23948sdkhjf

Electronic House klar til svensk offensiv

Den litauisk baserede ledningskonfektions-specialist kigger nu over Øresund i jagten på yderligere markedsandele.
Electronic House UAB har allerede fuld fart på i Danmark, og deltagelse på E12-messen i september har medført en voldsom vækst i antallet af forespørgsler fra danske kunder.

Næste skridt bliver det svenske marked, og i næste uge er virksomheden derfor at finde på underleverandør-messen Elmia Subcontractor.

- Vi har i dag en række kunder i Sverige, men vi har oplevet at modtage flere og flere forespørgsler gennem det svenske handelskammer, men også direkte via vores hjemmeside. Det er et bevis på, at svenskerne også har appetit på vores produkter og gode service, siger Palle Gravesen Jensen fra Electronic House UAB.

- Efter messen vil vi tage stilling til, om Electronic House UAB skal være repræsenteret i Sverige ved en salgschef eller eventuelt gennem et opkøb af mindre konkurrent, tilføjer han.

Electronic House UAB har oplevet en organisk vækst på mere end 35 procent årligt de sidste år, og med den nuværende ordrebog vil den tendens helt sikkert kunne fastholdes i 2013.

Desuden er virksomheden i konkrete forhandlinger i Danmark og i Sverige omkring opkøb, og det kan udløse en samlet vækst på op mod 100 procent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064