23948sdkhjf

OJ Electronics overgår egne forventninger

Sønderborg-virksomheden har reduceret energiforbruget til varme med 17,4 procent og elforbruget med 10,2 procent kun et halvt år efter at have sat fokus på CO2-udledningen.
Det går godt hos OJ Electronics.

Således viste årsregnskabet for 2010/11 en omsætningsfremgang på næsten 7 procent, og set i det lys er det så meget desto mere imponerende, at Sønderborg-virksomheden samtidig er lykkes med at nedbringe energiforbruget og CO2-udledningen.

Læs også: OJ Electronics skærper sin grønne profil

Da OJ Electronics i sommer blev en del af ZEROcompany-projektet, var det målet at nedbringe CO2-udledningen i virksomheden med 10 procent.

OJ Electronics iværksatte derfor en række forundersøgelser, som udmøntede sig i 49 forslag til energieffektiviseringer, hvoraf 14 tiltag blev udvalgt og igangsat.

Læs også: Fremgangsrigt år for OJ Electronics

Og det har givet pote.

OJ Electronics har nemlig reduceret energiforbruget til varme med 17,4 procent og elforbruget med 10,2 procent til dato.

Samtidig har OJ Electronics fået adskillige positive tilkendegivelser fra kunder, som finder det nye og energirigtige fokus positivt.

Virksomhedens mål er at reducere den årlige udledning med næsten 50 ton CO2 i 2011/2012.

Kilde: ZEROcompany

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063