterede, sikre og velfungerende systemer i Systemporteføljen, herunder senere nyudviklede og videreudviklede Systemer. Dette omfatter bl. a. fejlrettelse, ændringsstyring, forebyggende vedligeholdelsesopgaver og sikring af systemets ydelse og stabilitet samt ad hoc driftsstøtte (blandt andet bistand til Kundens IT-driftsafdelinger eller eksterne driftsleverandør med installation, opgradering eller dechifrering af logfiler).
C: Support fra overtagelsesdagen:

Supporten omfatter blandt andet 2nd line support, dog varetages 1st line support af kunden selv.

D. Videreudvikling fra overtagelsesdagen:
Videreudviklingen omfatter blandt andet løbende videreudvikling af Systemerne i Systemporteføljen, herunder løbende tilpasning som følge af ændrede lovgivningskrav, eksisterende integrationer eller implementering af nye integrationer m.v.
E. Nyudvikling fra overtagelsesdagen:
Nyudvikling omfatter blandt andet nyudvikling af øvrige fagsystemer, tilknyttede komponenter og løsninger på og i tilknytning til Kundens sagsbehandling på udlændingeområdet, der bl. a. omfatter BVP kontoret (Udenrigsministeriets kontor for Borgerservice, Visum, Pas) og USK (udlændingesagskæden) fagområde og som ved Kundens overtagelse indgår i systemporteføljen.
Kontrakten er ikke eksklusiv. Kunden er under ingen omstændigheder forpligtet til at bestille videreudvikling eller nyudvikling hos Leverandøren, men er alene berettiget hertil. Herudover er Kunden berettiget til at bestille udviklingsopgaver hos en tredjemand.
Ud over ovenstående ydelser i punkt A-E, vil leverandøren også skulle bistå med tilknyttet rådgivning og konsulentydelser i forhold til Systemporteføljen samt bistår med ophørsydelser i forbindelse med kontraktens ophør, herunder ved kundens hjemtagelse af ydelserne eller overdragelse til en ny leverandør. Ophørsydelser kan forventes at have en varighed ud over kontraktens ophør i øvrigt.
Procedure:
Ordregiver har valgt at gennemføre denne opgave digitalt igennem Mercell Danmark A/S.

For at deltage i opgaven kopieres dette link til din internet browser: http://permalink.mercell.com/49992623.aspx Her tilmelder du dig opgaven ved at trykke på ikonet foroven: »Meld din interesse«. Såfremt du ikke er licenshaver hos Mercell Danmark A/S skal du udfylde en registrering af dit firma. Denne registrering er nødvendig for din videre deltagelse og er uden omkostninger.

Efter afsendelse af registreringen har du gratis adgang til alle udbudsdokumenter. Du vil modtage login koder til www.mercell.dk indenfor normal arbejdstid og kan derefter afsende dit tilbud/ansøgning.

II.1.6) CPV-glossaret (common procurement vocabulary)

72000000, 72212517, 72227000, 72230000, 72250000, 72267100

II.1.7) Oplysninger om WTO-aftalen om offentlige indkøb
Dette udbud er omfattet af WTO-aftalen om offentlige indkøb: ja
II.1.8) Delaftaler
Kontrakten er opdelt i delaftaler: nej
II.1.9) Oplysninger om alternative tilbud
Alternative tilbud vil blive taget i betragtning: nej
II.2) Kontraktens mængde eller omfang
II.2.1) Samlet mængde eller omfang:
For potentiel kontraktperiode på 4 år + mulighed for 3 gange 12 måneders forlængelse.
Anslået værdi eksklusive moms:
interval: mellem 38 000 000 og 56 000 000 DKK
II.2.2) Oplysninger om optioner
Optioner: nej
II.2.3) Oplysninger om forlængelse
Denne kontrakt kan forlænges: ja
Antal gange, der er mulighed for forlængelse: 3
Hvis der er tale om indkøbs- eller tjenesteydelseskontrakter, der kan forlænges: anslået tidsramme for efterfølgende kontakter:
måneder: 12 (fra tildeling af kontrakten)
II.3) Kontraktens varighed eller frist for dens opfyldelse
Varighed i måneder: 48 (fra tildeling af kontrakten)

Del III: Juridiske, økonomiske, finansielle og tekniske oplysninger

III.1) Kontraktbetingelser
III.1.1) Sikkerhedsstillelse og garantier, som forlanges:
Eventuelle krav til sikkerhedsstillelse og garantier i øvrigt vil fremgå af udbudsmaterialet.
III.1.2) De vigtigste finansierings- og betalingsvilkår og/eller henvisning til relevante bestemmelser herom:

Finansierings- og betalingsvilkår vil fremgå af udbudsmaterialet. Der henvises endvidere til påkrævet elektronisk fakturering og mulighed for elektronisk ordre i henhold til lovbekendtgørelse nr. 798 af 28.6.2007 om offentlige betalinger m.v. med senere ændringer. Lovbekendtgørelsen kan hentes på www.retsinformation.dk

III.1.3) Retlig form, som kræves af den sammenslutning af økonomiske aktører, ordren tildeles:
Der kræves ingen særlig retlig form. Såfremt ordren tildeles en sammenslutning af økonomiske aktører (f.eks. et konsortium), skal deltagerne i sammenslutningen påtage sig solidarisk hæftelse og udpege en fælles befuldmægtiget.
Skabelon til brug for afgivelse af de efterspurgte oplysninger er tilgængelig i Mercell, appendiks A »Skabelon til brug for ansøgning«.
Virksomhedsoplysningerne skal fremsendes for hver enkelt af deltagerne i sammenslutningen.
III.1.4) Andre særlige vilkår
Der gælder særlige vilkår for opfyldelse af kontrakten: ja
Beskrivelse af de særlige vilkår: I kontrakten vil hensynet til samfundsansvar som formuleret i de konventioner, der ligger til grund for principperne i FN's Global Compact, og som formuleret i OECD's retningslinjer for Multinationale virksomheder, blive inddraget i relevant omfang.
Endvidere er den danske stat i medfør af ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter forpligtet til at sikre, at leverandøren og eventuelle underleverandører sikrer medarbejderne løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.
Der vil i udbudsmaterialet blive stillet krav om overholdelse af persondatalovgivningen.
Leverandøren og alle, som bistår leverandøren i relation til kontraktens opfyldelse, herunder personale og underleverandører og disses personale, der har relevans for leverancen, skal kunne sikkerhedsgodkendes til et niveau som krævet af kunden i henhold til de til enhver tid gældende regler, jf. Justitsministeriets cirkulære nr. 10338 af 17.12.2014 vedrørende sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO eller EU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt (sikkerhedscirkulæret). Sikkerhedsgodkendelse skal kunne opretholdes i kontraktens løbetid.
III.2) Betingelser for deltagelse
III.2.1) De økonomiske aktørers personlige forhold, herunder krav om optagelse i erhvervs- eller handelsregister
Oplysninger og formaliteter, som er nødvendige for at vurdere, om kravene er opfyldt: Følgende dokumentation skal indgå i anmodningen:

— enten en tro og love-erklæring om, hvorvidt leverandøren har ubetalt forfalden gæld til det offentlige i henhold til lov om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger og om ændringer af visse andre love. Loven kan hentes på www.retsinformation.dk

Skabelon til brug for afgivelse af de efterspurgte oplysninger er tilgængelig på i Mercell, appendiks A »Skabelon til brug for ansøgning«.
— eller en serviceattest fra Erhvervsstyrelsen indeholdende samme oplysninger
— eller en serviceattest fra en tilsvarende udenlandsk myndighed indeholdende samme oplysninger. Bemærk, at det kan være nødvendigt at supplere den udenlandske attest med en tro og love-erklæring om forhold, der ikke måtte være omfattet af attesten (f.eks. om virksomhedens opfyldelse af sine forpligtelser i Danmark). Det er vigtigt, at tro og love-erklæringen/serviceattesten vedrører netop den juridiske enhed (f.eks. selskab), der afgiver anmodningen. Ved sammenslutninger af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal oplysningerne afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Er ansøger et konsortium, har ordregiver udarbejdet en skabelon for erklæring om konsortiet, som kan hentes i Mercell appendiks A »Skabelon til brug for ansøgning«.
III.2.2) Økonomisk og finansiel kapacitet
Oplysninger og formaliteter, som er nødvendige for at vurdere, om kravene er opfyldt: Følgende dokumentation skal indgå i anmodningen:
— En erklæring om ansøgerens soliditetsgrad i det seneste disponible regnskabsår, afhængigt af hvornår ansøgeren blev etableret eller startede sin virksomhed. Soliditetsgraden beregnes som ansøgerens samlede egenkapitalværdi i forhold til ansøgerens samlede aktiver, udregnet i procent. Dvs. at soliditetsgrad = (samlede egenkapitals værdi/samlede aktivers værdi) x 100. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, beregnes ansøgerens soliditetsgrad som ansøgerens og disse andre enheders samlede egenkapitals værdi i forhold til deres samlede aktiver, udregnet i procent. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. konsortier) beregnes soliditetsgraden som sammenslutningens samlede egenkapitals værdi i forhold til sammenslutningens samlede aktiver, udregnet i procent.
— Erklæring om virksomhedens samlede omsætning i det seneste disponible regnskabsår, afhængigt af hvornår virksomheden blev etableret eller startede sin virksomhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal oplysningerne afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Skabelon til brug for afgivelse af de efterspurgte oplysninger kan hentes i Mercell, appendiks A »Skabelon til brug for ansøgning«.
Det bemærkes, at virksomheden kan basere sig på andre enheders formåen (f.eks. et moder- eller søsterselskab eller en underleverandør) uanset den juridiske karakter af forbindelserne mellem virksomheden og disse andre. Virksomheden skal i givet fald godtgøre fuldt ud at kunne råde over de ressourcer, der er nødvendige til opfyldelse af kontrakten, f.eks. ved at fremlægge en erklæring eller anden dokumentation for disse enheders tilsagn om at stille de nødvendige ressourcer til rådighed i kontraktperioden. I modsat fald har ordregiver ikke mulighed for at lægge vægt på andre enheders formåen. Skabelon til brug for afgivelse af de efterspurgte oplysninger om økonomisk og finansiel kapacitet kan hentes i Mercell, appendiks A »Skabelon til brug for ansøgning« i relation til evt. »Støtteerklæring — økonomisk formåen« eller/og »Støtteerklæring — teknisk formåen«.
Mindstekrav til det niveau, der muligvis kræves: — Som mindstekrav kræves en soliditetsgrad på mindst 10 % i det seneste disponible regnskabsår
— Som mindstekrav kræves en samlet årlig omsætning på mindst 40 000 000 DKK i det seneste disponible regnskabsår. Såfremt virksomheden baserer sig på andre enheders formåen, beregnes omsætningen som virksomhedens og disse andre enheders samlede omsætning i det seneste disponible regnskabsår. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes omsætningen som virksomhedernes samlede omsætning i det seneste disponible regnskabsår.
III.2.3) Teknisk kapacitet
Oplysninger og formaliteter, som er nødvendige for at vurdere, om kravene er opfyldt:
Følgende dokumentation skal indgå i anmodningen: Fremlæggelse af en liste over de betydeligste tilsvarende tjenesteydelser, jf. punkt II.1.5), punkt 2, litra A-E, som ansøger har udført i løbet af de sidste 3 år, afhængigt af hvornår ansøger blev etableret eller startede sin virksomhed. Ordregiver ser gerne, at listen indeholder følgende:
— En klar beskrivelse af leverancen, herunder hvilket af de under punkt II.1.5), punkt 2, litra A-E anførte ydelser, leverancen har bestået af
— En beskrivelse af leverancens anvendte teknologier, jf. punkt II.1.5)
— En beskrivelse af leverancens integrationer, jf. punkt II.1.5)
— Ansøgerens rolle(r) i forbindelse med leverancens udførelse
— Tidspunktet for udførelsen
— Størrelsen af leverancen, samt
— Modtager af leverancen.
Der kan maksimalt angives 5 leverancer (referencer), uanset om der er tale om en enkelt virksomhed, om ansøger baserer sig på en anden virksomheds formåen eller, om der er tale om en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium). Såfremt der angives et antal referencer, der overstiger dette maksimum, vil der alene blive lagt vægt på de 5 første referencer, dvs. referencenr. 1-5. Referencer, der ligger herudover, vil der blive set bort fra. Skabelon til brug for afgivelse af oplysninger om teknisk kapacitet i form af de efterspurgte referencer kan hentes i Mercell, appendiks A »Skabelon til brug for ansøgning«.
Det bemærkes, at virksomheden kan basere sig på andre enheders formåen (f.eks. et moder- eller søsterselskab eller en underleverandør) uanset den juridiske karakter af forbindelserne mellem virksomheden og disse andre. Virksomheden skal i givet fald godtgøre fuldt ud at kunne råde over de ressourcer, der er nødvendige til opfyldelse af kontrakten, f.eks. ved at fremlægge en erklæring eller anden dokumentation for disse enheders tilsagn om at stille de nødvendige ressourcer til rådighed i kontraktperioden. I modsat fald har ordregiver ikke mulighed for at lægge vægt på andre enheders formåen. Skabelon til brug for afgivelse af oplysninger om eventuelle støtteerklæringer kan hentes i Mercell, appendiks A »Skabelon til brug for ansøgning«.
III.2.4) Oplysning om reserverede kontrakter
III.3) Specifikke vilkår for tjenesteydelseskontrakter
III.3.1) Oplysninger om en bestemt profession
Udførelse af tjenesteydelsen er forbeholdt en bestemt profession: nej
III.3.2) Medarbejdere, der skal udføre tjenesteydelsen
Juridiske personer bør anføre navne på og faglige kvalifikationer for de medarbejdere, der skal udføre tjenesteydelsen: nej

Del IV: Procedure

IV.1) Type procedure
IV.1.1) Type procedure
Begrænset
IV.1.2) Grænse for, hvor mange økonomiske aktører der vil blive opfordret til at afgive bud eller deltage
Forventet antal økonomiske aktører: 5
Objektive kriterier for valg af det begrænsede antal kandidater: Begrænsning af ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud, sker efter vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer (referencer) i forhold til de i punkt II.1.5), punkt 2, litra A-E, anførte ydelser baseret på de anførte teknologier samt med integrationer til sammenlignelige registre og systemer som nævnt i punkt II.1.5).
IV.1.3) Reduktion af antallet af økonomiske aktører under forhandlingerne eller dialogen
IV.2) Tildelingskriterier
IV.2.1) Tildelingskriterier
Det økonomisk mest fordelagtige bud vurderet på grundlag af de kriterier, der er anført i specifikationerne, i opfordringen til at afgive bud eller til at forhandle eller i det beskrivende dokument
IV.2.2) Oplysninger om elektronisk auktion
Der vil blive anvendt elektronisk auktion:: nej
IV.3) Administrative oplysninger
IV.3.1) Sagsnummer hos den ordregivende myndighed:
15-15-0026
IV.3.2) Har der været tidligere offentliggørelse(r) om samme kontrakt?
nej
IV.3.3) Vilkår for adgang til specifikationer og yderligere dokumenter eller beskrivende dokumenter
Skal der betales for dokumenterne?: nej
IV.3.4) Frist for modtagelse af bud eller ansøgninger om deltagelse
4.6.2015 - 12:00
IV.3.5) Dato for afsendelse til udvalgte kandidater af opfordringer til at afgive bud eller at deltage
IV.3.6) Sprog, der må benyttes ved afgivelse af bud eller ansøgninger om deltagelse
dansk.
Andet: Det vil af udbudsbetingelserne fremgå, hvorvidt og i givet fald hvilke oplysninger, der i tilbuddet kan afgives på engelsk, svensk eller norsk.
IV.3.7) Minimumsperiode, i hvilken den bydende er forpligtet af sit bud
IV.3.8) Åbning af bud

Del VI: Supplerende oplysninger

VI.1) Oplysninger om gentagelse
Dette er et tilbagevendende offentligt indkøb: ja
Skønnet tidspunkt for offentliggørelse af yderligere bekendtgørelser: Genudbud forventes i forbindelse med kontraktens ophør (med mindre ydelser hjemtages).
VI.2) Oplysninger om EU-midler
Kontrakten vedrører et EU-finansieret projekt og/eller program: nej
VI.3) Yderligere oplysninger
Kontrakten indgås i fællesskab af Direktoratet for Kriminalforsorgen og Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, 1448 København K, i fællesskab. Både Direktoratet for Kriminalforsorgen, Koncern IT, og Udenrigsministeriet vil således i kontrakten være kunden.
I relation til punkt I.1) og punkt IV.3.3) bemærkes, at der på nuværende tidspunkt ikke er yderligere oplysninger, specifikationer og dokumenter at få.
Eventuelle spørgsmål og svar i forbindelse med afgivelse af anmodninger om prækvalifikation vil blive offentliggjort i Mercell. Ansøgere opfordres til løbende at holde sig orienteret i Mercell.
Udbudsmaterialet vil alene blive udsendt til de leverandører, der udvælges til at deltage med tilbudsafgivelse.
I relation til punkt II.2.1) bemærkes, at beløbet udgør et skøn over den forventede kontraktsum for kontraktens fulde løbetid. Intervallet i skønnet skyldes blandt andet ukendte faktorer i forhold til behovet for ydelser under kontraktens løbetid. Skønnet er således dels baseret på et historisk forbrug og dels på det forventede behov.
I relation til punkt II.3) bemærkes, at den anførte kontraktlængde er fra bestået transition. Ud over den anførte kontraktlængde vil der i forbindelse med kontraktens ophør være behov for en tidsmæssigt fleksibel udløbsfase med henblik på at sikre en uforstyrret funktion af systemet i forbindelse med evt. genudbud.
I relation til punkt IV.1.2) bemærkes, at hver ansøger alene kan indgive én ansøgning om prækvalifikation. Såfremt samme juridiske enhed er del af eller på anden måde deltager i flere ansøgninger, f.eks. selv indgiver egen ansøgning, men samtidig indgår som deltager i et konsortium, der ansøger, skal ansøgerne sikre, at samme juridiske enheds deltagelse ikke medfører mulighed for gensidigt at påvirke indholdet af de forskellige tilbudsgiveres tilbud. Ordregiver forbeholder sig ret til at anmode ansøgere om at godtgøre, at samme juridiske enheds deltagelse ikke medfører mulighed for gensidigt at påvirke indholdet af de forskellige tilbudsgiveres tilbud, herunder at der ikke følges en praksis, som kan true gennemsigtigheden og fordreje konkurrencen mellem de bydende.

Ansøgningen om prækvalifikation skal fremsendes via Mercell: http://permalink.mercell.com/49992623.aspx

Ansøgningen om prækvalifikation kan ikke afgives pr. e-mail.
Ordregiver forbeholder sig muligheden for at anvende fremgangsmåden i § 12 i bekendtgørelse nr. 712 af 15.6.2011 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, hvis ansøgninger eller tilbud ikke opfylder udbudsmaterialets formelle krav.
VI.4) Klageprocedurer
VI.4.1) Organ med ansvar for klageprocedurerne

Klagenævnet for Udbud
Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17
2100 København Ø
DANMARK
Mailadresse: klfu@erst.dk
Telefon: +45 35291000
Internetadresse: www.klfu.dk
Fax: +45 33307799

VI.4.2) Indgivelse af klager

Præcise oplysninger om klagefrist(er): I henhold til lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. (loven kan hentes på www.retsinformation.dk), gælder følgende frister for indgivelse af klage: Klage over ikke at være prækvalificeret skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 20 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har afsendt en underretning til de berørte ansøgere om, hvem der er blevet prækvalificeret, hvis underretningen har angivet en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen.

I andre situationer skal klage over udbud være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden:
1) 45 kalenderdage efter at ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået en kontrakt. Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort
2) 30 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte tilbudsgivere om, at en kontrakt baseret på en rammeaftale med genåbning af konkurrencen eller et dynamisk indkøbssystem er indgået, hvis underretningen har angivet en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen
3) 6 måneder efter at ordregiveren har indgået en rammeaftale regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere, jf. lovens § 2, stk. 2. Senest samtidig med, at en klage indgives til Klagenævnet for Udbud, skal klageren skriftligt underrette ordregiveren om, at klage indgives til Klagenævnet for Udbud, og om, hvorvidt klagen er indgivet i standstill- perioden, jf. lovens § 3, stk. 1. I tilfælde, hvor klagen ikke er indgivet i standstill-perioden, skal klageren tillige angive, hvorvidt der begæres opsættende virkning af klagen, jf. lovens § 12, stk. 1.

Klagenævnet for Udbuds e-mail-adresse er angivet i punkt VI.4.1). Klagenævnet for Udbuds egen klagevejledning kan findes på www.klfu.dk

VI.4.3) Tjeneste, hvor der kan fås oplysninger om indgivelse af klager

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
DANMARK
Mailadresse: kfst@kfst.dk
Telefon: +45 41715000
Internetadresse: www.kfst.dk
Fax: +45 41715100

VI.5) Dato for afsendelse af denne bekendtgørelse:
4.5.2015

Send til en kollega

0.046