Fakta om udbudet
Bestilling af materiale
http://eu.eu-supply.com/app/rfq/rwlentrance_s.asp?PID=225405&B=DRS
Udbyder
Dansk Retursystem A/S
Vindere
Outsourcing af server-, storage-, backup-, og netværksinfrastruktur til decentral drift
(22.07.2019)
Itavis
Strandvejen 863
2930 Klampenborg
Outsourcing af server-, storage-, backup-, og netværksinfrastruktur til decentral drift
Dansk Retursystem A/S
Udbudsbekendtgørelse
Tjenesteydelser
Direktiv 2014/24/EU
Del I: Ordregivende myndighed
25 49 61 40
Baldersbuen 1
Hedehusene
2640
Danmark
Kontaktperson: Ann-Britt Sørensen
Telefon: +45 43323232
E-mail: abs@dansk-retursystem.dk
NUTS-kode: DK
Internetadresse(r):
Overordnet internetadresse: https://www.dansk-retursystem.dk/dk/
Internetadresse for køberprofilen: https://eu.eu-supply.com/ctm/Company/CompanyInformation/Index/290789
Del II: Genstand
Outsourcing af server-, storage-, backup-, og netværksinfrastruktur til decentral drift
Dansk Retursystem A/S’ (”DRS”) udbud af en Kontrakt vedrørende outsourcing af Ordregivers eksisterende it-driftsmiljø i form af en cloudbaseret Løsning, hvor driften, supporten samt vedligeholdelsen af server-, storage, backup-, og netværksinfrastruktur sker i et Leverandør-administreret datacenter nærmere betegnet som en ”Infrastructure as a Service” Løsning (IaaS Løsning). DRS ønsker med nærværende udbud at anskaffe en IaaS Løsning omfattende drift, vedligeholdelse samt support, baseret på DRS' eksisterende it-driftsmiljø. DRS' målsætning med udbuddet er, at Kunden opnår et højt niveau af driftsstabilitet, øget sikkerhed, stor fleksibilitet og skalerbarhed samt et øget fokus på kvalitet i leverancen af Ydelserne.
Dansk Retursystem A/S’ (”DRS”) udbud af en Kontrakt vedrørende outsourcing af Ordregivers eksisterende it-driftsmiljø i form af en cloudbaseret Løsning, hvor driften, supporten samt vedligeholdelsen af server-, storage, backup-, og netværksinfrastruktur sker i et Leverandør-administreret datacenter nærmere betegnet som en ”Infrastructure as a Service” Løsning (IaaS Løsning).
DRS ønsker med nærværende udbud at anskaffe en IaaS Løsning omfattende drift, vedligeholdelse samt support, baseret på DRS' eksisterende it-driftsmiljø. DRS' målsætning med udbuddet er, at DRS opnår et højt niveau af driftsstabilitet, øget sikkerhed, stor fleksibilitet og skalerbarhed samt et øget fokus på kvalitet i leverancen af Ydelserne.
Med henblik på at opnå de ovenfor nævnte målsætninger outsourcer DRS hermed grundlæggende server-, storage-, backup- samt netværksinfrastruktur og skifter til en skalerbar løsning for drift, som beskrevet i Bilag 3, Kravspecifikation og Kravbesvarelse med underbilag og Bilag 5, Ydelserne.
Leverandøren skal efter DRS' skriftlige anmodning og uanset årsagen til Kontraktens ophør være forpligtet til i en periode på op til tolv (12) måneder efter Kontraktens ophør at levere samtlige eller dele af de Ydelser, som Leverandøren umiddelbart forud for ophøret var forpligtet til at levere i henhold til Kontrakten.
DRS forventer, at der i forbindelse med prækvalifikationen vil blive prækvalificeret 4 ansøgere, der vil blive opfordret til at afgive indledende tilbud.
Udvælgelse vil ske på baggrund af følgende kriterier:
Referencer: Hvilke Tilbudsgivere, der på baggrund af de fremlagte referencer, vurderes at have den største og mest relevante erfaring i relation til den udbudte opgave. Ved vurderingen heraf vil DRS særligt lægge vægt på:
(i) at Tilbudsgiver viser en tydelig erfaring med transitionen fra et kundeejet it-driftsmiljø til en leverandørdrevet ”infrastructure as a service”-løsning (IaaS),
(ii) Tilbudsgivers erfaring med etablering af en IaaS løsning, hvor kunden kan være local administrator,
(iii) Tilbudsgivers erfaring med håndtering af delt ansvar mellem kunden og Tilbudsgiver,
(iv) Tilbudsgivers erfaring med etablering af differentieret adgang til IaaS løsningen fra kundens perspektiv, (v) relevansen af de fremlagte referencer jf. bilag 2 og
(vi) Tilbudsgivers egen del af opgaven.
Antivirus - Softwaren skal være centralt administreret og fra en anerkendt leverandør.
Load-balancer - Hardwaren/softwaren skal være fra en anerkendt leverandør, og der skal være en supportaftale for produktet. Leverandøren bedes i dennes executive summary angive producentnavnet på den tilbudte load-balancer.
Site-recovery - Softwaren/hardwaren skal være fra en anerkendt leverandør, og der skal være en supportaftale på produktet.
Servicedesk/ vagttelefon - Leverandøren skal have en servicedesk/vagttelefon, som kan håndtere enkelte brugerhenvendelser inden for følgende tidspunkter:
- Arbejdsdage: 06:00-08:00 og 16:00-22:00 (15:30-22:00 fredag), Kundens egen it-vagt,
- Weekend og helligdage: 08:00-22:00, hvor en outsourcet it-vagt indgår i Ydelsen.
Firewall - Hardwaren/softwaren skal være fra en anerkendt leverandør, og der skal være en supportaftale på produktet. DRS skal have mulighed for at have adgang til firewall. Det skal være muligt, at DRS selv kan lave regler samt have adgang til egne dedikerede firewall instanser. Leverandøren bedes i dennes executive summary angive producentnavnet på den tilbudte load-balancer.
Firewall - Restricted Zone - Hardwaren/softwaren skal være fra en anerkendt leverandør, og der skal være en supportaftale på produktet.
Active directory ved Restricted Zone.
Der er fastsat specifikke krav til alle ovenstående optioner, som fremgår af udbudsmaterialet.
Del III: Juridiske, økonomiske, finansielle og tekniske oplysninger
DRS stiller følgende mindstekrav til Tilbudsgivers økonomiske og finansielle formåen:
- At Tilbudsgiver har haft en årlig omsætning på mindst 20 000 000 DKK i hvert af de seneste 3 afsluttede regnskabsår,
• At Tilbudsgiver har haft en positiv egenkapital i hvert af de seneste 3 afsluttede regnskabsår,
• At Tilbudsgiver har haft en positiv soliditetsgrad i hvert af de seneste 3 afsluttede regnskabsår, og
• At Tilbudsgiver har en erhvervsansvarsforsikring på mindst 5 000 000 DKK.
Tilbudsgiver skal i den forbindelse udfylde felterne ”Samlet årsomsætning”, ”Finansielle nøgletal” og ”Erhvervsansvarsforsikring”.
Såfremt Tilbudsgiver har eksisteret i mindre end 3 år, udfyldes ESPD del IV afsnit B, nr. 3).
DRS stiller følgende mindstekrav til Tilbudsgivers tekniske og faglige formåen:
- At Tilbudsgiver skal kunne dokumentere udførelse af minimum 3 relevante referencer på Tilbudsgivers transformering af eksisterende it-driftsmiljøer til IaaS løsninger. Referencerne skal have et tilsvarende omfang og indeholde arbejdsprocesser for driften af it-miljøet, der svarer til den udbudte opgave. Med ”tilsvarende omfang” forstås referencer, som viser, at Tilbudsgiver har leveret drift af IaaS løsninger, hvor kunden kan være local administrator, hvor der er delt ansvar mellem kunden og Tilbudsgiver, hvor der er etableret differentieret adgang til IaaS løsningen fra kundens perspektiv, hvor Tilbudsgiver har leveret second level support, backup & restore, håndtering af WAN-forbindelser samt integreret til referencens eget netværk. Med arbejdsprocesser forstås, at referencerne viser, at Tilbudsgiver har leveret de nedenfor nævnte processer:
- Service level management,
- Incident management,
- Overvågningsansvar,
- Problem management,
- Configuration management,
- Change management,
- Change advisory board,
- Release og deployment management,
- Capacity management,
- Continuity management,
- Information security management,
- Patch management.
De anførte referencer skal være udført inden for de seneste 3 år, idet igangværende referencer, som er igangsat og driftet i mere end 1 år tillige accepteres. I forhold til det angivne omfang af Ydelsen henvises der til størrelsen af DRS eksisterende it-driftsmiljø, jf. Kontraktens Bilag 3.1 (Kundens eksisterende it-miljø (as-is)) samt Bilag 3.2 (Specifikation af Kundens eksisterende it-miljø).
Afleverer Tilbudsgiveren mere end 5 referencer, vil DRS kun inddrage de 5 referencer, der er uploadet først. Dette omfatter tillige eventuelle referencer fra underleverandører, som Tilbudsgiver støtter sig på i forhold til teknisk kapacitet.
For hver reference skal følgende oplyses:
(i) perioden for opgavens udførsel, herunder transitionsperiode og driftsperiode,
(ii) navnet på kunden,
(iii) kontaktperson hos kunden,
(iv) en kort beskrivelse af den løste opgave med fokus på transitionen og driften, herunder med oplysning om Tilbudsgivers projektansvar for at drive transitionen samt oplysning om, hvordan Tilbudsgiver sikrede, at transitionen og den efterfølgende drift afløsningen blev en succes,
(v) den samlede kontraktsum relateret til it-driftsydelsen.
- At mindst 1 af Tilbudsgivers referencer, der lever op til kravene ovenfor, har en samlet kontraktsum på mindst 10 000 000 DKK.
Hver reference må maksimalt udgøre 2 340 tegn uden mellemrum (normalside). Tegn herudover vil ikke indgå i evalueringen.
Tilbudsgiver skal i den forbindelse udfylde feltet ”For så vidt angår tjenesteydelseskontrakter: udførelse af tjenesteydelser af den anførte type”. Alternativt kan Tilbudsgiver i det pågældende felt i ESPD’et henvise til et særskilt bilag til ansøgningen, hvor Tilbudsgiver har beskrevet sine referencer i overensstemmelse med kravene ovenfor.
Del IV: Procedure
Del VI: Supplerende oplysninger
DRS vil udelukke ansøgere der er omfattet af:
- De obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § § 135, stk. 1-3 og 136,
- De frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 1-6.
Såfremt en ansøger er omfattet af de obligatoriske eller frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens § § 135-136 samt 137, stk. 1, nr. 1-6, kan ansøger ved at fremlægge tilstrækkelig dokumentation for sin pålidelighed påvise, at denne alligevel ikke skal udelukkes, jf. betingelserne i udbudslovens § 138.
For så vidt angår endelig dokumentation for opfyldelse af de af DRS fastsatte kriterier til udelukkelse, egnethed og udvælgelse henvises til Udbudsbetingelsernes afsnit 7.7.
Procedure for tilbudsafgivelse og forhandlinger:
1) Indledende tilbud:
De indledende tilbud skal være baseret på udbudsmaterialet.
DRS forbeholder sig ret til at tildele kontrakten på baggrund af de indledende tilbud, og tilbudsgiverne kan derfor ikke påregne, at der gennemføres forhandlingsrunder;
2) Gennemførelse af forhandlingerne efter afgivelse af indledende tilbud:
Efter modtagelse af de indledende tilbud fra de enheder, der er blevet prækvalificeret, afholder DRS individuelle forhandlingsmøder med alle tilbudsgivere, der rettidigt har afleveret et indledende tilbud. Forhandlingerne gennemføres i overensstemmelse med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet;
3) Revideret udbudsmateriale (revideret tilbud):
DRS kan vælge at foretage tilpasninger af udbudsmaterialet på baggrund af oplysninger og erfaringer opnået gennem første forhandlingsfase. DRS kan dog ikke foretage ændringer af grundlæggende elementer. Det eventuelt reviderede udbudsmateriale vil i så fald danne grundlag for afgivelse af revideret tilbud. Alle tilbudsgivere, der afgav rettidigt indledende tilbud, modtager det reviderede udbudsmateriale samtidig og får lige lang tid til at udarbejde det reviderede tilbud;
4) Revideret tilbud:
Alle tilbudsgivere, der har afgivet indledende tilbud, vil efter gennemførelsen af forhandlingerne med DRS blive opfordret til at afgive revideret tilbud. Det reviderede tilbud skal afgives på baggrund af det eventuelt reviderede udbudsmateriale;
DRS forbeholder sig ret til at tildele kontrakten på baggrund af de reviderede tilbud, og tilbudsgiverne kan derfor ikke påregne, at der vil ske shortlisting og afgivelse af endeligt tilbud.
5) Udvælgelse af de 2 tilbudsgivere, der bliver opfordret til at afgive endeligt tilbud (shortlisting):
Efter modtagelsen af reviderede tilbud vil DRS evaluere de reviderede tilbud med henblik på at udvælge 2 tilbudsgivere, der skal afgive endeligt tilbud. Denne shortlisting vil blive foretaget på baggrund af de kriterier, der er angivet i udbudsmaterialet;
6) Gennemførelse af forhandlinger med de 2 udvalgte tilbudsgivere:
DRS vil – forud for afgivelsen af endelige tilbud - gennemføre individuelle forhandlingsmøder med de 2 udvalgte tilbudsgivere. Forhandlingerne gennemføres i overensstemmelse med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet;
7) Revideret udbudsmateriale (endeligt tilbud):
DRS kan vælge at foretage tilpasninger af udbudsmaterialet på baggrund af oplysninger og erfaringer opnået gennem anden forhandlingsfase. DRS kan dog ikke foretage ændringer af grundlæggende elementer. Det eventuelt reviderede udbudsmateriale vil i så fald danne grundlag for afgivelse af endeligt tilbud.
De 2 udvalgte tilbudsgivere modtager det endelige udbudsmateriale samtidig og får samme tid til at udarbejde det endelige tilbud;
8) Endeligt tilbud
Det endelige tilbud skal afgives på baggrund af det endelige udbudsmateriale.
DRS forbeholder sig retten til at afholde yderligere forhandlingsrunder, hvis dette skønnes nødvendigt.
Toldboden 2
Viborg
8800
Danmark
Telefon: +45 72405600
E-mail: klfu@naevneneshus.dk
Internetadresse: https://erhvervsstyrelsen.dk/klagenaevnet-for-udbud
Reglerne om klagefrister findes i lov nr. 593 af 2.6.2016 om Klagenævnet for Udbud.
Ved udbud ved forhandling efter udbudsloven skal en virksomheds klage over ikke at være blevet udvalgt være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 20 kalenderdage fra dagen efter afsendelse af en underretning til de berørte ansøgere om, hvem der er blevet udvalgt, jf. lov om Klagenævnet for Udbud § 7, stk. 1.
Øvrige klager skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 45 kalenderdage efter ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået en kontrakt. Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort, jf. lov om Klagenævnet for Udbud § 7, stk. 2, nr. 1.
Senest samtidig med at en klage indgives til Klagenævnet for Udbud, skal klageren skriftligt underrette ordregiveren om, at klage indgives til Klagenævnet for Udbud, og om, hvorvidt klagen er indgivet i standstill perioden, jf. § 3, stk. 1 eller 2. I tilfælde, hvor klagen ikke er indgivet i den nævnte periode, skal klageren tillige angive, hvorvidt der begæres opsættende virkning, jf. § 12, stk. 1, jf. lov om Klagenævnet for Udbud § 6, stk. 4.
Carl Jacobsens Vej 35
Valby
2500
Danmark
Telefon: +45 41715000
E-mail: klfu@naevneneshus.dk
Internetadresse: www.kfst.dk