23948sdkhjf

Guide: Tjek vinduer, havedøre og hoveddøre af træ

Har du vinduer eller døre af træ, så er det meget udsatte for vind og vejrets slid gennem de skiftende årstider.

Hvis du vil passe på dine vinduer og døre og undgå råd og svamp, er det en god idé at tjekke dem mindst 1 gang om året. Læs her, hvordan du tjekke dine vinduer og døre.

Vær opmærksom på
Du kan med fordel rette din opmærksomhed mod de vinduer og døre, som i forvejen er mest udsatte for vejr og vind. Her er der ofte tale om især vinduer og døre, som ligger mod nord, hvor solen sjældent står på. Disse bør du tjekke jævnligt.

Det gælder også for vinduer og døre, der er eksponeret for direkte sol, da solens stråler kan være meget hårde ved ubehandlet træværk.

Sydvendte og uafdækkede vinduer og yderdøre skal som hovedregel vedligeholdes næsten dobbelt så ofte som nordvendte eller overdækkede hoveddøre og vinduer.

Sådan gør du
Det er altid 3 ting, du skal være opmærksom på, når du tjekker husets vinduer og hoveddøre for råd og svamp. Disse 3 ting er følgende.

Træets forfatning
Her skal du tjekke, hvor sundt træværket er. Hertil får du brug for en spids genstand, det kan eksempelvis være en syl eller en lille skruetrækker. Stik den skarpe genstand ned i træet for at undersøge, hvor hårdt eller blødt det er.

 Træets hårdhed er afgørende for, hvilken form for vedligeholdelse eller behandling, du skal vælge.

●     Hvis spidsen synker 1-3 mm ned, når du trykker i træet, er træet sundt.

●     Hvis spidsen synker 3-6 mm ned, er træet meget fugtigt og muligvis skadet af råd. De rådne dele bør da            udskiftes.

 ●     Synker spidsen mere end 6 mm ned, kan der være tale om et dybere rådangreb på træet. Dette vil kræve en  total istandsættelse eller udskiftning af det pågældende vindue eller dør.

Træets udseende
Det er ikke altid nok blot at tjekke træets stand med en syl. Du bør også være opmærksom på, om træværket ser sundt ud. Her kan du spørge dig selv, om træet ser pænt ud, og om der er skjolder, revner eller misfarvninger?

 

Begynd med at se på farven af træværket, såfremt det ikke er malet med en dækkende maling. Hvis træet eksempelvis er lysnet, trænger det til vedligeholdelse i form af træbeskyttelse eller maling.

Struktur og overflade
Derefter kan du se på træets struktur og overflade. Er der revner eller sprækker i træet, hvor vand kan trænge ind, skal træet udskiftes og repareres eller mættes med maling, alt afhængigt af hvor store og dybe skaderne er.

 Hvis træet er malet med en heldækkende maling, skal du holde øje med, om overfladen begynder at skalle. Hvis det skaller, kan du give træet en ny omgang beskyttelse. Her skal du slibe på træet til alt det løse maling er væk, derefter skal træet grundes og til sidst kan du male træet igen.

Funktionsevnen
Det er selvfølgelig vigtigt, at vinduer og døre fungerer, som de skal. Tjek derfor, at de kan  åbne og lukke korrekt og at de passer ind i den øvrige indretning.

Derudover kan hængsler og beslag næsten altid trænge til en smøring. Her skal du bruge syrefrit smørefedt. Er beslagene rustne, kan du med fordel tage dem af og give dem rustbehandling, eller skifte dem helt ud.

Du kan også sikre dig, at der ikke slipper unødvendigt meget varme ud og vind ind ad vinduer og yderdøre. En god metode er, at holde et tændt stearinlys hen foran, og tjek, om flammen bevæger sig. Hvis det trækker ind, kan du forsøge at stramme vinduets hasper eller greb.

Send til en kollega

0.008