23948sdkhjf

Nordic IoT Centre samler kompetencer for IoT-udvikling i Danmark

Stadigt flere danske virksomheder melder sig på banen med IoT-produkter eller ønske om at udvikle deres IoT kompetencer. For at imødegå den udvikling udarbejder Nordic IoT Centre et samlet overblik over de danske IoT-aktører med mest erfaring, så dansk erhvervsliv kan høste af hinandens erfaringer. 

Den første del af partnerkredsen er netop på plads og består af leverandører af IoT-relaterede services og universiteter med fokus på forskning indenfor IoT.

Lær af andre virksomheder med succes

At der allerede er mange virksomheder, der har succes med IoT kan ses ud fra de cases, som partnervirksomhederne præsenterer på Nordic IoT Centres hjemmeside. Her kan andre virksomheder blive inspirerede til selv at gå i gang med IoT i samarbejde med dem, der er bedst egnede til opgaven.

Et eksempel er den intelligente rottefælde, som Prevas har udviklet. Den rapporterer automatisk, når fælden har fanget en rotte og skal tømmes. Derved skal den ikke længere tjekkes dagligt, men blot når den faktisk har fanget en rotte.

Et andet eksempel er Develco, der har udviklet en smart city løsning for Frederiksberg kommune, der kan registrere husholdningernes energiforbrug ved hjælp af big data analyser. Dette omfatter mere end 1000 gateways der med trådløs forbindelse til varme- og vandmålere samler forbrugsdata til mere præcis regulering af fjernvarme og vandforsyning. 

Flere partnergrupper på vej

Men udviklingshusene, der professionelt udvikler hardware og software, er kun en del af værdikæden i IoT. Hertil kommer bl.a. netværksoperatørerne, hvilket giver et samlet overblik over trådløs dækning specifikt egnet til IoT.

Samtidigt vil der komme oversigter over universiteternes respektive styrkepositioner, mulige innovationsnetværk og klyngeorganisationer, etc. Dertil kommer en partnergruppe af virksomheder, der har behov for IoT løsninger, så der kan dannes stærk vidensdeling leverandører og aftagere i IoT markedet.

Man kan løbende følge med i partnergruppen på nordiciot.dk. Derved bliver der et samlet sted at få et overblik over, hvor man kan få hjælp til at komme i gang med at skabe værdi med IoT.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078