23948sdkhjf

Millionaftale: Gomspace sætter skub på ESA-satellitter

Gomspaces svenske datterselskab har indgået aftale med det europæiske rumagentur (ESA) om at levere elektriske fremdriftssystemer til mindre rumfartøjer.

Det oplyser Gomspace i en børsmeddelelse.

Fremdriftssystemerne skal give mindre fartøjer og satellitter en selvstændig motorkraft, når disse ikke hænger på et større moderfartøj. Systemerne skal udvikles til fartøjer i størrelsesordenen 20-40 kg.

- Ordren er et vigtigt skridt i udvidelsen af vores aktiviteter inden for fremdrift. Ved at levere et selvstændigt fremdriftssystem af denne kaliber til mindre fartøjer, kan vi reducere omkostningerne til de interplanetare missioner. Desuden vil fremdriftssystemer som disse også kunne bruges kommercielt i projekter med kredsløb omkring jorden, siger administrerende direktør i Gomspace Niels Buus.

Systemerne skal leveres over de næste 18 måneder og har en værdi på 700.000 euro, svarende til i omegnen af 5,2 millioner DKK.

Arbejdet med at få ordren effektueret vil blive ledet af Gomspaces datterselskab i Sverige i samarbejde med ASP Equipment og IMS Space Culsultancy.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08