Yderligere oplysninger
:
Bemærk: Ansøgere, som baserer sig på andre enheders kapacitet for at opfylde mindstekrav og/eller udvælgelseskriterier (støttende enheder), skal vedlægge særskilte ESPD'er for disse støttende enheder. Ansøgere, som anvender støttende enheder, vil som en del af dokumentationen blive afkrævet en støtteerklæring eller tilsvarende dokumentation, som godtgør, at den pågældende støttende enhed er juridisk forpligtet over for ansøgeren. Afgives ansøgningen af et konsortium, skal hver konsortiedeltager afgive et særskilt ESPD. Udelukkelse: Ansøgere, der befinder sig i en obligatorisk udelukkelsesgrund, jf. udbudslovens §§ 135-136, vil blive udelukket fra deltagelse og vil ikke komme i betragtning til den udbudte kontrakt, medmindre ansøgeren fremlægger tilstrækkelig dokumentation for, at ansøgeren er pålidelig, jf. udbudslovens § 138. Tilsvarende vil ansøgere, som befinder sig i en af de frivillige udelukkelsesgrunde nævnt i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 1-5, blive udelukket fra deltagelse og vil ikke komme i betragtning til den udbudte kontrakt, medmindre ansøgeren fremlægger tilstrækkelig dokumentation for, at ansøgeren er pålidelig, jf. udbudslovens § 138. Dokumentation: Vindende tilbudsgiver skal på anmodning (ikke som en del af prækvalifikationsansøgningen) fremsende serviceattest (danske virksomheder) eller tilsvarende dokumentation (udenlandske virksomheder) som dokumentation for, at tilbudsgiveren ikke befinder sig i en af de ovenfor refererede udelukkelsesgrunde. Bygherre vil acceptere serviceattester/tilsvarende dokumentation, som er udstedt efter 1. januar 2024. For god ordens skyld bemærkes, at Bygherre i medfør af udbudslovens § 134 a skal udelukke en virksomhed fra deltagelse i udbudsproceduren, hvis virksomhed er etableret i et land, der er optaget på EU-listen over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner og ikke har tiltrådt WTO’s Government Procurement Agreement eller øvrige handelsaftaler, der forpligter Danmark til at åbne markedet for offentlige kontrakter for tilbudsgivere etableret i det pågældende land. Bygherre vil påse udelukkelsesgrundens fravær forud for tildelingsbeslutningen. Dokumentation: Forud for tildelingsbeslutningen vil den tilbudsgiver, som står til at blive tildelt kontrakten, blive bedt om at fremsende dokumentation for de forhold, som tilbudsgiver har erklæret i ESPD'et. Samtidig vil denne til-budsgiver blive bedt om at fremsende et forhåndstilsagn fra sikkerhedsstiller om, at denne vil stille sikkerhed i overensstemmelse med den udbudte kontrakt. Tildelingsbeslutning træffes først, når tilbudsgiver har fremsendt den efterspurgte dokumentation. Udvælgelse blandt flere egnede: Hvis der modtages ansøgninger fra flere end fem egnede ansøgere, vil Bygherre udvælge de fem ansøgere, som har dokumenteret mest erfaring med opgaver, som i forhold til indhold og omfang er sammenlignelige med den udbudte kontrakt. Bygherre vil ved evalueringen lægge vægt på indholdet af referenceopgaverne samt disses økonomiske omfang. Ved udvælgelsen lægger Bygherre vægt på de referencer, som ansøger har fremsendt til brug for opfyldelse af mindstekravet til teknisk og faglig formåen. Ansøger kan således ikke fremlægge særskilte referencer til brug for Bygherres udvælgelse. I forhold til udvælgelsen er antallet af referenceopgaver ikke afgørende for Bygherre, men derimod referenceopgavernes sammenlignelighed med den udbudte kontrakt.