23948sdkhjf

Triax henter ny direktør i TDC

Den østjyske antenneproducent vælger en rutineret branchemand med en fortid i både TDC og Bang & Olufsen.
Triax ansætter Flemming Hynkemejer som ny administrerende direktør.

Det bekræfter Søren K. Vilby, adm. direktør i Nielsen & Nielsen Holding, som ejer den østjyske antennevirksomhed, over for Electronic Supply.

Ansættelsen – der formelt træder i kraft medio oktober – sker efter en grundig afsøgning af kandidater, der startede efter Jørgen Nederby Pedersens afgang sidst i juli.

Skolet hos B&O
Flemming Hynkemejers karriere tog sin begyndelse i 1989 som udviklingsingeniør i udviklingsafdelingen hos Bang & Olufsen.

Herefter tog han en afstikker til Holland, Frankrig og Tyskland som system designer for Philips, før han i 1996 vendte tilbage til Bang & Olufsen og en stilling som projektleder.
Her blev han en af 24 personer på Struer-virksomhedens ledertalentuddannelse som teknikumingeniør.

I 1998 skiftede Flemming Hynkemejer arbejdsplads til TDC, hvor han siden har bestredet forskellige ledende stillinger.

I 2009 blev han udnævnt som direktør for Dansk Kabel-TV, et 100 procent ejet datterselskab af kabel-TV-selskabet YouSee, det tidligere TDC Kabel-TV.

Planmæssigt forløb
Med ansættelsen af Flemming Hynkemejer overgår konstituerende adm. direktør Claus Omann til en stilling som direktør og samtidig fortsat et medlem af direktionen.

Søren K. Vilby kalder, over for Electronic Supply, ansættelsesforløbet for planmæssigt.

Flemming Hynkemejer kommer til en virksomhed, der sidste år omsatte for 1,028 mia. kr. med et resultat på 23 mio. kr. til følge.

Fokus er især drejet ind på eksport til de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), hvorfor forventningerne til 2011 er en stigning i eksporten og dermed indtjeningen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078