Yderligere oplysninger
:
Der ydes ikke vederlag for deltagelse i udbuddet. Den udbudte kontrakt er ikke opdelt i delkontrakter, jf. udbudslovens § 49, stk. 2, da ordregiver vurderer, at en opdeling i delkontrakter ikke vil være hensigtsmæssig af hensyn til den administrative og omkostningsmæssige byrde for ordregiver i at skulle håndtere to kontrakter. Ordregiver skal i medfør af udbudslovens § 134 a udelukke tilbudsgivere, som er etableret i et land, der er optaget på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner og ikke har tiltrådt GPA-aftalen eller øvrige handelsaftaler, som er forpligtende for Danmark. Ansøger skal udfylde og aflevere ESPD’et som et foreløbigt bevis for udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3 nævnte forhold. Inden beslutning om tildeling af kontrakten skal dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD'et, fremlægges, jf. udbudslovens §§ 151 og 152. Ordregiver forbeholder sig endvidere mulighed for på ethvert tidspunkt i udbudsproceduren at anmode en ansøger eller tilbudsgiver om at fremlægge dokumentation, hvis dette er nødvendigt for at sikre, at proceduren gennemføres korrekt. Som dokumentation for, at ansøger eller tilbudsgiver ikke er omfattet af en af udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 og 3 samt § 137, stk. 1, nr. 2 og nr. 6, skal følgende fremlægges, jf. udbudslovens § 153: - Et uddrag fra et relevant register eller tilsvarende dokument, der viser at ansøger eller tilbudsgiver ikke er omfattet af § 135, stk. 1, og et certifikat, der beviser, at ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke er omfattet af § 135, stk. 3 og § 137, stk. 1, nr. 2 og nr. 6. - Udsteder det pågældende land ikke disse former for dokumentation eller dækker disse ikke alle tilfældene i § 135, stk. 1 eller 3 og § 137, stk. 1, nr. 2 og nr. 6, kan de erstattes af en erklæring under ed eller en erklæring på tro og love, der er afgivet for en kompetent retslig myndighed mv., hvis edsaflæggelse ikke anvendes i det pågældende land. For danske ansøgere eller tilbudsgivere kan beviset bestå i en serviceattest. Hvis ansøger eller tilbudsgiver, en eller flere af deltagerne i sammenslutningen eller andre enheder er fra et andet EU/EØS-land, skal denne som udgangspunkt fremlægge de former for dokumentation, som fremgår af e-Certis. Som dokumentation for den økonomiske aktørs specifikke omsætning, skal der fremlægges en erklæring på tro- og love underskrevet af den økonomiansvarlige i virksomheden. Ordregiver er dog berettiget til at kræve yderligere dokumentation og foretage effektiv kontrol af den fremlagte dokumentation, såfremt ordregiveren skønner, at det er nødvendigt for, at udbudsproceduren gennemføres korrekt. Ansøger eller tilbudsgiver skal ikke fremlægge dokumentation for, at ansøger eller tilbudsgiver ikke er omfattet af den obligatoriske udelukkelsesgrund i udbudslovens § 134 a. For de øvrige udelukkelsesgrunde i udbudsloven er det ordregiver, der skal kunne påvise eller have tilstrækkelige plausible indikationer til at konkludere, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er omfattet af en af de disse udelukkelsesgrunde. En ansøger eller tilbudsgiver, der er omfattet af en udelukkelsesgrund er udelukket fra at deltage i udbuddet, medmindre ansøger eller tilbudsgiver har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at denne er pålidelig i overensstemmelse med udbudslovens § 138, med undtagelse af udelukkelsesgrunden i udbudslovens § 134 a, hvor ansøger eller tilbudsgiver ikke har mulighed for at dokumentere pålidelighed. Ordregiver kan alene udelukke en ansøger eller tilbudsgiver, hvis ordregiver har meddelt ansøger eller tilbudsgiver, at den pågældende er omfattet af en udelukkelsesgrund, og hvis denne ikke inden for en passende frist har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for dennes pålidelighed (self-cleaning), eller hvis den fremlagte dokumentation ikke vurderes tilstrækkelig til at dokumentere pålidelighed. I forhold til hvad der tilstrækkelig dokumentation, henvises til udbudslovens § 138, stk. 3. Ordregiver skal endvidere udelukke økonomiske aktører, som er omfattet af EU’s sanktioner i henhold til EU-forordning nr. 833/2014 med senere ændringer, artikel 5k.