23948sdkhjf

ÅF og Epsilon fusionerer

Dermed bliver de to selskaber nu tilsammen en af Nordeuropas førende tekniske konsulentvirksomheder.
De to selskaber har ifølge bestyrelserne i ÅF AB og Epsilon Holding AB valgt at fusionere, fordi ÅF og Epsilon stort set deler en fælles kultur og supplerer hinanden godt med hensyn til teknisk ekspertise, servicetilbud, kundegrundlag og geografisk dækning. Det skriver fusionsparterne i en pressemeddelelse.

- I dag er en stor dag for alle medarbejdere i ÅF og Epsilon. Sammen vil vi skabe en af Europas førende tekniske konsulentvirksomheder med en stærk platform med henblik på fremtidig vækst. Hos ÅF er vi i årenes løb kommet til at kende Epsilon godt, og vi er meget imponerede over selskabets virksomhed og ledelse. Vi supplerer hinanden godt og har i høj grad en fælles kultur, som vi nu kommer til at udvikle yderligere. Aftalen betyder, at vi sammen vil være en stærkere leverandør til vores kunder og en bedre og mere udviklende arbejdsplads for vores medarbejdere. Dette er industrimæssigt set en logisk aftale for begge parter, hvor vi begge vil være i stand til at drage fordel af hinandens respektive styrker. For ÅF betyder aftalen, at vi nu i Teknologi er nummer et, og dermed bliver nummer et eller to på alle fokusområder i det skandinaviske marked, og at vi har en god balance mellem koncernens divisioner, siger administrerende direktør i ÅF, Jonas Wiström.

Og også Epsilon har store forventninger til det nye samarbejde.

- Jeg er meget glad for at bidrage til denne strukturelle aftale mellem to succesfulde virksomheder. Jeg har igennem flere år kendt ÅF og dets ledelse, og mit indtryk er meget positivt. Efter igennem mere end 26 år at have været med til at opbygge Epsilon, ser jeg en værdi i denne ny fase i udviklingen af virksomheden. Vi supplerer hinanden godt. Det giver os mulighed for at skabe stærkere tilbud til kunderne, en god udvikling for vores medarbejdere og værdi for vores aktionærer. Selskabernes bestyrelser har haft en omfattende dialog, og som resultatet heraf er der skabt meget gode betingelser for, at denne fusion vil klare sig godt. Som eksisterende langsigtede ejere af ÅF ser jeg og familien med tillid frem til den forsatte fælles rejse. Jeg er sikker på, at vi sammen med alle involverede medarbejdere, ser muligheder for at skabe noget endnu bedre af to store selskaber, siger Dan Olofsson, indehaver af Epsilon.

ÅF’s langsigtede mål er at runde omkring en milliard euro i 2015. Det svarer til en gennemsnitlig vækst på omkring 16 procent om året. Desuden sigter selskabet mod at blive den mest rentable spiller blandt sammenlignelige selskaber, med en overskudsgrad på 10 procent og en gæld, der ikke overstiger 40 procent af egenkapitalen over tid.

Den nye ÅF-Gruppen har igennem de seneste tolv måneder haft en omsætning på omkring 7,8 milliarder svenske kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.516