23948sdkhjf

Teknologisk Institut vinder pris fra Microsoft

Sammenslutningen LLPA (Leading Learning Partners Association), hvor Teknologisk Institut er dansk repræsentant, har netop vundet Learning 2020 Microsoft Partner of the Year Award. LLPA blev hædret blandt et felt af verdens bedste Microsoft-partnere for at demonstrere ekspertise inden for innovation og implementering af kundeløsninger baseret på Microsoft-teknologi.

Prisuddelingen anerkender Microsoft-partnere, der har udviklet og leveret usædvanlige Microsoft-baserede løsninger i løbet af det sidste år. Vinderne inden for de forskellige kategorier blev valgt blandt mere end 3.300 nomineringer fra over 100 lande over hele verden. Her blev LLPA anerkendt for at levere fremragende løsninger og tjenester i Learning over hele verden.

LLPA og Teknologisk Institut

LLPA en global medlemsorganisation med tilstedeværelse i mere end 55 lande. LLPA har gennem sine medlemmer særlig fokus på cloud og er dedikeret til at levere de rigtige værktøjer, læringsressourcer og tjenester på det rigtige tidspunkt for at sikre, at cloud-kompetencer er tilgængelige for enhvert individ og organisation.

Teknologisk Institut har været dansk repræsentant af LLPA siden 2014. Teknologisk Institut har leveret uddannelse til dansk erhvervsliv siden 1906 og har dermed mere end 110 års erfaring med kurser og uddannelser. Hvert år deltager mere end 17.000 personer på Teknologisk Instituts arrangementer, der byder på en bred vifte af mere end 1.000 kurser, uddannelser og konferencer.

– Vi er stolte af at være en del af LLPA og med til at vinde 2020 Microsoft Partner of the Year Award inden for Learning. På det danske marked oplever vi en stigende interesse inden for cloud-baserede løsninger som Azure. Med kompetenceudvikling inden for området har vi bidraget til at understøtte organisationers digitale transformation gennem kurser og certificeringer og skabt nye forretningsmuligheder til gavn for dansk erhvervsliv, udtaler Charlotte Heimann, seniorkonsulent, Teknologisk Institut.

Kompetenceudvikling og fremtidsperspektiv
LLPA har gennem sine 32 medlemmer globalt set været med til at opkvalificere mere end 100.000 enkeltpersoner inden for Azure. Organisationen er også en drivende kraft for kompetenceudvikling med deres store udbud af uddannelser og træningsydelser, lige fra traditionel klasserumsundervisning over hybride eller virtuelle kursusafholdelser til bootcamps og certificeringer – alt sammen for at medvirke til at skabe nye fremtidssikrede jobmuligheder.

– Denne pris er et ægte bevis på det hårde arbejde, vores forening har udøvet gennem dedikerede medlemmer og ikke mindst i det tætte samarbejde med Microsoft for at hjælpe vores gensidige kunder og partnere med at opnå succesrige forretningsresultater, siger Patrick Kersten, bestyrelsesformand, LLPA.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094