Yderligere oplysninger
:
De obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens §§ 134a, 135, og 136 finder anvendelse i udbuddet. - Udelukkelsesgrunden i udbudslovens § 134 a er en rent national udelukkelsesgrund. Bestemmelsen fastslår, at ordregiver skal udelukke en ansøger eller tilbudsgiver fra deltagelse i en udbudsprocedure, hvis denne er etableret i et land, der er optaget på EU-listen over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner og ikke har tiltrådt WTO’s Government Procurement Agreement eller øvrige handelsaftaler, der forpligter Danmark til at åbne markedet for offentlige kontrakter for tilbudsgivere etableret i det pågældende land. Dog kan ordregiver af hensyn til væsentlige samfundsinteresser undlade at udelukke en ansøger eller en tilbudsgiver, der er omfattet af udelukkelses-grunden. - Det skal understreges, at de frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 137 derimod ikke finder anvendelse i udbuddet, uagtet at teksten i punkt BT-67(a)(Nummer i bekendtgørelsesvejledning) (som er systemgenereret) eventuelt måtte antyde dette. - Der kræves ingen særlig retlig form. Såfremt aftalen tildeles en sammenslutning af leverandører (f.eks. et konsortium), skal deltagerne påtage sig solidarisk hæftelse og udpege en leverandør som repræsentant for sammenslutningen. - Aftalen er ikke opdelt i delaftaler, da en opdeling af aftalen vil eliminere de stordriftsfordele, der kan opnås ved én aftale. - Tilbudsgiver skal som en del af sit tilbud indgive det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD). Det bemærkes, at tilbudsgiver kan basere sig på andre enheders formåen (f.eks. et moder- eller søsterselskab eller en underleverandør), uanset den juridiske karakter af relationen mellem tilbudsgiveren og de(n) enhed/enheder, som tilbudsgiveren baserer sig på. I så fald skal tilbudsgiver sikre sig, at et ESPD fra de(n) enhed(er), som tilbudsgiver baserer sig på, fremsendes sammen med tilbudsgivers eget ESPD. Denne/disse enhed(er)s ESPD skal indeholde tilsvarende oplysninger. - En tilbudsgiver må kun afgive ét tilbud - Tilbudsgiver, og eventuelt deltagerne i en sammenslutning af enheder og/eller støttende enheder, skal anvende ESPD, jf. lov nr. 1564 af 15. december 2015 med senere ændringer (udbudsloven) § 148, som foreløbig dokumentation for, at deltagerne ikke er omfattet af de i udbudslovens §§ 135 og 136 anførte udelukkelsesgrunde, og at tilbudsgiver opfylder de fastsatte krav til egnethed. Det er ikke nødvendigt for tilbudsgiver at underskrive sit ESPD-dokument. Såfremt tilbudsgiver er en sammen-slutning (konsortier), skal de deltagere, der ikke indgiver tilbuddet, underskrive deres ESPD-dokument. Eventuelt støttende enheder skal også underskrive ESPD. - Opmærksomheden henledes på, at udbuddet er omfattet af artikel 5k i forordning (EU) nr. 833/2014 med senere ændringer. Bestemmelsen indeholder et forbud mod at tildele aftaler til russiske virksomheder og russisk kontrollerede virksomheder mv. (se nærmere artikel 5k, stk. 1, for den præcise afgrænsning af de aktører, der er omfattet af forbuddet). FMI forbeholder sig retten til på ethvert tidspunkt i udbudsprocessen at kræve dokumentation for, at tilbudsgiverne ikke er omfattet af forbuddet, f.eks. ved at kræve dokumentation for tilbudsgivernes og disses eventuelle underleverandørers etableringssted og ejerforhold. - Såfremt en tilbudsgiver baserer sig på andre enheders kapacitet, jf. pkt. BT-748-Lot (Nummer i bekendtgørelsesvejledning), skal denne på opfordring afgive støtteerklæringer eller anden dokumentation, der godtgør, at denne kan disponere over den nødvendige økonomiske og finansielle kapacitet og/eller tekniske og faglige kapacitet, og at den pågældende enhed er juridisk forpligtet over for tilbudsgiver. I mangel af en sådan dokumentation kan FMI ikke tage sådan(ne) enheds/enheders økonomiske og finansielle kapacitet og/eller tekniske og faglige kapacitet i betragtning. FMI har udarbejdet en skabelon (tilgængelig i det elektroniske udbudssystem), der kan anvendes som erklæring for denne juridiske forpligtelse. - Vedrørende pkt. BT-70-Lot (Nummer i bekendtgørelsesvejledning): Ved afgivelse af et tilbud skal tilbudsgiver indgive en egenerklæring om efterlevelse af arbejdsklausul, CSR-forpligtelser og internationale sanktioner, jf. pkt. BT-70-Lot (Nummer i bekendtgørelsesvejledning). FMI forbeholder sig i den forbindelse retten til på ethvert tidspunkt i udbudsprocessen at lade tilbudsgiver berigtige en manglende eller mangelfuldt udfyldt egenerklæring. FMI har udarbejdet en skabelon (tilgængelig i det elektroniske udbudssystem), der skal anvendes som erklæring. Når sammenslutninger af enheder (f.eks. konsortier), herunder midlertidige joint ventures, deltager samlet i udbuddet, skal egenerklæringen gives for hver enkelt af de deltagende enheder. - FMI forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet dertil, at anvende fremgangsmåden i udbudslovens § 159, stk. 5, hvis tilbud ikke opfylder udbudsmaterialets krav. Det bemærkes, at uanset formuleringen af udbudsmaterialets krav om at fremsende oplysninger, erklæringer og dokumentation, f.eks. vedrørende beskrivelse af de tilbudte ydelser, er FMI ikke afskåret fra at indhente supplerende oplysninger m.v. efter udbudslovens § 159, stk. 5, i henhold til § 159, stk. 6. - Der vil blive afholdt et orienteringsmøde. Der henvises til udbudsbetingelserne for nærmere oplysninger herom. - Før tildeling af aftalen kræver FMI, at den tilbudsgiver, til hvem FMI har til hensigt at tildele aftalen, har afgivet dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD, jf. udbudslovens §§ 151-155. - FMI stiller krav om, at tilbudsgiver og hver af de juridiske enheder, som tilbudsgiver baserer sin økonomiske og finansielle kapacitet på, hæfter solidarisk for aftalens gennemførelse. - Rammeaftalens anslåede værdi er 20.000.000 DKK, mens rammeaftalens maksimale værdi er 60.000.000 DKK. Forskellen i de angivne beløb er begrundet i usikkerheden om rammeaftalens endelige værdi, jf. nedenfor. Den anslåede værdi er således udtryk for FMI’s mest kvalificerede skøn over rammeaftalens værdi på nuværende tidspunkt, mens den maksimale værdi udtrykker det maksimale træk på rammeaftalen i dens løbetid. - Usikkerheden om rammeaftalens endelige værdi skyldes navnlig usikkerhed om, i hvilket præcist omfang, de af rammeaftalen omfattede anskaffelser vil blive anvendt i Forsvaret. Såfremt det besluttes, at det pågældende materiel skal anvendes på flere skibe, end hvad der i øjeblikket er truffet beslutning om, vil dette medføre et væsentlig større forbrug på aftalen, end hvad der konkret forventes i øjeblikket.