EU vil booste europæernes lyst til at køre grønt
Med ny strategi håber Europa-Kommissionen på for alvor at få knækket koden til en renere transport i Europa. Et af målene er 5.000 elektriske ladestandere i Danmark inden 2020
Indtil nu har de politiske tiltag hovedsagelig fokuseret på selve brændstofferne og køretøjerne uden at tage hensyn til brændstofdistributionen. Og indsatsen for at skabe incitamenter har ifølge Kommissionen hidtil været ukoordineret og utilstrækkelig. Det vil Kommissionen nu prøve at rette op på med sin nye strategi for rene brændstoffer.
Bindende mål for medlemsstaterne
Der er ifølge kommissionen tre ting, der er med til at bremse anvendelsen af rene brændstoffer: køretøjernes høje priser, forbrugernes lave tiltro samt mangel på optankningsmuligheder.
Det er en ond cirkel, mener Kommissionen. Der anlægges ikke tankstationer, fordi der ikke er nok køretøjer. Og køretøjerne sælges ikke til konkurrencedygtige priser, fordi efterspørgslen er for lav. Forbrugerne køber ikke køretøjerne, fordi de er dyre, og fordi der ikke findes tankstationer.
For at dæmme op for den onde cirkel foreslår Kommissionen nu en pakke, som indeholder bindende mål for medlemsstaterne. De skal etablere et minimum af infrastruktur for rene brændstoffer såsom elektricitet, hydrogen og naturgas og indføre EU-standarder for det nødvendige udstyr.
- Udvikling af innovative og alternative brændstoffer er en indlysende måde at gøre Europas økonomi mere ressourceeffektiv på, nedtrappe vores overdrevne olieafhængighed og udvikle en transportindustri, som kan opfylde de krav, der stilles i det 21. århundrede. Inden 2020 vil Kina og USA samlet set have mere end 6 mio. elektriske køretøjer på vejene. Dette er en kæmpe mulighed for Europa for at etablere en stærk position på et hurtigt voksende globalt marked, siger Europa Kommissionens næstformand Siim Kallas, der er ansvarlig for transport.
5.000 danske ladestandere i 2020
For Danmarks vedkommende lægger kommissionens strategi blandt andet op til en kraftig udbygning af ladenetværket til elbiler. Det er således målet, at der i 2020 skal være 5.000 elektriske ladestandere fordelt i hele landet. Og ti procent af disse skal være offentlige ladestandere.
Tal fra 2011 afslører imidlertid, at Kommissionen her har sat et ambitiøst mål. I 2011 var der nemlig kun 280 elektriske ladestandere i Danmark, og selv om elbiloperatørerne i 2012 havde travlt med at udbygge det elektriske ladenetværk, er der stadig et stykke op til de 5.000 ladestandere.
Også hvad angår antallet af elektriske køretøjer har Kommissionen sat et ambitiøst mål for Danmark. Hele 200.000 elbiler vil den have ud på de danske veje inden 2020. Og set i lyser af, at der i hele 2012 kun rullede 500 nye elbiler ud vejene her hjemme, må det siges at være et meget ambitiøst mål fra Kommissionens side.
Centrale punkter i Europa Kommissionens pakke "Ren energi til transport”
Elektricitet: Der er store forskelle på elektriske ladestandere i EU. Tyskland, Frankrig, Nederlandene, Spanien og Det Forenede Kongerige er førende på området. Kommissionen foreslår et minimumsantal ladestandere for hver medlemsstat, hvor der anvendes ét standardstik. Målet er at skabe en kritisk masse af ladestandere, så virksomhederne vil masseproducere biler til en rimelig pris.
Det er afgørende, at der findes en fælles EU-standard for stik, hvis brugen af dette brændstof skal udbredes. For at sætte en stopper for den usikkerhed, der præger markedet, meddelte Kommissionen torsdag, at det såkaldte Type 2-stik skal være fælles standard for hele Europa.
Hydrogen: Der findes allerede et betydeligt antal hydrogentankstationer i Tyskland, Italien og Danmark, om end nogle af dem ikke er offentligt tilgængelige. Der er stadig behov for fælles standarder for visse komponenter som eksempelvis brændstofslanger. Kommissionen foreslår, at de eksisterende tankstationer kobles sammen til ét netværk med fælles standarder, der sikrer hydrogenkøretøjernes mobilitet. Dette gælder for de 14 medlemsstater, hvor der allerede findes et hydrogennetværk.
Biobrændstoffer : Biobrændstoffer udgør næsten 5 procent af markedet. De indgår i brændstofblandinger og kræver ingen særlig infrastruktur. En af de store udfordringer bliver dog at sikre deres bæredygtighed.
Naturgas (flydende naturgas (LNG) og komprimeret naturgas (CNG)): LNG anvendes til transport ad søvejen og ad de indre vandveje. LNG-infrastrukturen for bunkerfartøjer befinder sig stadig på et tidligt stadie. Kun Sverige har bunkringsfaciliteter for søgående fartøjer, mens adskillige andre medlemsstater har planer på området. Kommissionen foreslår, at der inden henholdsvis 2020 og 2025 anlægges LNG-terminaler i alle 139 sø- og indlandshavne i det transeuropæiske transportnet. Der er ikke tale om store gasterminaler men om enten faste eller mobile tankstationer. Dermed er alle de store havne i EU dækket.
LNG: Flydende naturgas anvendes også til lastvogne, men der findes kun 38 tankstationer i EU. Kommissionen foreslår, at der inden 2020 anlægges tankstationer for hver 400 km langs vejene i det transeuropæiske transportnet.
CNG: Komprimeret naturgas anvendes hovedsageligt i biler. P.t. anvender 1 mio. biler dette brændstof, hvilket svarer til 0,5 procent af Europas vognpark. Industrien satser på at tidoble antallet inden 2020. Kommissionen vil med sit forslag sikre, at der inden 2020 findes offentligt tilgængelige tankstationer med fælles standarder, og hvor maksimumafstandene mellem stationerne er 150 km.
LPG: Flydende gas. Der er ingen planer for LPG, eftersom der allerede findes en infrastruktur.
Medlemsstaterne vil i følge Kommissionen kunne gennemføre de nævnte ændringer, uden at det nødvendigvis medfører offentlige udgifter. Det sker ved at ændre lokale regler, så den private sektor anspores til at investere. EU stiller allerede støtte til rådighed fra TEN-T-midlerne og samhørigheds- og strukturfondene.
Elektricitet: Der er store forskelle på elektriske ladestandere i EU. Tyskland, Frankrig, Nederlandene, Spanien og Det Forenede Kongerige er førende på området. Kommissionen foreslår et minimumsantal ladestandere for hver medlemsstat, hvor der anvendes ét standardstik. Målet er at skabe en kritisk masse af ladestandere, så virksomhederne vil masseproducere biler til en rimelig pris.
Det er afgørende, at der findes en fælles EU-standard for stik, hvis brugen af dette brændstof skal udbredes. For at sætte en stopper for den usikkerhed, der præger markedet, meddelte Kommissionen torsdag, at det såkaldte Type 2-stik skal være fælles standard for hele Europa.
Hydrogen: Der findes allerede et betydeligt antal hydrogentankstationer i Tyskland, Italien og Danmark, om end nogle af dem ikke er offentligt tilgængelige. Der er stadig behov for fælles standarder for visse komponenter som eksempelvis brændstofslanger. Kommissionen foreslår, at de eksisterende tankstationer kobles sammen til ét netværk med fælles standarder, der sikrer hydrogenkøretøjernes mobilitet. Dette gælder for de 14 medlemsstater, hvor der allerede findes et hydrogennetværk.
Biobrændstoffer : Biobrændstoffer udgør næsten 5 procent af markedet. De indgår i brændstofblandinger og kræver ingen særlig infrastruktur. En af de store udfordringer bliver dog at sikre deres bæredygtighed.
Naturgas (flydende naturgas (LNG) og komprimeret naturgas (CNG)): LNG anvendes til transport ad søvejen og ad de indre vandveje. LNG-infrastrukturen for bunkerfartøjer befinder sig stadig på et tidligt stadie. Kun Sverige har bunkringsfaciliteter for søgående fartøjer, mens adskillige andre medlemsstater har planer på området. Kommissionen foreslår, at der inden henholdsvis 2020 og 2025 anlægges LNG-terminaler i alle 139 sø- og indlandshavne i det transeuropæiske transportnet. Der er ikke tale om store gasterminaler men om enten faste eller mobile tankstationer. Dermed er alle de store havne i EU dækket.
LNG: Flydende naturgas anvendes også til lastvogne, men der findes kun 38 tankstationer i EU. Kommissionen foreslår, at der inden 2020 anlægges tankstationer for hver 400 km langs vejene i det transeuropæiske transportnet.
CNG: Komprimeret naturgas anvendes hovedsageligt i biler. P.t. anvender 1 mio. biler dette brændstof, hvilket svarer til 0,5 procent af Europas vognpark. Industrien satser på at tidoble antallet inden 2020. Kommissionen vil med sit forslag sikre, at der inden 2020 findes offentligt tilgængelige tankstationer med fælles standarder, og hvor maksimumafstandene mellem stationerne er 150 km.
LPG: Flydende gas. Der er ingen planer for LPG, eftersom der allerede findes en infrastruktur.
Medlemsstaterne vil i følge Kommissionen kunne gennemføre de nævnte ændringer, uden at det nødvendigvis medfører offentlige udgifter. Det sker ved at ændre lokale regler, så den private sektor anspores til at investere. EU stiller allerede støtte til rådighed fra TEN-T-midlerne og samhørigheds- og strukturfondene.
