23948sdkhjf

5 fødevarer der giver en bedre søvn

Søvn er vigtigt, da det påvirker alle aspekter af helbredet. Heldigvis indeholder nogle fødevarer vitaminer og mineraler, der hjælper med at kontrollere dele af søvncyklussen.

Det betyder, at nogle fødevarer rent faktisk kan hjælpe dig med at falde i søvn og sove godt om natten.

Søvnkvalitet og varigheden af søvnen kan påvirke en lang række forhold såsom livsstilssygedomme, overvægt og forhøjet blodtryk. Det kan imidlertid være vanskeligt at få nok søvn. Ifølge tal fra Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017 lider næsten hver anden dansker af søvnproblemer, der herved ikke får de anbefalede syv til ni timer om natten.

Mange aminosyrer, enzymer, næringsstoffer og hormoner arbejder sammen om at fremme en god søvn og regulere søvncyklussen. Disse inkluderer alt lige fra kalium til magnesium, melatonin, kalk, tryptofan, serotonin, folat, histamin, zink, kobber, B-vitamin og mange flere.

Selvom mange fødevarer indeholder lave niveauer af disse søvnfremmende forbindelser, er det kun nogle, der har så høje koncentrationer, at det potentielt kan påvirke søvnen. At spise og drikke for en bedre søvn betyder mere end bare at undgå koffein og tunge madvarer. Her er nogle produkter, som du ifølge Berlingske, kan sætte på din indkøbsliste for mere afslappede nætter i sengen.

Mandler
Mandler er kendt for at komme med mange sundhedsmæssige fordele. Disse nødder er nemlig rige på melatonin og magnesium, der begge indeholder egenskaber som fremmer en bedre søvn om natten.

Magnesium fremmer ydermere søvn ved at reducere betændelse i kroppen. Derudover kan magnesium hjælpe med at reducere kortisolniveauerne i kroppen, som siges at være skyld i opvågninger.

Mælkeprodukter
Flere undersøgelser har påvist, at der kan være en vis sammenhæng mellem tryptofan og forbedret søvn. I flere mælkeprodukter, som for eksempel varm mælk og hytteost, finder du både tryptofan og melatonin.

Samtidigt indeholder mælk også calcium og D-vitamin. Det kan derfor være ligeså afslappende at drikke en kop varm mælk inden sengetid som en kop varm te.

Valnødder
Valnødder indeholder et par forbindelser, der fremmer og regulerer søvn, herunder melatonin, serotonin og magnesium. En portion på 100 gram valnødder indeholder også andre næringsstoffer, der kan hjælpe dig med at sove godt såsom: magnesium, kalium, folat og calcium.

Derudover er valnødder rige på søvnhormonet melatonin.

Bananer og andre frugter
Bananer hjælper med at fremme søvn, fordi de indeholder de naturlige søvnfremmende midler magnesium og kalium. De er også rige på kulhydrater, som hjælper dig med at blive træt. Faktisk siges det, at bananer er en win-win-situation, da de generelt er sundhedsfremmende.

Andre frugter, der indeholder melatonin, kan ligeledes hjælpe dig med at falde i søvn hurtigere og vågne sjældnere om natten. For eksempel indeholder kirsebærsaft og hele kirsebær meget melatonin, mens ananas og appelsiner også er gode kilder.

Hvis du lider af søvnløshed, kan det at spise to kiwier før sengetid også øge kvaliteten af din søvn. Andre frugter og grøntsager, der er rige på antioxidanter (som bær, svesker, rosiner og blommer), kan have en lignende virkning ved at hjælpe med at modvirke stress, som er forårsaget af en søvnforstyrrelse.

Dadler
Dadler er endnu en fødevare, der kan være god for dig, som har svært ved at sove om natten. Spiser du otte mandler og et par dadler, får du kun omkring 150 til 200 kalorier, mens du samtidigt fyrer op for dit stofskifte og stabiliserer dit blodsukker.

Det hjælper ligeledes din krop med at producere melatonin senere på aftenen, så du kan få hjælp til at falde i søvn, når du ligger i din seng. Spiser du en portion mandler og dadler tidligt på dagen eller til morgenmad, kan det have en stor indvirkning på din søvn om aftenen.

Sov bedre ved at spise søvnfremkaldende fødevarer
Mange fødevarer indeholder næringsstoffer, vitaminer, mineraler og andre forbindelser, der hjælper med at kontrollere kroppens søvncyklus. Foreløbige undersøgelser viser, at blandt andet flere typer nødder, frugter og mælkeprodukter kan forbedre søvnen. I årtier er flere forskellige fødevarer og drikkevarer blevet brugt til at behandle søvnløshed samt forbedre nattesøvnen.

De fleste potentielt søvnfremmende fødevarer er rige på vitaminer og mineraler og er gode for dig og din krop. Du skal derfor ikke være bekymret for at nyde alle disse fem fødevarer i moderation med andre.

For at få de potentielle fordele ved disse søvnfremmende fødevarer, så prøv at spise dem et par timer før sengetid for at reducere risikoen for fordøjelsesbesvær og halsbrand.

Valg af den rigtige seng fremmer en bedre søvn
Når det drejer sig om kvaliteten af din søvn, er den helt rigtige seng vigtig – ligeså vel som det er vigtigt at spise fødevarer, der er gode for din krop. Da vi alle sammen er forskellige, er det heller ikke den samme madras eller seng, der er rigtig for alle.

Derfor er det vigtigt, at du finder frem til en seng, der imødekommer dine ønsker og behov. Samtidigt skal det være en seng, der støtter og aflaster din krop korrekt.

Ved valg af en ny seng skal du især være opmærksom på komforten. Dette er den bedste måde til at beslutte, om en seng er god for dig og din krop. Det vil sige, at du skal sørge for, at du afprøver sengen derhjemme i dit eget soveværelse. Hvis du ikke sover i sengen i en længere periode, vil du ikke have mulighed for at finde ud af, om den passer til dig.

Når du har fundet en seng, der virker til at være den rette for dig, skal du sørge for, at du vælger en madras med den korrekte fasthed. Fastheden vælges ud fra din vægt, så det er vigtigt, at du ved, hvad du vejer. Vælger du en fasthed, der ikke er den rette, vil den ikke gøre noget godt for din krop. Du skal ligeledes sørge for, at du ligger på madrassen med et svaj i ryggen, mens din hals og din rygsøjle skal være helt ret.


At vælge den bedste seng afhænger af dine personlige præferencer. Det er meget subjektivt, hvorfor dit valg skal baseres på dine ønsker og behov. Der findes flere typer af senge på markedet, hvor elevationssenge er meget populære i dag. Dette er på grund af, at de er fleksible og giver dig en del muligheder, som andre senge ikke gør.

Fordele ved en elevationsseng
En elevationsseng er forsynet med elevation, da den kommer med en motor, som gør det muligt at justere sengens to ender op og ned alt efter behov og liggeposition.

Typisk består sengens bund af tre dele, der er justerbare, så du har mulighed for individuelt at tilpasse og ændre på sengens indstillinger. Dette gør du med hjælp fra en fjernbetjening eller via en app på din smartphone eller tablet.

Om en elevationsseng er noget for dig eller ej, afhænger af, hvad du ønsker i en seng. Men der er flere fordele ved at investere i denne type seng, som andre sengetyper ikke kan give dig.

Da en elevationsseng er justerbar, kan du justere den alt efter din liggeposition. Hvis du har brug for at ligge på en specifik måde i sengen, regulerer du den blot efter dette, så du ligger behageligt hele natten. Samtidigt har du mulighed for at sidde op i sengen, hvis du gerne vil læse en bog eller se fjernsyn.

Oplever du smerter i kroppen, eller har du uro i kroppen såsom rastløse ben, er en elevationsseng et godt valg, da du eksempelvis kan sove med hævede ben. Er du gravid, kan du ligeledes sove med et hævet ryglæn, så du undgår halsbrand. Det gør det også nemmere for dig at amme om natten.

Hvis du selv, eller hvis din partner snorker, er elevationssenge gode til at reducere snorken. Hæver du hovedgærdet, kan det afhjælpe, hvor meget du eller din partner snorker, så det ikke forstyrrer jeres nattesøvn.

Du kan læse meget mere om elevationssenge i Forbrugsguidens store elevationssengsguide.

Andre gode råd til at sove bedre om natten
At sove godt om natten er essentielt for dit mentale og fysiske velvære. Udover at sove i den rigtige seng samt spise søvnfremkaldende fødevarer, er der andre gode råd, som du kan afprøve for en bedre søvn.

Undgå koffein inden sengetid: At drikke koffeinholdige produkter inden sengetid er ikke en god idé. Koffein kan få din krop til at føle sig mere vågen, så det vil være sværere for dig at falde i søvn. Oplever du, at du sover dårligt om natten, er det en fordel at undgå koffein om aftenen og eventuelt også om eftermiddagen.

Undgå alkohol inden sengetid: Ligesom du skal undgå koffeinholdige drikkevarer, er det også vigtigt, at du ikke indtager alkohol for tæt på sengetid. Selvom alkohol kan får dig til at falde hurtigere i søvn, vil du opleve en forværret søvn, da kroppen er i konstant arbejde for at få alkoholen ud af kroppen.

Vær fysisk aktiv: Sørg for, at du er fysisk aktiv i minimum 30 minutter om dagen. Det er en fordel at dyrke motion om morgenen eller eftermiddagen, da motion om aftenen rent faktisk kan have den modsatte effekt. Her vil din krop være fyldt med endorfiner, adrenalin og dopamin, så det kan være sværere for dig at falde i søvn.

Vær opmærksom på temperaturen i soveværelset: Sørg for, at dit soveværelse hverken er for varmt eller for koldt. Helt generelt anbefales det, at du sover i et rum, hvor temperaturen er på mellem 15 og 22 grader.

Sov uden forstyrrende lyde: Indret dit soveværelse på en måde, så du undgår lyde, der er forstyrrende for din søvn. Det kan eksempelvis være larm fra gaden, trafikken eller andre personer i hjemmet. Hvis det ikke er muligt at undgå lyde, så sov eventuelt med ørepropper.

Sluk for al elektronik: Inden du går i seng, skal du ikke sidde med hovedet begravet i din mobiltelefon, computer, tablet eller dit fjernsyn. I stedet skal du indføre andre afslappende ritualer. Det kunstige blå lys fra de elektroniske enheder forstyrrer din søvn og reducerer den mængde af melatonin, der bliver produceret. Du skal derfor slukke for al elektronik minimum 1 time før sengetid.

Sov i et mørkt rum: Når det er lyst, vil kroppen tro, at du skal være vågen, mens den forbereder sig til at sove, når det er mørkt. Sov derfor i et mørklagt rum og sæt eventuelt nogle mørklægningsgardiner op, så du ikke bliver forstyrret af lys ude fra gaden.

Hold den samme døgnrytme: At holde den samme døgnrytme hver dag – også i weekenden – gør, at din krop vænner sig til, hvornår du skal sove, og hvornår du skal være vågen. Det vil sige, at du helst skal gå i seng og stå op på de samme tidspunkter hver dag.

Sov ikke en lur om dagen: Hvis du har svært ved at falde i søvn om aftenen, kan det være på grund af, at du tager en middagslur. Er det meget nødvendigt, så sørg for kun at sove eller slappe af i meget kort tid.

Gå kun i seng, hvis du er træt: Lad være med at gå ind i din seng, hvis du overhovedet ikke føler dig træt. Ligger du allerede i din seng, så stå op og lav noget andet, indtil du føler, at du er klar til at sove. Det er vigtigt, at din seng er et sted, som du forbinder med søvn og ikke alt muligt andet.

Konsulter din læge: Er der intet, der virker, kan det være en fordel at konsultere din læge for at høre, hvad du kan gøre. De fleste af os oplever søvnbesvær eller søvnløshed i kortere perioder på et eller andet tidspunkt i livet. Men hvis det er en længerevarende periode, kan det være en god idé at tage en snak med din læge.

Send til en kollega

0.015