Fakta om udbudet
Udbyder
Digitaliseringsstyrelsen
Udbud af drift af NemLog-in
Digitaliseringsstyrelsen
Forhåndsmeddelelse
Denne bekendtgørelse er kun vejledende
Tjenesteydelser
Del I: Ordregivende myndighed
34051178
Landgreven 4, Postboks 2193
København
1017
Danmark
Telefon: +45 33925200
E-mail: digst@digst.dk
NUTS-kode: DK
Internetadresse(r):
Overordnet internetadresse: www.digst.dk
Del II: Genstand
Udbud af drift af NemLog-in.
Det kommende udbud vil omfatte drift af den eksisterende NemLog-in løsning, herunder transition fra eksisterende driftsmiljø samt løbende drift af løsningen med særlig fokus på stabilitet og sikkerhed.
For en nærmere beskrivelse af kontrakten se afsnit II.2.4).
Det kommende udbud vil omfatte drift af den eksisterende NemLog-in løsning, herunder transition fra eksisterende driftsmiljø samt løbende drift af løsningen med særlig fokus på stabilitet og sikkerhed.
Ydelserne vil primært bestå af:
— Overtagelsesydelsen (transition af løsningen)
— Løbende drift — infrastrukturdrift og applikationsdrift (herunder teknisk support)
— Løbende idriftsættelse af nye og/eller opdaterede komponenter i NemLog-in løsningen.
Løsningen betragtes som samfundskritisk infrastruktur, som en lang række andre myndighedsløsninger er dybt afhængige af. NemLog-in er med andre ord et »single point of failure« både i relation til sikkerhed og tilgængelighed. Dette betyder, at kvaliteten af driftsydelserne er afgørende, og Digitaliseringsstyrelsen ønsker derfor en driftsleverandør, der forstår at forvalte dette store ansvar, og som kan demonstrere dette i sit tilbud. Der er i forbindelse med driften behov for vedholdende sikkerhedsoptimering og løbende risikovurdering.
NemLog-in videreføres i sin helhed og vil fortsat fungere i de roller, som den gør i dag, dvs. som den primære fælles identitetsbroker/IdP løsning og integrationspunkt for offentlige TU og selvbetjeningsløsninger og tilbyde den samme række af services, som den gør i dag, herunder loginportal med Single-sign-on (SSO) funktionalitet, central brugerrettighedsstyring (FBRS), signeringstjeneste (inkl. signaturvalidering og evt. langtidsopbevaring), fuldmagtsfunktionalitet, Security Token Service (STS) funktionalitet m.v
Det forventes ikke, at der bliver ændret grundlæggende på den funktionalitet NemLog-in allerede tilbyder i den eksisterende infrastruktur til offentlige tjenesteudbydere. Til gengæld forventes det, at der vil ske en række udvidelser med ny funktionalitet, samt tilpasninger af den eksisterende funktionalitet. I forbindelse med dette forventes det også, at der vil være behov for en væsentlig opskalering af kapaciteten.
Det bemærkes endvidere, at kunden senere på året vil gennemføre et selvstændigt udbud af udvikling og forvaltning af NemLog-in. Dette kommende udbud vil omhandle ydelser knyttet til:
— Videreudvikling af den eksisterende løsning.
— Nyudvikling af nye komponenter til løsningen. Herunder særligt en løsning til erhvervsidentiteter, som er en stor og væsentlig tilføjelse til NemLog-in-løsningen.
— Vedligeholdelse, forvaltning og support af den samlede NemLog-in-løsning.
Del IV: Procedure
Del VI: Supplerende oplysninger
Proceduren forventes gennemført som et udbud med forhandling.
Udvælgelsen af ansøgere sker på baggrund af en prækvalifikationsproces.
Det forventes, at der i udbudsbekendtgørelsen vil blive stillet mindstekrav til egnethed i relation til økonomisk og finansiel kapacitet samt krav til referencer i relation til teknisk og faglig kapacitet.
Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at såfremt en virksomhed baserer sig på andre enheders formåen (f.eks. et moder-, søsterselskab eller en underleverandør) uanset den juridiske karakter af forbindelserne mellem virksomhederne og disse andre, skal virksomheden dokumentere at råde over de ressourcer, der er nødvendige til opfyldelse af kontrakten ved at fremlægge en støtteerklæring eller anden dokumentation for, at ansøgeren faktisk råder over den nødvendige økonomiske og finansielle formåen eller tekniske og faglige formåen. Det skal dokumenteres, at den pågældende enhed er juridisk forpligtet over for ansøgeren.
Udvælgelsen af ansøgere forventes gennemført på baggrund af en vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer vedrørende de ydelser, som kontrakten omfatter. Relevansvurderingen foretages forventeligt på baggrund af, hvorvidt referencerne dokumenterer erfaring med levering af ydelser der er funktionelt og volumenmæssigt sammenlignelige med hovedydelserne.
Kontraktværdien anslås på nuværende tidspunkt at være mellem 175-275 000 000 DKK.
Kontraktens varighed forventes at være 7 år med mulighed for forlængelse 3 gange 12 måneder.
Yderligere oplysninger vil fremgå af udbudsbekendtgørelsen og udbudsmaterialet.