Export Manager til Egedal Maskinfabrik
Er du såvel kommunikerende og kommerciel som struktureret og sælgende? Så er stillingen som Export Manager måske din!
Over 90 års innovation og kvalitet
Egedal Maskinfabrik tilbyder en bred vifte af maskiner, som dækker alle aspekter af moderne og rationel planteproduktion. Siden 1934 har kvalitet og pålidelighed været kernen i forretningen, og virksomhedens løsninger er bygget til at sikre stabil og effektiv drift med fokus på langsigtet værdi.
Til at varetage det overordnede ansvar for virksomhedens salg og markedsføring leder vi efter en Export Manager, som motiveres af – og har kompetencerne til – at varetage disse arbejdsopgaver:
- Udvikle salgs- og marketingindsatsen herunder udarbejde strategi og handlings- og implementeringsplanerSikre, at virksomheden ses som en attraktiv samarbejdspartner for både nuværende og nye kunder samt øvrige samarbejdspartnere
- Daglig hands-on drift af salg og markedsføring
- Kundebesøg hos eksisterende og nye forhandlere samt slutkunder
- Deltage på messer og i branchenetværk
- Lave tilbud på forespørgsler samt arbejde med udbud og licitationer
- Budgettering og løbende rapportering om pipeline til ejerkredsen og bestyrelsen
Din base bliver på virksomhedsdomicilet i Tørring nær Horsens og Vejle, og du kan se frem til 50-60 årlige rejsedage til messer og lignende. Med reference til direktør og ejer, Allan Koed Pedersen, hvis ledelsesstil er tillidsbaseret og jordnær, bliver du en tæt sparringspartner i relation til udviklingen af virksomheden. Du kommer i den forbindelse til at deltage i ledergruppemøder og bestyrelsesmøder efter behov.