23948sdkhjf

Invisio køber stort ind i England

Headset og kommunikationsudstyrs-producenten Invisio har opkøbt den engelske virksomhed Racal Acoustics, som beskrives som en verdensførende leverandør inden for kommunikationsløsninger og høreværn.

Kørt før jul lykkedes det for Hvidovre-virksomheden Invisio at lande en aftale om at opkøbe samtlige aktier i London-baserede Racal Acoustics, der årligt sælger for omtrent 130 millioner svenske kroner.

Invisio, der er noteret på børsen i Stockholm, har betalt 170 millioner svenske kroner for Racal Acoustics.

- Vi er meget glade for at byde Racal Acoustics velkommen i Invisio-familien. Aftalen passer perfekt, da de to virksomheder supplerer hinanden godt, siger Lars Højgård Hansen, CEO for Invisio i en pressemeddelelse.

- Over mange år har Racal Acoustics opbygget en stærk position for kommunikation og hørebeskyttelse i miljøer med høj støj såsom militære køretøjer, mens INVISIO har opbygget en stærk position for brugere i marken. Vores kombinerede produkttilbud og markedsspor vil styrke vores verdensførende position som kommunikations- og hørebeskyttelsesekspert for brugere inden for militær-, udryknings- og luftfartsmarkeder, hvad enten det er ude i marken eller i et køretøj, siger Lars Højgård Hansen.

Opkøbet, der af afhængig af myndighedsgodkendelser, ventes at blive effektueret i løbet af første kvartal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085