Fakta om udbudet
Udbyder
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Genudbud af datafordeleren
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Forhåndsmeddelelse
Denne bekendtgørelse er kun vejledende
Tjenesteydelser
Del I: Ordregivende myndighed
CVR-nummer: 37284114
Postadresse: Rentemestervej 8
By: København NV
NUTS-kode: DK01 Hovedstaden
Postnummer: 2400
Land: Danmark
Kontaktperson: Anders Raahauge
E-mail: ara@sdfe.dk
Internetadresse(r):
Overordnet internetadresse: https://sdfe.dk/
Del II: Genstand
Genudbud af datafordeleren
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) er ansvarlig for den fælles offentlige datafordeler ”Datafordeleren”.
Datafordeleren er et stykke digital infrastruktur til distribution af grunddata, herunder oplysninger om personer, virksomheder, adresser, ejendomme og geografi.
Den nuværende kontrakt om etablering, drift, vedligehold og videreudvikling af Datafordeleren blev indgået med KMD i 2014 og kan løbe frem til medio 2022. Leverancen af Datafordeleren, der har leveret data i produktion siden efteråret 2017, afsluttes i 2020. Dermed er Datafordeleren den centrale kilde til sammenhængende grunddata om ejendomme, adresser, geografiske informationer, personer og virksomheder i Danmark.
SDFE har siden slutningen af 2018 gennemført aktiviteter mhp. at forberede genudbud af Datafordeleren. Det har bl.a. omfattet gennemførelse af en række analyser samt en indledende markedsdialog.
SDFE ønsker at gennemføre en yderligere markedsdialog og indkalder derfor interesserede virksomheder til en dialog om, hvorledes den kommende anskaffelse bedst gennemføres.
Forud for markedsdialogen afholdes der et samlet virtuelt informationsmøde for alle interesserede virksomheder.
Informationsmødet afholdes tirsdag den 9. juni 2020 kl. 13.00-14.00.
SDFE vil på mødet præsentere tanker omkring genudbuddet samt de emner og spørgsmål, som kommer til at indgå på de efterfølgende bilaterale dialogmøder.
Tilmelding til informationsmødet sker ved fremsendelse af mail til projektleder Anders Raahauge, ara@sdfe.dk med angivelse af navn på deltagere.
Efter afholdelse af informationsmødet vil et referat af informationsmødet sammen med præsentationsmateriale fra mødet blive gjort tilgængelig på Datafordeleren's hjemmeside (https://datafordeler.dk).
Her vil også blive offentliggjort et oplæg med de emner og spørgsmål, som ønskes drøftet på dialogmøderne. Eventuelle yderligere oplysninger vil også blive offentliggjort her.
Såfremt man som virksomhed ønsker at deltage i de efterfølgende bilaterale dialogmøder, bedes virksomheden fremsende anmodning herom med følgende oplysninger:
1) Navn på virksomhed
2) Kontaktperson (navn, stilling, mail, tlf.)
3) Erfaring med levering af sammenlignelige ydelser for større virksomheder /institutioner.
Anmodningen bedes fremsendt på mail til ara@sdfe.dk
Fristen for fremsendelse af anmodningen om deltagelse i markedsdialogmøderne udløber onsdag den 10. juni 2020.
SDFE forventer at gennemføre et begrænset antal møder med et for markedet repræsentativt udsnit af interesserede virksomheder og forbeholder sig derfor retten til at afvise interesserede virksomheder, såfremt interessen for deltagelse i markedsdialog er for stor.
Dialogmøderne er planlagt afholdt i ugerne 25 til 27 og vil efter nærmere aftale foregå hos SDFE, Rentemestervej 8, 2400 København NV eller virtuelt.
Virksomheder, som ikke er blevet inviteret, eller som ikke har anmodet herom, har mulighed for at afgive skriftligt input.
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har endnu ikke besluttet hvornår udbudsbekendtgørelse offentliggøres. Datoen angivet i pkt. II.3 er udtryk for senest forventede dato for offentliggørelse. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering opfordrer interesserede virksomheder til løbende at holde sig opdateret via TED-databasen.
Del IV: Procedure
Del VI: Supplerende oplysninger
Etableringen af Datafordeleren er et led i det nu afsluttede Grunddataprogram, som var et samarbejde mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Grunddataprogrammet havde bl.a. til formål at sikre effektivisering, modernisering og bedre forvaltning i den offentlige sektor og øget vækst og produktivitet i den private sektor.