23948sdkhjf

Eltel Networks i millionaftale med Banedanmark

Den finsk ejede leverandør af infrastruktur vandt kontrakten i Banedanmarks EU-udbud om at indføre et digitalt GSM-R-baseret radiosystem på alle strækninger i landet.
Det bliver Eltel Networks A/S, som skal sørge for tog til tiden i Danmark.

Den finsk ejede totalleverandør af infrastruktur skal i hvert fald levere de mest optimale betingelser hvad angår radiokommunikationen ved at implementere et nyt og digitalt GSM-R baseret radiosystem på alle Banedanmarks banestrækninger over de næste fem år.

Inddelt i tre faser
Aftalen er inddelt i tre faser, hvor den første træder i kræft allerede ved årsskiftet.

Her skal Eltel overvåge Banedanmarks nuværende analoge netværk, som er leveret af Nokia Siemens Networks. Problemet ved systemet er, at det efterhånden er så gammelt, at det er svært at fremskaffe reservedele.

Derfor risikerer man, at hele togdriften sættes i stå, hvis blot en enkelt komponent mangler.

20 nyansættelser
Næste fase er den 1. januar 2013, hvor Eltel skal implementere GSM-R-netværket på alle S-togsstrækninger.

Og tredje fase bliver så et år senere, hvor det digitale system skal udbredes til hele landet.

Aftalen - der har en værdi af et trecifret millionbeløb over de næste fem år - har medført, at Eltel har ansat 20 nye teknikere, ligesom selskabet har 80 servicebiler klar til at løse opgaven.

Tidligere KE Partner
Eltel kom til Danmark i 2005, da finske Eltel overtog Københavns Energis entreprenørselskab KE Partner A/S, som derefter skiftede navn til Eltel Networks A/S.

Det ny selskab overtog samtidig en lang række af de drifts- og vedligeholdelsesopgaver for Københavns Energi / Københavns Kommune, som KE Partner A/S havde.

Foruden Banedanmark har Eltel vundet opgaver for blandt andre Nesa, EnergiMidt, SEAS NVE og TDC.

Eltel har 7.700 medarbejdere, hvoraf cirka 700 er beskæftiget i Danmark.

Fakta: GSM-R
GSM-R står for Global System Mobile for Railway Communications og bliver det system, der skal indføres i hele EU.

Anlægget fungerer som et lukket mobilsystem, der sikrer, at linjen mellem lokoførere og fjernstyringscentralen altid er åben.

Læs mere om GSM-R på Banedanmarks hjemmeside .

Kilde: Banedanmark / Erhvervsbladet

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066