Beskrivelse
:
Tilbudsgiver skal oplyse følgende nøgletal for hvert af de seneste 3 afsluttede regnskabsår i ESPD del IV afsnit B: • Omsætning. • Egenkapital. Tilbudsgiver kan basere sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (fx et moder- eller søsterselskab, en underleverandør eller en anden enhed), uanset den juridiske karakter af forbindelserne mellem virksomheden og disse andre enheder. Tilbudsgiver skal i givet fald godtgøre fuldt ud at kunne råde over de ressourcer, der er nødvendige til opfyldelse af Kontrakten, fx ved at fremlægge støtteerklæring for disse enheders juridiske enheders forpligtelse til at stille de nødvendige ressourcer til rådighed i kontraktperioden. En økonomisk aktør, der deltager alene, men baserer sig på en eller flere enheders kapacitet, skal sikre, at Ordregiver modtager Tilbudsgivers eget ESPD sammen med et separat ESPD fra den/de støttende enhed(er), hvori der meddeles relevante oplysninger for hver af de enheder, som Tilbudsgiver baserer sig på. Når grupper af økonomiske aktører (fx et konsortium) deltager i udbudsproceduren sammen, skal der endvidere, for hver af de deltagende økonomiske aktører, udfyldes et særskilt ESPD. Oplysningerne i ESPD benyttes som foreløbigt bevis for, at Tilbudsgiver opfylder det anførte egnethedskrav. Den Tilbudsgiver, som Ordregiver har til hensigt at tildele Kontrakten til, skal før Ordregivers beslutning om tildeling af Kontrakten, fremlægge følgende dokumentation for de oplysninger, der er angivet i ESPD del IV, afsnit B.• Tilbudsgivers årsregnskaber eller uddrag heraf, for de seneste tre regnskabsår, hvis offentliggørelse af årsregnskaber er lovpligtigt i det land, hvor Tilbudsgiver er etableret. Tilbudsgiver kan godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen ved ethvert andet dokument, som Ordregiver vurderer passende, hvis Tilbudsgiver af en gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge de dokumenter, som Ordregiver forlanger. <br>