Fakta om udbudet
Bestilling af materiale
Udbyder
Guldborgsund Varme A/S
Projekt: Central Øst - nye styrepulte
Guldborgsund Varme A/S
Udbudsbekendtgørelse – forsyningsvirksomhed
Tjenesteydelser
Del I: Ordregivende enhed
Gaabensevej 116
Nykøbing F.
4800
Danmark
Kontaktperson: Annelouise Dalgaard Pedersen (Horten)
E-mail: ADP@horten.dk
NUTS-kode: DK022
Internetadresse(r):
Overordnet internetadresse: http://www.guldborgsundforsyning.dk
Del II: Genstand
Projekt: Central Øst - nye styrepulte
De 6 eksisterende styrepulte på Central Øst er udtjente. Styrepultene er opført i årene 1994-1996 og 2000 – en enkelt er fra 1963. Styrepultenes tilstand giver forskellige driftsproblemer, som skal afhjælpes under den udbudte kontrakt.
Kontraktens hovedaktiviteter kan sammenfattes i følgende:
- Nedtagning og bortskaffelse af kedel 1,
- Udskiftning af centrale hovedkomponenter,
- Design og installation af nye styrepulte for alle kedler, olietanke, akkumuleringstank, pumper og ventiler,
- Udskiftning og dokumentation af elkabler og hovedtavle,
- Installation af software for teknisk overvågning og styring.
De 6 eksisterende styrepulte på Central Øst er udtjente. Styrepultene er opført i årene 1994-1996 og 2000 – en enkelt er fra 1963. Styrepultenes tilstand giver forskellige driftsproblemer.
Hertil kommer, at kedlerne ikke med de eksisterende pulte kan fjernovervåges og fjernbetjenes. Dermed fastholdes et mandskabstungt beredskab i fyringssæsonen. I dag er Central Øst bemandet med 1 person halv tid i fyringssæsonen 1.12. – 1.4. Det er kritisk at fastholde overvågning, idet udfald fra kedlerne i 1 – 1,5 time betyder 24 timers opvarmning for at være oppe i temperatur igen.
I 2016 lykkedes det at indføre akkumuleringstanken som en del af den daglige drift på centralen. Den store forskel i etableringstidspunkterne resulterede imidlertid i, at styringen til akkumuleringstanken er en anden end til kedlerne, og de 2 systemer er ikke designet til at kunne fungere sammen. Dette misforhold giver anledning til en række driftsforstyrrelser.
Samtidig har der været udfordringer med styringen af de mange olietanke.
Kontraktens hovedaktiviteter kan sammenfattes i følgende:
- Nedtagning og bortskaffelse af kedel 1,
- Udskiftning af centrale hovedkomponenter,
- Design og installation af nye styrepulte for alle kedler, olietanke, akkumuleringstank, pumper og ventiler,
- Udskiftning og dokumentation af elkabler og hovedtavle,
- Installation af software for teknisk overvågning og styring.
Vindende tilbudsgiver ("Leverandøren") skal derudover sikre uddannelse af driftspersonale, ligesom den udbudte kontrakt også indeholder en serviceaftale (tilkaldeordning). Leverandøren skal påtage sig en funktionsgaranti for det leverede, jf. udbudsgrundlaget.
Kontrakten indeholder følgende frister:
8.10.2018 (Milepæl): Pr. den 8.10.2018 og frem til Aflevering skal Leverandøren sikre, at der på Central Øst opretholdes en kedelkapacitet svarende til 18 MW. Det står Leverandøren frit for, hvordan den krævede kedelkapacitet opretholdes, idet Leverandøren dog kun kan råde over kedel 2,3,4,5 og 6 til dette formål.
8.11.2018 (Aflevering): Ved "Aflevering" forstås, at der er sket fysisk levering af Leverancen, at der for hver kedel og Leverancen i sin helhed er gennemført Funktionsprøver, og at eventuelle mangler, som er konstateret i forbindelse hermed er afhjulpet. Det er endvidere en betingelse for Aflevering, at Leverandøren har overdraget den nødvendige dokumentation.
Såfremt der modtages ansøgninger fra flere end fire egnede virksomheder, vil Guldborgsund Varme A/S udvælge de 4 virksomheder, som på baggrund af de fremsendte referencer, jf. pkt. III.1.3, har dokumenteret mest erfaring med tilsvarende opgaver. Med "tilsvarende opgave(r)" forstås opgave(r), der indeholder:
1) Ombygningsarbejde på biooliefyrede fjernvarmecentraler og/eller større kedelinstallationer, bestående af flere kedler/forsyningsenheder med en samlet produktion på mere end 15MW varme;
2) Udarbejdelse af kedelstyringsprogram inkl. komplet programmering af PLC-program og dannelse af skærmbilleder efter kundebehov, kommunikation mellem forskellige typer af SRO- og SCADA-anlæg, indregulering og idriftsættelse af biooliefyrede brændere, dimensionering og beregning af pumper (vand) i kedelanlæg, komplette installationer (styring/program, VVS, EL).
Antallet af referencer vil ikke være afgørende for udvælgelsen, men derimod referenceopgavernes sammenlignelighed med den udbudte kontrakt.
Kontrakten indeholder en option på komplet etablering af omdrejningsregulering/frekvensregulering af de eksisterende hovedluftblæsere for de fem tilbageblivende brændere, således at blæseluftsmotorers omløbstal kan benyttes ved lastreguleringen.
Derudover skal tilbudsgiverne prissætte udvalgte reguleringsposter, som kan komme til udnyttelse i forbindelse med kontraktens udførelse.
Del III: Juridiske, økonomiske, finansielle og tekniske oplysninger
Ansøgere, der befinder sig i en obligatorisk udelukkelsesgrund, jf. udbudslovens §§ 135-136, vil blive udelukket fra deltagelse og vil ikke komme i betragtning, medmindre ansøgeren fremlægger dokumentation for, at ansøgeren er pålidelig, jf. udbudslovens § 138.
Tilsvarende vil ansøgere, som befinder sig i en af de frivillige udelukkelsesgrunde nævnt i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. (1)-(6) blive udelukket fra deltagelse og vil ikke komme i betragtning, medmindre ansøgeren fremlægger dokumentation for, at ansøgeren er pålidelig, jf. udbudslovens § 138.
Dokumentation: Vindende tilbudsgiver, skal på anmodning (ikke som en del af prækvalifikationsansøgningen) fremsende serviceattest (danske virksomheder) eller tilsvarende dokumentation (udenlandske virksomheder) som dokumentation for, at ansøgeren ikke befinder sig i en af de ovenfor refererede udelukkelsesgrunde.
Guldborgsund Varme A/S vil acceptere serviceattester, som er udstedt efter 1.4.2018.
Leverandøren skal stille sikkerhed og påtage sig en funktionsgaranti i overensstemmelse med udbudsgrundlaget.
Leverandørens vederlag forfalder i overensstemmelse med en betalingsplan. Udbudsgrundlaget (kontraktudkast) indeholder et oplæg til denne betalingsplan.
Der stilles ikke krav om en bestemt retlig form. Er vindende tilbudsgiver et konsortium eller en tilsvarende sammenslutning af virksomheder, skal deltagerne påtage sig direkte og solidarisk hæftelse over for Guldborgsund Varme A/S for opfyldelse af den udbudte kontrakt.
Leverandøren skal i forbindelse med kontraktens udførelse iagttage den lovgivning, samt de regler og normer, som gælder for udførelse af arbejde af denne karakter.
Forsinkelse er bodsbehæftet i henhold til kontrakten.
Del IV: Procedure
Del VI: Supplerende oplysninger
Udbuddet gennemføres som et udbud med forhandling, idet Guldborgsund Varme A/S dog forbeholder sig at tildele kontrakten på grundlag af de indledende tilbud.
Det fulde udbudsmateriale er tilgængeligt på www.guldborgsundforsyning.dk/udbud
Eventuelle spørgsmål sendes til ADP@horten.dk Spørgsmål og svar offentliggøres på førnævnte hjemmeside.
En prækvalifikationsansøgning skal indeholde et udfyldt ESPD. ESPD'et skal indeholde oplysninger vedrørende de i afsnit III.1.1) beskrevne udelukkelsesgrunde, samt virksomhedernes økonomiske og tekniske kapacitet, jf. Udbudsbetingelserne.
Toldboden 2
Viborg
8800
Danmark
E-mail: klfu@erst.dk
Internetadresse:www.klfudk
De absolutte klagefrister følger af § 7 i lov om Klagenævnet for Udbud:
Klage over ikke at være blevet prækvalificeret skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 20 kalenderdage fra dagen efter afsendelse af en underretning til de berørte ansøgere om, hvem der er blevet udvalgt, når underretningen er ledsaget af en begrundelse for beslutningen.
Øvrige klager over udbuddet skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 45 kalenderdage efter at ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået en kontrakt. Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort.
Carl Jacobsens Vej 35
Valby
2500
Danmark
E-mail: kfst@kfst.dk
Internetadresse:www.kfst.dk