Fakta om udbudet
Udbyder
Region Sjælland
Vindere
Kontrakttillæg om tilkøb af Radiant Radiology
(16.03.2022)
Epic Systems Corporation
53593 Verona, Wisconsin
Opsætning, tilpasning, implementering samt support og vedligeholdelse af Radiant-modul
Region Sjælland
Bekendtgørelse med henblik på frivillig forudgående gennemsigtighed
Tjenesteydelser
Del I: Ordregivende myndighed/enhed
CVR-nummer: 29190658
Postadresse: Alleen 15
By: Sorø
NUTS-kode: DK02 Sjælland
Postnummer: 4180
Land: Danmark
Kontaktperson: Mettemarie Tange
E-mail: mtang@regionsjaelland.dk
Telefon: +45 93557985
Internetadresse(r):
Overordnet internetadresse: https://www.ethics.dk/ethics/eo#/4ea9ed80-56c0-4043-8d95-87f5de6dd4f8/homepage
Del II: Genstand
Opsætning, tilpasning, implementering samt support og vedligeholdelse af Radiant-modul
Indkøbet udgør en ændring af den mellem Region Sjælland og Epic Systems Corporation indgåede kontrakt om levering og vedligeholdelse af Sundhedsplatformen.
Ændringen vedrører opsætning, tilpasning, implementering samt support og vedligeholdelse af modulet Epic Radiant Radiology og har overordnet til formål at sikre specifikke hovedprocesser og dataoverførsel til processer i samlede patientforløb ved brugen af Sundhedsplatformen. Dette med henblik på at løse en række uforudsete udfordringer med funktionaliteter, krav og behov, der allerede var omfattet af leverancen omkring Sundhedsplatformen og således konkurrenceudsat ved udbuddet af denne kontrakt. Det overordnede formål bag kontrakttillægget er således at indfri de oprindelige målsætninger, krav og behov i henhold til kontrakten om Sundhedsplatformen.
Kontrakttillægget omfatter ikke indkøb af licenser til Radiant Radiology, idet disse medfulgte i henhold til den oprindelige kontrakt om Sundhedsplatformen.
Region Sjælland håndterer i dag en række funktionaliteter gennem Sundhedsplatformen og moduler i relation til den indgåede aftale samt tre ældre RIS/PACS-løsninger. De eksisterende løsninger opfylder ikke til fulde det eksisterende behov og begrænser mulighederne for forbedring af behandlinger og arbejdsgange inden for det billeddiagnostiske område, som har betydning for patientsikkerheden.
Baggrunden for de udfordringer, der opleves omkring de omhandlede funktionaliteter, er navnlig, at der siden indgåelse af kontrakten om Sundhedsplatformen er sket en række væsentlige ændringer, der ikke kunne forudses på det oprindelige udbudstidspunkt. Disse har medført, at flere afdelinger nu arbejder i flere forskellige systemer, der ikke er integreret op imod hinanden, hvilket har skabt flere kritiske udfordringer.
De behov og funktionaliteter, som tilkøbet af Radiant Radiology nærmere skal sikre, er overordnet set følgende:
- Samling og overførsel af data gennem Sundhedsplatformen, således at ikke-radiologiske specialer, der benytter RIS/PACS-systemer, ikke skal dobbeltregistrere og dobbeltbooke.
- Bedre behandlingskvalitet ved samling af al patienthåndtering i ét og samme system, hvorved der kan opnås et samlet overblik over den enkelte patients ordinationer og resultater samt et samlet klinisk overblik over patientens behandlingsforløb.
- Administrativt forbedret styring ved, dels at booking og indkaldelse skal kunne ske direkte via Sundhedsplatformen, således at patienten får tildelt korrekt patientkontakt mv., og der opnås ensartet indberetning til Landspatientregistret (LPR3), dels at al afregning og ydelseskodning bliver ensartet med den øvrige LPR3-indberetning og dermed sikrer korrekt indberetning af besøg og resultatberetninger.
Region Sjælland har på den baggrund gennem en længere periode analyseret mulighederne for en fremtidig håndtering af funktionaliteterne. Denne analyse har bl.a. afdækket, at de specifikke funktionaliteter vedrører følgende hovedprocesser, der alle var omfattet af den oprindelige kravspecifikation for udbuddet og kontrakten om Sundhedsplatformen: Henvisning/visitation, protokollering, booking/indkaldelse, undersøgelsesdokumentation, medicinering og understøttelse af epikriser. Det er specifikke funktionaliteter relateret til disse processer, som tilkøbet af Radiant Radiology fra Epic skal sikre.
Regionens analyse af udfordringerne med de konkrete funktionaliteter har videre vist, at de omhand-lede funktionaliteter allerede i dag varetages i Sundhedsplatformen via en række forskellige indehold-te moduler. Ændringen af den indgåede aftale med Epic til indeholdelse af opsætning, tilpasning, implementering samt support og vedligeholdelse af modulet Epic Radiant Radiology indebærer såle-des en ændring fra de nuværende anvendte moduler til Radiant Radiology. Funktionaliteterne, som fremadrettet ønskes varetaget gennem Radiant Radiology, varetages således i dag på fuldt tilsvaren-de vis som ved tilkøbet af Radiant Radiology ved andre tilkoblede moduler til Sundhedsplatformen. De forskellige moduler svarer således i høj grad til de workflows og funktionaliter, som er indeholdt i Radiant Radiology.
Der må således anses for at være funktionel identitet mellem de forudgående og hidtil anvendte moduler mv. til understøttelse af funktionaliteterne i Sundhedsplatformen og de supplerende ydelser fra Epic omfattet af denne ændring. Radiant Radiology udgør således ikke et selvstændigt system endsige et selvstændigt RIS-system, men en ydelse/modul svarende til de, der allerede har været anvendt til sikring af de pågældende funktionaliteter i Sundhedsplatformen.
Sammenfattende har de udførte evalueringer og markedsundersøgelser vist, at Radiant Radiology på tværs af specifikke hovedprocesser inden for det billeddiagnostiske arbejdsflow understøtter og kan sikre de væsentligste dele af den påkrævede funktionalitet i Sundhedsplatformen med henblik på opfyldelse af regionens behov.
Del IV: Procedure
- Udbuddet er ikke omfattet af direktivet
Region Sjælland vurderer, at indkøbet af Radiant Radiology fra Epic kan ske med hjemmel i udbudslovens §§ 178, 181 og 183.
Det er overordnet set regionens vurdering, at ændringen ikke indebærer en ændring af et grundlæggende element i kontrakten om Sundhedsplatformen, hvorfor ændringen kan ske uden nyt udbud, jf. udbudslovens § 178. Dette beror navnlig på ændringens relativt lave værdi og kompleksitet i forhold til kontrakten om levering af Sundhedsplatformen, idet ændringen således navnlig ikke indebærer en betydelig udvidelse af kontraktens anvendelsesområde, jf. § 178, stk. 2, nr. 3. Regionen vurderer desuden, at der ikke ville have været yderligere deltagere i udbudsprocessen om Sundhedsplatformen, og at udbuddet ville have fået samme udfald, såfremt de ydelser, der herved påtænkes tilkøbt, havde været en del af det oprindelige udbud.
Region Sjælland vurderer desuden, at ændringen må anses som nødvendig for at gennemføre nogle af de oprindelige formål med kontrakten om Sundhedsplatformen, og at det ikke vil være muligt at indkøbe funktionaliteterne fra en anden leverandør. Dette beror bl.a. på tekniske og immaterialretlige afhængigheder og begrænsninger, herunder idet det kritiske behov for en ensartet brugergrænseflade, der opnås ved Radiant integrereret i Sundhedsplatformen, ikke kan opnås gennem en aftale med anden leverandør. Tildelingen kan derfor ske med hjemmel i udbudslovens § 181.
Region Sjælland vurderer endelig, at ændringen af funktionaliteterne tillige tjener til at imødekomme et uforudsigeligt behov, der beror på de uforudsigelige ændringer i regionen, jf. pkt. II.2.4. Funktionaliteterne fungerede inden disse organisatoriske ændringer, hvorimod afdelinger i dag bl.a. skal benytte flere forskellige systemer - i modstrid med det oprindelige formål bag Sundhedsplatformen. Regionen vurderer endvidere, at kontrakten ikke ændrer karakter, idet de funktionaliteter, der tilkøbes, var en del af den oprindelige konkurrenceudsættelse ved udbuddet af Sundhedsplatformen og allerede i dag er indeholdt i forskellige moduler. Der foreligger således ikke et tilkøb af grundlæggende nye systemer eller moduler. Funktionaliteterne, der tilkøbes, ville derfor heller ikke have ændret ved evalueringen af tilbuddene eller ved konkurrencefeltet i forbindelse med udbuddet af Sundhedsplatformen. Tilkøbets værdi er desuden relativt lav set ift. værdien af kontrakten om Sundhedsplatformen (ca. 3,3 %). Tilkøbet kan derfor tillige ske med hjemmel i udbudslovens § 183.
Del V: Kontrakt-/koncessionstildeling
Kontrakttillæg om tilkøb af Radiant Radiology
By: Verona, Wisconsin
NUTS-kode: US United States
Postnummer: 53593
Land: USA
Del VI: Supplerende oplysninger
Datoen angivet i bekendtgørelsens pkt. V.2.1) er datoen for Region Sjællands beslutning om at indgå aftalen om kontrakttillægget og ikke datoen for indgåelse af denne aftale. Tillægget vil tidligst blive underskrevet efter udløbet af en periode på 10 dage regnet fra dagen efter offentliggørelsen af denne bekendtgørelse.
Værdien angivet i pkt. II.1.7) og V.2.4) er værdien af kontrakttillægget og er således ikke udtryk for den samlede værdi af kontrakten om Sundhedsplatformen. Den oprindeligt anslåede værdi af kontrakten om Sundhedsplatformen udgjorde 650.000.000 kr. og den endelige samlede værdi pba. det vindende tilbud fra Epic en værdi på ca. 1.144.000.000 kr.
Postadresse: Toldboden 2
By: Viborg
Postnummer: 8800
Land: Danmark
E-mail: klfu@naevneneshus.dk
Telefon: +45 72405600
Internetadresse: https://naevneneshus.dk/start-din-klage/klagenaevnet-for-udbud/
Region Sjælland følger ved offentliggørelse af nærværende bekendtgørelse proceduren i henhold til § 4 i lov nr. 593 af 2. juni 2016 om Klagenævnet for Udbud (klagenævnsloven). Kontrakttillægget vil således tidligst blive indgået efter udløbet af 10 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor denne bekendtgørelse er offentliggjort, jf. klagenævnslovens § 4, stk. 1, nr. 2.
En klage over, at ordregiveren i strid med udbudsdirektivet har indgået en kontrakt uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende, skal derfor være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 30 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået en kontrakt, forudsat at bekendtgørelsen indeholder begrundelsen for ordregiverens beslutning om at indgå tillæg til rammeaftale uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende, jf. klagenævnslovens § 7, stk. 3.
Senest samtidig med at en klage indgives til Klagenævnet for Udbud, skal klageren skriftligt underrette ordregiveren om, at klage indgives til Klagenævnet for Udbud, og om, hvorvidt klagen er indgivet i den periode på 10 kalenderdage, som er fastsat i klagenævnslovens § 4, stk. 1, nr. 2, jf. klagenævnslovens § 6, stk. 4.
I tilfælde, hvor klagen ikke er indgivet i den nævnte periode, skal klageren tillige angive, hvorvidt der begæres opsættende virkning, jf. § 12, stk. 1.
Postadresse: Carl Jacobsens Vej 35
By: Valby
Postnummer: 2500
Land: Danmark
E-mail: kfst@kfst.dk
Telefon: +45 41715000
Internetadresse: www.kfst.dk