Fakta om udbudet
Udbyder
Lejerbo (Administrationsorganisationen)
Vindere
(05.01.2016)
Procea ApS
Gammel Køge Landevej 890
2665 Vallensbæk Strand
Køb af digitalt fraflytningssystem
Lejerbo (Administrationsorganisationen)
Bekendtgørelse med henblik på frivillig forudgående gennemsigtighed
Denne bekendtgørelse er omfattet af: Direktiv 2004/18/EF
Del I: Ordregivende myndighed/ordregiver
Lejerbo (Administrationsorganisationen)
Gammel Køge Landevej 26
2500 Valby
DANMARK
Telefon: +45 70232029
Mailadresse: info@publicure.dk
Internetadresse(r):
Overordnet internetadresse for den ordregivende myndighed / ordregiveren: http://www.lejerbo.dk
Boliger og offentlige faciliteter
Del II: Kontraktens genstand
Indkøb
72200000, 72300000
Eksklusive moms
Del IV: Procedure
Begrundelse for anvendelse af udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i EU-Tidende i henhold til direktiv 2004/18/EF
Ingen (antagelige) bud i forbindelse med: offentligt udbud
Lejerbo har til hensigt at indgå en kontrakt (»Kontrakten«) om køb af det digitale fraflytningssystem Emoove med alt tilhørende systemprogrammel, moduler, dokumentation, kildekode og immaterielle rettigheder, som tilhører Procea ApS. Kontrakten vedrører et varekøb med CPV-klassifikationen 72200000 (programmering af software og konsulentvirksomhed) og 72300000 (datatjenester) (»Kontrakten«). Lejerbo vurderer, at Kontrakten er omfattet af Udbudsdirektivets (2004/18/EF) artikel 31, stk. 1, litra a), og derfor kan tildeles direkte og således uden iagttagelse af udbudsretlige procedureregler. Det skyldes, at Lejerbo ikke modtog tilbud i forbindelse med et oprindeligt offentligt udbud af en rammeaftale om erhvervelsen af en tidsubegrænset brugsret til et digitalt fraflytningssystem til håndtering af håndværksmæssige istandsættelser af lejligheder i forbindelse med fraflytninger, jf. udbudsbekendtgørelse 2014/S 034-055245 af 18.2.2014 (»Udbuddet«).Udbuddet blev annulleret ved annullationsbekendtgørelse 2014/S 081-140982 af 25.4.2014. De oprindelige betingelser i det til Udbuddet hørende udbudsmateriale ændres efter Lejerbos vurdering ikke væsentligt med Kontrakten, idet kravene i Udbuddet i al væsentlighed er uforandret. Klagenævnet for Udbud har endvidere i sin praksis givet større rum for afvigelser for de oprindelige aftalevilkår, hvor anskaffelsen har haft en særlig karakter, jf. kendelse af 9. november 2012 Gypsum Recycling International Holding A/S mod I/S Vestforbrænding. Der eksisterer efter Lejerbos bedste viden ingen digitale fraflytningssystemer — udover Emoove — som opfylder de af Lejerbo efterspurgte funktionaliteter og tilpasset den særlige lovgivning, som Lejerbo er underlagt ved håndtering af fraflytninger. Allerede af denne årsag vurderes Kontrakten at udgøre en »særlig anskaffelse«. Endelig bemærkes, at den nu vedtagne Udbudslovs (L19 2015-2016) § 61, stk. 1, nr. 1, litra a), udvider anvendelsesområdet for formfri kontraktindgåelse til indkøb, hvor ordregiverens behov ikke kan imødekommes uden tilpasning af allerede tilgængelige løsninger. Lovbemærkningerne nævner specifikt indkøb af it-løsninger, der skal tilpasses ordregiverens tekniske platforme, konvertering af data, integration med øvrige it-systemer m.v. Den påtænkte kontrakt om Emoove må antageligvis være typeeksemplet på et sådant indkøb. Lejerbo har derfor til hensigt at indgå Kontrakten efter udløbet af en karensperiode i henhold til Håndhævelseslovens § 4, stk. 1, nr. 2.
Del V: Kontrakttildeling
Procea ApS
Gammel Køge Landevej 890
2665 Vallensbæk Strand
DANMARK
Værdi: 3 350 000 DKK
Eksklusive moms
Kontraktens endelige samlede værdi:
Værdi: 3 350 000 DKK
Eksklusive moms
Del VI: Supplerende oplysninger
Ja.
Udbudsbekendtgørelse:
Bekendtgørelsens nummer i EUT: 2014/S 229-397510 af 23.11.2014.
Klagenævnet for Udbud
Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17
2100 København Ø
DANMARK
Har en ordregiver iværksat et begrænset udbud, et udbud efter forhandling med forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse eller et udbud efter proceduren konkurrencepræget dialog, efter udbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet, skal en virksomheds klage over ikke at være blevet prækvalificeret være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 20 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har afsendt en underretning til de berørte ansøgere om, hvem der er blevet prækvalificeret, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, hvis underretningen har angivet en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen.
Stk. 2. Klage over udbud omfattet af udbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet, som ikke er omfattet af stk. 1, skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden:
1) 45 kalenderdage efter at ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået en kontrakt. Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort.
2) 30 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte tilbudsgivere om, at en kontrakt baseret på en rammeaftale med genåbning af konkurrencen eller et dynamisk indkøbssystem er indgået, hvis underretningen har angivet en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen.
3) 6 måneder efter at ordregiveren har indgået en rammeaftale regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har under- rettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere, jf. § 2, stk. 2.
Stk. 3. Har en ordregiver fulgt proceduren i § 4, skal en klage over, at ordregiveren i strid med udbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet har indgået en kontrakt uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende, være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 30 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået en kontrakt, forudsat at bekendtgørelsen indeholder begrundelsen for ordregiverens beslutning om at tildele kontrakten uden forudgående offentliggørelse af en udbuds- bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
Stk. 4. Klage over overtrædelser af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden
1) 45 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte tilbudsgivere om, hvem ordregiveren har besluttet at indgå kontrakt med, hvis under- retningen indeholder en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen, og
2) 6 måneder efter at ordregiveren har indgået en rammeaftale regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har under- rettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere, hvis underretningen indeholder en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen.
Stk. 5. Har en ordregiver iværksat et begrænset udbud med anvendelse af prækvalifikation efter lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, skal en virksomheds klage over ikke at være blevet prækvalificeret være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 20 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har afsendt en underretning til de berørte ansøgere om, hvem der er blevet prækvalificeret, hvis underretningen indeholder en kort redegørelse for de relevante grunde for beslutningen.
Stk. 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse, hvis der ved domstolene anlægges sag om, at de regler, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, er overtrådt, og sagsøgeren ikke forinden har indgivet klage til Klagenævnet for Udbud herom.
Stk. 7. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens klage over udbud omfattet af stk. 1-5 skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud, inden 2 år efter at ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået en kontrakt. Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
DANMARK
Internetadresse: http://www.kfst.dk