Fakta om udbudet
Bestilling af materiale
http://eu.eu-supply.com/app/rfq/rwlentrance_s.asp?PID=321836&B=BANEDANMARK
Udbyder
Banedanmark
Rammeaftale om indkøb af ERP-Software samt support og vedligeholdelse
Banedanmark
Udbudsbekendtgørelse – forsyningsvirksomhed
Varer
Del I: Ordregivende enhed
CVR-nummer: 18632276
Postadresse: Carsten Niebuhrs Gade 43
By: København V
NUTS-kode: DK01 Hovedstaden
Postnummer: 1577
Land: Danmark
Kontaktperson: Anne Christine Martin Felici
E-mail: ACMF@BANE.dk
Internetadresse(r):
Overordnet internetadresse: https://www.bane.dk/
Internetadresse for køberprofilen: https://eu.eu-supply.com/ctm/Company/CompanyInformation/Index/340853
Del II: Genstand
Rammeaftale om indkøb af ERP-Software samt support og vedligeholdelse
Rammeaftalen vedrører indkøb af forretningsprocesunderstøttende software (ERP-software) med dertilhørende support og vedligeholdelse til brug for Banedanmarks fortsatte arbejde med at udvikle, understøtte og digitalisere ERP-relaterede forretningsprocesser i virksomheden, herunder at sikre integration til Banedanmarks øvrige forretningsapplikationer både på SAP Technology Platform og på diverse on-premise platforme.
1) Baggrund og formål
Banedanmark anvender i dag ERP-software fra SAP SE, både software der driftes af en driftspartner (on-premise software), og cloud-software der køres fra SAP Business Technology Platform. De under rammeaftalen tilbudte Software skal således være integrerbare og kompatible med softwaren fra SAP SE. For detaljer vedrørende Banedanmarks nuværende ERP-software- og løsning henvises til kravspecifikationen (bilag 1).
Dette udbud vedrører på den baggrund indkøb af software, support og vedligeholdelse og rådgivning (Produkter) til Banedanmarks fortsatte arbejde med udvikling af ERP-relaterede løsninger, herunder at sikre integration med Banedanmarks cloudbaseret løsninger der anvender og/eller generer ERP-relaterede data.
Banedanmark betragter alt software, der har til formål at understøtte gængse forretningsprocesser, som værende ERP-software. De tilbudte Software skal enten være indbyrdes integrerede som moduler i en samlet ERP-softwaresuite, og/eller de forventes på forhånd at indgå i et fælles integrationskoncept både teknologisk og i relation til gensidig brug af stamdata samt relevante transaktionsdata.
Udbuddet omfatter tillige anskaffelse af support og vedligeholdelse af det Software, som der indkøbes på Rammeaftalen, og support af vedligeholdelse af Allerede Indkøbt Software, som Banedanmark har anskaffet forud for udbuddet.
2) Hovedydelser (Produkter)
A) Levering af Software
B) Vedligeholdelse og support
C) Rådgivning
Ad hovedydelse A) Levering af Software
Leverandøren skal levere forretningsprocesunderstøttende Software (ERP-software) til brug for Banedanmarks fortsatte arbejde med at udvikle, understøtte og digitalisere ERP-relaterede forretningsprocesser i virksomheden, herunder at sikre integration til Banedanmarks øvrige forretningsapplikationer både på SAP Technology Platform og på diverse on-premise platforme.
Leverandøren skal kunne levere Software til understøttelse af Banedanmarks kerneprocesser omkring assetstyring, herunder produktstyring, vedligeholdelsesstyring samt støtteprocesserne omkring økonomi, HR, logistik og indkøb.
Ad hovedydelse B) Vedligeholdelse og Support
Leverandøren skal levere support og vedligeholdelse af Allerede Indkøbt Software samt support og vedligeholdelse af nyt Software, der indkøbes via denne rammeaftale, jf. hovedydelse A). Support- og vedligeholdelses-ydelsen har til formål at sikre Banedanmark adgang til softwareopdateringer og fejlrettelser samt at sikre Banedanmark adgang til generel softwaresupport, og leveringen af support og vedligeholdelse skal således være dimensioneret til at kunne omfatte al Software, der bestilles under rammeaftalen, og Allerede Indkøbt Software.
Ad hovedydelse C) Rådgivning
Leverandøren skal levere løbende rådgivning og sparring om indkøb af software og support og vedligehold i relation til Banedanmarks forestående ERP-transitionsproces samt i relation til Banedanmarks generelle behov for ERP-understøttelse af forretningsprocesser. Banedanmark ønsker endvidere, at Leverandøren skal levere løbende rådgivning og sparring om effektiv licensudnyttelse og aftaleadministration.
Banedanmark er berettiget til at forlænge Rammeaftalen 2 (to) gange af yderligere 12 (tolv) måneder. Banedanmark skal give Leverandøren meddelelse om forlængelsen senest 90 (halvfems) dage før Rammeaftalens udløb.
Begrænsning af ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud, sker efter en vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer, jf. punkt III.1.3), i forhold til de udbudte hovedydelser, jf. beskrivelsen i punkt II.1.4) og II.2.4).
Relevansvurderingen foretages ud fra, i hvor høj grad referencerne tilsammen dokumenterer erfaring med levering af ydelser, der er sammenlignelige med de udbudte hovedydelser.
I vurderingen af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer, vil ordregiver tildele ansøgerne point på en skala fra 1-5 for hver hovedydelse baseret på, i hvor høj grad referencerne tilsammen dokumenterer relevant erfaring med at levere hovedydelserne. På den baggrund tildeles ansøgeren en samlet karakter, der beregnes som gennemsnittet af point tildelt for hovedydelserne.
I relation til punkt II.2.7) bemærkes, at den anførte varighed er fra underskrivelse af rammeaftalen. Ud over den anførte varighed vil der i forbindelse med rammeaftalens ophør være behov for en tidsmæssigt fleksibel udløbsfase med henblik på at sikre en uforstyrret funktion af Banedanmarks ERP-systemer i forbindelse med evt. genudbud. Der henvises til Rammeaftalens punkt 21.4.
Del III: Juridiske, økonomiske, finansielle og tekniske oplysninger
Ansøger skal indgive det fælles europæiske udbudsdokument (herefter ESPD) med angivelse af følgende oplysninger:
Ansøgers egenkapital i de seneste tre (3) disponible regnskabsår.
Baserer ansøger sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen i relation til opfyldelse af minimumskrav, jf. nedenfor, kræver ordregiver, at ansøger og de pågældende enheder hæfter solidarisk for rammeaftalens gennemførelse.
ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger opfylder minimumskrav til egnethed i relation til økonomisk og finansiel kapacitet.
Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele rammeaftalen til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte.
Når ordregiver forlanger det, skal der fremlægges følgende dokumentation for økonomisk og finansiel kapacitet:
Virksomhedens balance eller uddrag heraf i den seneste disponible årsrapport/årsregnskab, såfremt offentliggørelse af balancen er lovpligtig i det land, hvor virksomheden er etableret, eller anden dokumentation for egenkapitalens størrelse. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal oplysningerne i seneste disponible årsrapport/årsregnskab afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen (f.eks. et moder-, søsterselskab eller en underleverandør), skal oplysningerne ligeledes afgives for disse enheder.
Som minimumskrav kræves en positiv egenkapital i de seneste tre (3) disponible årsrapporter/årsregnskaber. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders formåen, beregnes egenkapitalen som virksomhedens og disse andre enheders samlede egenkapital i det seneste disponible regnskabsår. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) beregnes egenkapitalen som virksomhedernes samlede egenkapital i den seneste disponible årsrapport/årsregnskab. Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B.
Ansøger skal indgive ESPD med angivelse af følgende oplysninger:
En liste over de fem (5) betydeligste sammenlignelige referencer, jf. punkt II.1.4) og II.2.4), som ansøger har udført i løbet af de sidste tre (3) år inden ansøgningsfristen.
Kun referencer, som er udført på ansøgningstidspunktet, vil blive tillagt betydning ved vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer, jf. punkt II.2.9). Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del af opgaven, der allerede er udført på ansøgningstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af referencen.
Hver reference bedes indeholde en kort beskrivelse af den udførte leverance. Beskrivelsen af leverancen bør indeholde en klar beskrivelse af, hvilke af de under punkt II.1.4) og II.2.4), anførte ydelser, leverancen vedrørte, samt ansøgers rolle(r) i udførelsen af leverancen. Endvidere bedes referencen indeholde den økonomiske værdi af leverancen (beløb), dato for leverancen samt navn på kunden (modtager).
Ved angivelse af dato for leverancen bedes ansøger angive datoen for leverancens påbegyndelse og afslutning. Er dette ikke muligt, f.eks. fordi opgaverne er udført løbende i henhold til en rammeaftale, bedes ansøger i beskrivelsen af leverancen angive, hvordan datoen er angivet.
Der kan maksimalt angives 5 referencer, uanset om ansøger er en enkelt virksomhed, om ansøger baserer sig på andre enheders tekniske formåen, eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium).
ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, hvordan ansøger opfylder udvælgelseskriteriet, jf. punkt II.2.9).
Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele rammeaftalen til, fremlægge dokumentation for, at oplysningerne i ESPD er korrekte. Ansøger vil ikke blive afkrævet yderligere dokumentation for teknisk og faglig kapacitet. Dog forbeholder ordregiver sig ret til at kontakte ansøger eller den i referencen angivne kunde med henblik på at få attesteret oplysningerne om referencen, herunder de for referencen angivne tidspunkter.
Betalingsvilkår vil fremgå af udbudsmaterialet.
Der henvises endvidere til påkrævet elektronisk fakturering og mulighed for elektronisk ordre i henhold til lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007 om offentlige betalinger m.v. med senere ændringer. Lovbekendtgørelsen kan hentes på www.retsinformation.dk.
Der kræves ingen særlig retlig form.
Såfremt rammeaftalen tildeles en sammenslutning af økonomiske aktører (f.eks. et konsortium), skal deltagerne i sammenslutningen påtage sig solidarisk hæftelse og udpege en fælles befuldmægtiget.
Efter investeringsscreeningsloven (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/842) skal økonomiske aktører, i) som er hjemmehørende uden for EU eller EFTA, eller ii) som er under kontrol af eller underlagt betydelig indflydelse som defineret i loven fra en virksomhed hjemmehørende eller en statsborger fra et land uden for EU eller EFTA, ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse til at indgå en ”særlig økonomisk aftale” inden for en særligt følsom sektor eller aktivitet. Ordregiver vurderer, at indgåelse af Rammeaftalen kan være omfattet af krav om tilladelse. Ansøger bør afklare, om ansøgers aftaleindgåelse vil være omfattet af et sådant krav. Se nærmere herom på https://erhvervsstyrelsen.dk/aftaler-omfattet-af-investeringsscreeningsloven.
Del IV: Procedure
Del VI: Supplerende oplysninger
Deltagelse i udbuddet kan kun ske elektronisk via ordregivers anvendte elektroniske udbudssystem jf. adressen i punkt I.3). For at få adgang til udbudsmaterialet, skal ansøger være registreret eller registrere sig som bruger.
Al kommunikation i forbindelse med udbudsproceduren, herunder spørgsmål og svar, skal ske via det elektroniske udbudssystem. Ordregiver ser gerne, at spørgsmål vedrørende prækvalifikationen stilles senest den 14. februar 2022.
Ansøger skal som sin ansøgning indgive et ESPD som et foreløbigt bevis for de i udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3, nævnte forhold, jf. bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (herefter ”implementeringsbekendtgørelsen”) § 11. ESPD findes via det elektroniske udbudssystem. Det er ikke nødvendigt for Ansøger at underskrive sit ESPD-dokument. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal der indgives et særskilt ESPD for hver af de deltagende økonomiske aktører. Såfremt Ansøger er en sammenslutning, skal hver deltagers ESPD-dokument være underskrevet af den pågældende deltager. Det er ikke nødvendigt for den ledende Ansøger, der indgiver ansøgningen, at underskrive sit ESPD-dokument. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, skal der indgives et ESPD for hver af de enheder, som denne baserer sig på, og ESPD-dokumentet skal være underskrevet af den støttende enhed.
Ansøgeren kan i dette udbud basere sig på andre aktørers tekniske- og/eller økonomiske kapacitet for at opfylde de egnethedskrav, der er anført i punkt III.1.2) og III.1.3), herunder til brug for udvælgelsen, jf. punkt II.2.9). Den/de aktør(er), der stiller sin tekniske- og/eller økonomiske kapacitet til rådighed for ansøgeren, skal underskrive en støtteerklæring. Skabelonen fremgår som bilag til udbudsbetingelserne.
Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD i henhold til udbudslovens §§ 151 og 152, stk. 3, jf. implementeringsbekendtgørelsens § 11.
Ved ændringer af tilbudsgivers sammensætning finder reglerne i udbudslovens § 147 i det hele anvendelse.
Yderligere oplysninger:
I relation til punkt II.1.5): Rammeaftalens anslåede værdi af de ydelser, der kan leveres i henhold til rammeaftalen, er DKK 200.000.000. Ordregivers skøn over rammeaftalens anslåede værdi er baseret på historisk forbrug og estimat for fremtidige behov.
Den samlede maksimale værdi af de ydelser, der skal leveres i henhold til rammeaftalen, udgør DKK 230.000.000.
Forskellen på den anslåede værdi og den maksimale værdi er begrundet i usikkerheden om rammeaftalens endelige værdi. Den anslåede værdi er således udtryk for ordregivers skøn over det forventede træk på rammeaftalen, mens den maksimale værdi udtrykker den højeste værdi af samtlige kontrakter, der skal leveres inden for rammeaftalens løbetid. Der er herved taget højde dels for ordregivers forventninger baseret på et mest sandsynligt træk på rammeaftalen, dels for den forventede usikkerhed, der er forbundet med dette skøn. I forhold til den anslåede værdi gøres der særligt opmærksom på, at tilbudsgiverne ikke er garanteret noget mindstetræk på rammeaftalen, og det anførte skøn indebærer ikke et tilsagn fra ordregiver om et mindstetræk på rammeaftalen. Afgørende for den skønnede værdi af rammeaftalen vil være de tilbudte priser samt det fremtidige behov.
Tilbudsgiver gøres særligt opmærksom på, at tilbudsgiver er bundet af de tilbudte priser, uanset hvilken omsætning, der konkret opnås under rammeaftalen, dvs. også i tilfælde af, at den konkrete omsætning afviger fra den anslåede værdi i såvel opad- som nedadgående retning.
Ordregiver forbeholder sig ret til at tildele på grundlag af det indledende tilbud.
Postadresse: Nævnenes Hus, Toldboden 2
By: Viborg
Postnummer: 8800
Land: Danmark
E-mail: klfu@naevneneshus.dk
Telefon: +45 72405600
Internetadresse: https://erhvervsstyrelsen.dk/klagevejledning-0
I henhold til lov om Klagenævnet for Udbud m.v. (loven kan hentes på www.retsinformation.dk), gælder følgendefrister for indgivelse af klage:
Klage over ikke at være blevet udvalgt skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden 20 kalenderdage, jf. lovens § 7, stk. 1, fra dagen efter afsendelse af en underretning til de berørte ansøgere om, hvem der er blevetudvalgt, når underretningen er ledsaget af en begrundelse for beslutningen i overensstemmelse med lovens § 2, stk. 1, nr. 1.
I andre situationer skal klage over udbud, jf. lovens § 7, stk. 2, være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden:
1) 45 kalenderdage efter at ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået en kontrakt. Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort.
2) 30 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte tilbudsgivere om, at en kontrakt baseret på en rammeaftale med genåbning af konkurrencen eller et dynamisk indkøbssystem er indgået, hvis underretningen har angivet en begrundelse for beslutningen.
3) 6 måneder efter at ordregiveren har indgået en rammeaftale regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere, jf. lovens § 2, stk. 2.
Senest samtidig med at en klage indgives til Klagenævnet for Udbud, skal klageren skriftligt underrette ordregiveren om, at klage indgives til Klagenævnet for Udbud, og om hvorvidt klagen er indgivet i standstill-perioden, jf. lovens § 6, stk. 4. I tilfælde hvor klagen ikke er indgivet i standstill-perioden, skal klageren tillage angive, hvorvidt der begæres opsættende virkning af klagen, jf. lovens § 12, stk. 1.
Klagenævnet for Udbuds e-mailadresse er angivet i punkt VI.4.1).
Klagenævnet for Udbuds klagevejledning kan findes på www.erhvervsstyrelsen.dk
Postadresse: Carl Jacobsens Vej 35
By: Valby
Postnummer: 2500
Land: Danmark
E-mail: kfst@kfst.dk
Telefon: +45 41715000
Internetadresse: http://www.kfst.dk