Crew Manager til maritim entreprenør
Vil du være en del af en teknisk specialiseret virksomhed med en markant markedsandel, et godt ry i branchen og et meget højt fagligt niveau? Som Crew Manager i Høj Nordic Marine Contractor kommer du til at styre alt fra rekruttering og medarbejdertrivsel til lønkørsel, sikkerhed og internationale rejseplaner i en virksomhed i højt tempo.
Maritime bygge- og anlægsopgaver
Høj Nordic Marine Contractor er en danskejet entreprenørvirksomhed, der med specialistviden, en bred flåde og et erfarent mandskab udfører både større og minde entrepriseopgaver inden for havne- og vandbygning, offshore vind- og klimaprojekter. Som den nye Crew Manager får du en anderledes HR-rolle, hvor du arbejder tæt sammen med skibenes besætning og værkstedets ansatte og gør en forskel for alle dem, der holder skibene i gang. Din faste kontorstol bliver i kontorfaciliteterne i Horsens, men du kommer også til at besøge skibs- og værkstedspersonel efter behov, men skal forvente min. to gange årligt.
Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver
- Rekruttering og personaleadministration: Udarbejdelse af kontrakter, håndtering af ansættelser og opsigelser samt kontakt til uddannelsesinstitutioner
- Medarbejderudvikling og trivsel: MUS, motivationssamtaler ombord, sikre medarbejdertilfredshed og stå for juleplanlægning
- Uddannelse og certificering: Vedligeholdelse af uddannelsesprogram, sikring af gyldige certifikater og opdatering af personalehåndbog
- Løn og refusioner: Månedlig lønkørsel, provisionsberegning, hyrerefusion og myndighedsrapportering.
- Rejseplanlægning: Bestilling og koordinering af rejser, visum, arbejdstilladelser og dokumentation (A1, ID06)
- Sikkerhed og arbejdsmiljø: PPE-udstyr, near-miss rapportering, LTA-statistik og implementering af "lessons learned"
- Overdragelser og processer: Effektiv overdragelse ved besætningsskift og vedligeholdelse af interne processer (fx i MARAD)