23948sdkhjf

Sådan behandler og forebygger du håndeksem

Plejepersonale er en af de mest udsatte faggrupper, når det kommer til risikoen for at udvikle håndeksem.

Den daglige håndhygiejne og arbejde med hænderne i vand er hårdt for huden og kan i værste fald føre til håndeksem eller kontakteksem. Derfor er det vigtigt at pleje og vedligeholde huden, så hudbarrieren bliver styrket og genoprettet. Der er flere ting, du kan gøre for at forebygge og behandle håndeksem.

Sådan opstår håndeksem og kontakteksem
Statistik fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at 90% af alle anmeldte arbejdsbetingede hudlidelser skyldes kontakteksem på hænderne. Det er især sæbe, vand og rengøringsmidler, der er hårde for huden. Hyppig håndvask og håndafspritning kan også give irritation og eksem. Desuden kan brugen af handsker give eksem, hvis du er allergisk over for gummi, eller hvis din hud bliver irriteret, fordi du har brugt handsker gennem længere perioder.

Symptomer på håndeksem
Hvis du udvikler håndeksem, vil det vise sig ved, at dine hænder bliver røde, hævede og eventuelt får små blærer. Med tiden vil der opstå skællende, tør og fortykket hud. Det er også normalt at opleve kløe, revner og smerte i området, som er irriteret. Hudbarrieren bliver nemlig nedbrudt, og immunforsvarets celler bliver overaktive. I værste fald kan der gå infektion i eksemet, som forværrer hele tilstanden.

Pleje er vigtigt
Hvis du er slemt ramt af håndeksem, og der måske er gået infektion i eksemet, bør du blive undersøgt hos lægen. Ofte kan pleje med fugtighedscreme dog gøre underværker. Det skal gerne være milde og fede cremer, og du skal smøre hænderne ind flere gange dagligt. Det er generelt vigtigt at pleje huden, når din hud og dine hænder er udsatte i forbindelse med dit arbejde.

Det behøver ikke at koste dig en formue at finde lækre plejeprodukter
På emma.dk kan du finde alverdens plejeprodukter med stor rabat. Du finder luksusbrands til billige penge, blandt andet Biotherm hudplejeprodukter, Kevin Murphy hårpleje og mange andre kendte mærker. Fordelene ved emma.dk er blandt andet, at du:

- sparer op til 85%
- får gratis fragt
- optjener CashPoints.

Hos emma.dk kan du som medlem få glæde af alle de gode rabatter. Det er hverken besværligt eller dyrt at være medlem, og på den lange bane er der mange penge at spare ved et medlemskab. Den første uge er gratis, og herefter koster det 85 kr. om måneden. Du kan melde dig ud igen når som helst, så du behøver ikke at frygte irriterende medlemskaber, du aldrig slipper ud af igen. Det behøver altså ikke koste dig en formue at investere i lækre plejeprodukter til blandt andet hud, hår og negle.

Sådan forebygger du håndeksem
For at forebygge eksem på hænderne eller at eksem vender tilbage, skal du først og fremmest undgå at komme i kontakt med de stoffer, der har udløst eksemet. Det kan være vanskeligt, hvis det er en del af dit arbejde, at du for eksempel er i hyppig kontakt med vand eller bruger rengøringsmidler. Hvis du kan tåle gummihandsker, kan det være en god idé i en kort periode at bruge handsker for at beskytte hænderne. Det bør kun være en kort periode, indtil hænderne er faldet lidt til ro, for langvarig brug af handsker kan i sig selv irritere hænderne.

I din fritid skal du også huske at have handsker på, når vejret er koldt, så du skåner dine sarte hænder. Når du gør rent eller vasker op derhjemme, så husk også at tage handsker på, så du undgår direkte kontakt med vand eller rengøringsmidler. Det kan også hjælpe at vaske hænder i køligt vand, da det varme vand er hårdt for dine følsomme hænder. Husk også at tørre hænderne godt efter håndvask.

Send til en kollega

0.034