23948sdkhjf

Nordjysk IoT-firma lægger én million til forventningerne

Den nordjyske udvikler af IoT-teknologi Seluxit opjusterer nu forventningerne til regnskabsåret 2019/20 med én million kroner.

Fra at forvente 20 millioner kroner i omsætning, hedder antagelsen nu 21 millioner kroner.

Resultatet efter skat forventes at ligge omkring -6 millioner kroner, sammenlignet med de tidligere udmeldte forventninger om et resultat i intervallet -6 og -7 millioner kroner, som virksomheden meldte ud i februar.

- Vi er rigtig stolte af årets resultat, hvor vi er gået over vores tidligere udmeldte omsætningsforventning, lyder det fra administrerende direktør i Seluxit Daniel Lux.

160 pct. vækst
I regnskabsåret 2017/18, før virksomheden gik på børsen, omsatte Seluxit for otte millioner kroner. Her to år efter er omsætningen i omegnen af 21 millioner kroner, hvilket svarer til en stigning på over 160 procent.

Alene fra regnskabsåret 2018/19 steg omsætningen med over ni millioner kroner, fordi Seluxit landede en ordre på 100.000 radiomoduler til et stort elselskab i Tyskland

Dog er der stadig en uvished forbundet med coronas påvirkning af Selxuits regnskab for dette år, siger direktøren. 

- Det er stadig svært at forudsige effekten af COVID-19 på markedet og sigtbarheden i forhold til, hvordan og i hvor stor grad det kommer til at påvirke Seluxit. Vi sigter efter at give et bud på vores forventninger til næste regnskabsår i forbindelse med publiceringen af årsrapporten for 2019/20, siger Daniel Lux.

Seluxit udvikler IoT-løsninger og står blandt andet bag et sikkerhedssystem til de hjertestartere, der hænger i det offentlige rum.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109