AAU-forskere skal sikre fremtidens mobilkapacitet
En bevilling på 5,7 mio. kr. skal sørge for, at den forventede eksplosion i fremtidens mobildatatrafik ikke giver Danmark kapacitetsproblemer.
Af Stefan Buur Hansen
Derfor har Det Frie Forskningsråd bevilget 5,7 mio. kr. til forskning inden for området.
- Der er ikke noget kapacitetsproblem i dag, men hvis vi ikke går i gang med forskningen nu, har vi ikke løsningerne klar, når der er behov for dem om få år, siger professor Preben Mogensen fra AAUs Institut for Elektroniske Systemer, som sammen med kollegaen lektor Petar Popovski står bag forskningsprojektet.
Ny model sikrer rigelig kapacitet
Det vil have konsekvenser for forbrugerne i fremtiden, hvis der ikke findes nye løsninger.
- De offentlige master vil simpelthen ikke have nok kapacitet til at levere den mængde mobildata, som brugerne efterspørger, og derfor vil teleselskaberne være nødt til at begrænse brugen af mobildata ved at sætte prisen op, og det vil være slut med flatrate, altså frit forbrug til en given pris. Men med løsningen her, som vi kalder ”Cognitive Radio concepts for beyond-femtocell”, sikrer vi rigelig kapacitet – også i fremtiden, siger Petar Popovski.
Masterne får frigjort kapacitet
”Beyond femtocell” betyder, at man, lidt forenklet sagt, installerer ”sendemaster” i blandet andet skoler, private hjem og på arbejdspladser, hvor cirka 70 procent af al mobildatatrafik bruges. ”Sendemasterne” bliver dog ikke synlige, da det blot bliver en lille boks på størrelse med en Wifi-Router, som man får af teleselskaberne, når man bestiller et dataabonnement.
På den måde kan mobildatatrafik og mobilsamtaler sendes ud via boksen og fibernet, og det mindsker belastningen på de offentlige master.
Det gør, at masterne får frigjort kapacitet, som så kan bruges af de, som reelt har brug for masterne til at være online, eksempelvis under transport.
Stor betydning for fremtidens mobildatatrafik
Der er imidlertid et begrænset antal frekvenser, som man kan sende på, og med så mange nye ”sendemaster” kan det være et problem, hvis to sendere tæt på hinanden sender på samme frekvens.
- Det vil kunne gøre, at signalet bliver forstyrret, men det undgår vi med cognitiv radio-delen af vores projekt. Det er en intelligent teknik, som betyder, at en sender, inden den går i gang med at sende, ”føler”, hvilke frekvenser der bliver brugt meget, og derefter så automatisk vælger en frekvens, der ikke bruges så meget i det øjeblik. På den måde sikrer man sig den bedst mulige datakvalitet og bliver ikke forstyrret af naboens sender. Det er stort set som, når man taler med en person. Står man bare to og snakker sammen, er der intet problem, men står to andre og taler lige ved siden af, skal man virkelig koncentrere sig for at høre, hvad den man taler med siger. Det problem undgår vi med cognitiv radio, og der er ingen tvivl om, at vores løsning her virkelig vil have stor betydning for fremtidens mobildatatrafik, siger Preben Mogensen, som fortæller, at projektet er færdigt i 2014, og at løsningerne forhåbentligt er klar til forbrugerne i god tid inden 2020.
