23948sdkhjf
Del siden
Job

Senior Project Manager med stort drive

SENIOR PROJECT MANAGER med stort drive DELPRO er inde i en meget positiv udvikling og har brug for dig, der kan sikre en effektiv eksekvering af vores højspændingsprojekter - naturligvis med fokus på den høje kvalitet.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

Så har du solid erfaring fra projektmiljøet med flair for at arbejde med procedurer og organisationer, så kunne du godt være vores kommende kollega i Power Projects. 
 

Udviklingen hos DELPRO er gået stærkt de seneste år, hvilket blandt andet skyldes et stort fokus på bæredygtig forsyning, hvor DELPRO er markedsledende. Vi skal videre, idet energinettet står foran en stor opkvalificering, hvor vores knowhow og færdigheder bringes i spil sammen med netejere og øvrige aktører.

Om jobbet
Som Senior Project Manager består dit arbejde i planlægning og udførelse af højspændings-projekter. Da vi har vokseværk, vil du sammen med projektchefen skulle stå for opbygning og udvikling af afdelingen. Derudover vil du skulle indgå i et team af kolleger, hvor loyalitet, faglig stolthed og frihed er kendetegnende.

Du vil blive involveret i projekter fra planlægningsfasen, hvor du overtager projektet fra tilbudsafdelingen, hvormed en kommerciel forståelse er vigtig. Som Senior Project Manager står du for supervision i forbindelse med gennemførelse af projekter og løbende opfølgning i forhold til økonomi og færdiggørelsesgrad. Du får stor indflydelse på dine egne arbejdsopgaver, dertil at udvikle dig fagligt.

Som Senior Project Manager får du blandt andet ansvaret for:

  • Håndtering og ledelse af alle projektets faser fra kommercielle aspekter til udførsel og handover herunder sikring af best practice
  • At sikkerhedsforskrifter, kvalitetsstandarder og procedurer følges
  • Afrapportering vedrørende cost, progress, ressourcer, RISK etc.
  • At sikre høj grad af kundetilfredshed ligeså medarbejdertilfredshed
  • Sammen med projektchefen at optimere DELPROs projektmodel, hertil udfordre måden at tænke projekter på
  • Projektafdelingens Project Managers, hvor du går forrest som rollemodel og mentor. 

Hvem er du?
Vi forventer, du har indgående kendskab til projektplanlægning, -eksekvering og ledelse.

Din uddannelsesbaggrund kunne være i retningen af Maskinmester, El-installatør eller El-Ingeniør. Det vigtigste er dog, at du interesserer dig for det el-tekniske område og måske endda har erfaring derfra. Vi ser gerne, du har erfaring som Senior Project Manager fra projekt sites og er vant til at tage ansvar og få teams til at arbejde sammen og skabe resultater.

Som person arbejder du systematisk og pragmatisk. For os er det vigtigt, du har en objektiv og fleksibel tilgang med evner til at se løsninger. Og så sætter vi altid pris på et godt humør.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt og er i stand til at drive projekter på egen hånd
  • Har en god økonomisk indsigt og kan overholde budgetter
  • Har excellente kommunikationsevner i skrift og tale på henholdsvis dansk og engelsk
  • Som person er samarbejdsorienteret og god til at delegere opgaver
  • Trives i et miljø, hvor du har mange bolde i luften
  • Har en struktureret tilgang til dine opgaver og ikke går på kompromis med kvaliteten
  • Trives med en travl hverdag, hvor du får mulighed for at drive projekter og bruge din viden og erfaring til at levere de bedste resultater.

Det kan du se frem til
Du bliver en del af en stærk vækstvirksomhed, hvor du får de bedste kolleger. Her går høj faglighed hånd i hånd med en uformel tone. Du vil opleve god mulighed for sparring og support fra back office samtidig med stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse. Samtidig er der gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Løn der modsvarer dine kvalifikationer samt evt. relevant efteruddannelse.

Obs! Forvent at blive mødt med et smil og en hjælpende hånd - uanset hvor travlt der er. Her er rart at være, og alle spiller på samme hold.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så lad os høre fra dig.

Send din ansøgning via linket nedenfor. Vi ønsker jobbet besat snarest. Vi kalder derfor løbende ind til samtaler.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

 

DELPRO A/S
Bavnevej 50
6580 Vamdrup
Danmark

Sådan ansøger du

Har du spørgsmål til jobindholdet og DELPRO som virksomhed, er du velkommen til at kontakte Direktør / CEO Glenn Aagesen på telefon +4525453999 eller e-mail gaa@delpro.dk.

Søg job

Send til en kollega

0.047