Anden begrundelse
:
Efter FMI's vurdering kan rammeaftalen på grund af tekniske årsager kun overdrages Saab Barracuda AB (herefter “Saab Barracuda”), jf. forsvars- og sikkerhedsdirektivets artikel 28, stk. 1, litra e. Det er FMI’s vurdering, at kun Saab Barracuda har de fornødne tekniske kompetencer, herunder den specifikke know-how, der er nødvendig for at kunne levere ét samlet sløringskoncept, der kan opfylde FMI’s behov, herunder anvendes med Forsvarets eksisterende sløringskoncepter. Sløringen af Forsvarets kapaciteter er af særdeles kritisk betydning i operative sammenhænge og består i den forbindelse af flere forskellige delelementer, som skal kunne fungere sammen, og hvor netop samspillet er af afgørende betydning for, hvor effektivt det samlede sløringskoncept er. Saab Barracuda har bl.a. som hidtidig leverandør af tilsvarende sløringskoncepter til FMI et indgående kendskab til at levere avancerede sløringskoncepter til de typer af materiel, som Forsvaret har, og det er i den forbindelse FMI’s vurdering, at der i øjeblikket ikke findes andre økonomiske aktører, der har samme kompetencer, og som inden for en acceptabel tidshorisont vil kunne levere sløringskoncepter, der opfylder de høje krav, som FMI har og som følger af de operative forhold, de omhandlede kapaciteter skal anvendes under. Det spiller i den forbindelse bl.a. ind, at sløringskonceptet som nævnt kan have fatal betydning for de kapaciteter, herunder personel, som skal anvende sløringen. FMI har fastsat varigheden af aftalen under hensyntagen til, at FMI løbende vil monitorere markedet og vurdere, om der skulle komme markedsaktører til, som kan levere sløringskoncepter, der opfylder FMI’s behov.