23948sdkhjf

Invisio sikrer ny tocifret millionordre

Forsvarsspecialisten Invisio har endnu engang landet en stor ordre, og denne gang er der tale om en ordre på Invisios Intercom-system på 40 millioner SEK.

Ordren er hos en unavngiven kunde, men Invisio oplyser i en børsmeddelelse, at der er tale om et europæisk Nato-land, som tidligere har placeret to ordrer hos virksomheden.

Netop den del lover godt for fremtiden.

"Ordren er vigtig for fremtidig markedsføring, siden den bekræfter, at vores løsning møder kravene til moderne kommunikationssystemer fra et europæisk Nato-land," lyder det i meddelelsen.

Størstedelen af ordren vil blive leveret i første kvartal og den resterende del i andet kvartal i år. Hos Invisio håber CEO Lars Højgård Hansen dog på, at ordren også kan medføre yderligere forespørgsler i den nærmeste fremtid.

- Det er glædeligt, at den samme virksomheden nu placerer en ny ordre på Intercom-systemet. Vigtigheden af kontrakten med henblik på fremtidig markedsføring kan ikke undervurderes. Det bekræfter også vores vurdering i, at Intercom-systemet vil generere markant omsætning i den nærmeste fremtid. Der er stor interesse for systemet og flere evalueringsprojekter er i gang hos kunder, siger Lars Højgård Hansen i meddelelsen.

Invisios Intercom-system er et kommunikationssystem, der bruges i køretøjer, både og helikoptere. Systemet er i brug i kampsituationer og er allerede i brug i blandt andet Black Hawk-helikoptere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08