23948sdkhjf

Prevas' sidste kvartal endte i rødt

Mens det svenske udviklingshus i årets sidste kvartal øgede omsætningen 9 procent sammenlignet med samme periode i 2017, viser det sig ikke på bundlinjen, der grundet store udgifter til omstrukturering gik i rødt og trækker Prevas’ samlede resultat for året ned.

Med en engangsudgift i årets sidste kvartal på 7,1 millioner svenske kroner landede kvartalets driftsresultat på –3,7 millioner sammenlignet med 2 millioner svenske kroner i sidste kvartal 2013. Renset for den enkeltudgift, der skyldes et direktørskifte samt interne omstruktureringer, var driftsresultatet for perioden på 3,4 millioner.

Set over hele regnskabsåret er Prevas’ driftsresultat faldet i samtlige kvartaler sammenlignet med 2017, mens nettoomsætningen kun faldt i tredje kvartal. Det samlede driftsresultat for regnskabsåret lander på 9,5 millioner svenske kroner sammenlignet med 16,2 i 2013, mens nettoomsætningen er vokset fra 735 til 771 millioner svenske kroner. Korrigeret for engangsudgiften på de 7,1 millioner bliver driftsresultatet med 16,6 millioner altså en smule bedre end i regnskabsåret 2017.

Prevas forventer, at udgifterne til direktørskifte og omstrukturering tjener sig selv ind i løbet af det næste regnskabsår.

Prevas AB
1000 svenske kr. 2018 2017
Nettoomsætning 770.969 734.854
Resultat af primær drift (EBIT) 9.504 16.163
Resultat før skat 7.297 14.571
Årets resultat 5.628 11.512
Balancesum 371.358 364.247
Egenkapital 156.601 149.535
Gns. antal ansatte 551 511
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2018.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062