DTU udvikler verdens hurtigste chip
For andet år i træk er det lykkedes DTU Fotonik at få postdeadline papers accepteret til verdens største konference for optisk kommunikation: The Conference on Optical Fiber Communication.
Af Henrik Eilers
Dataoverførslens hastighed kaldes for bit-raten, og den bestemmes af antallet af bits, der bliver overført hvert sekund. Ved en høj bitrate kan der altså sendes mange informationer på en gang. Grundlaget for optagelsen af det ene postdeadline paper er, at DTU Fotonik nu er i stand til at databehandle signaler ved bithastigheden 640 gigabit i sekundet med en silicium chip.
Leif Oxenløwe og hans forskergruppe har tidligere sat to verdensrekorder i disciplinen datahastighed, hvor hans forskergruppe har været oppe og ramme 5,1 terabit/sekund. En terabit dækker over, at man sender data med mere end 1.000 gigabit i sekundet. Det svarer til lige så mange informationer, som gemmer sig i en 4,4 km lang boghylde eller at downloade 80 dvd-film på ét sekund.
En terabit er hurtigere end 640 gigabit, så hvorfor denne furore over en tilsyneladende langsommere datahastighed end den, DTU Fotonik tidligere har præsteret?
- Dette resultat er på mange måder mere væsentligt end det, vi sidste år fik stor opmærksomhed på. Sidste år lykkedes det os at få et postdeadline paper accepteret ved OFC ved at demonstrere 1.28 Tbit/s demultiplexing. I det tilfælde blev en enkelt 10 Gbit/s datakanal taget ud af Tbit/s signalet, dvs. chippen blev reelt kun kørt ved 10 Gbit/s bithastighed. Det var alligevel et stort breakthrough, fordi chippen kunne bruges til at skille et Tbit/s signal ad. Men resultatet i år, at bølgelængdekonvertere, er mere krævende, idet alle kanaler skal behandles på én gang. Dvs., at 64 kanaler kunne processeres samtidig, altså hvor chippen køres ved en hastighed på 640 Gbit/s – 64 gange hurtigere end sidste år. Dette viser, at silicium altså virkelig kan processere optisk data endog ved meget høje bit rater, forklarer Leif Oxenløwe.
Det vil sige, at resultatet er den hurtigste signal processeringshastighed nogensinde demonstreret i silicium eller hvilken som helst chip for den sags skyld. Det åbner for store fremtidsperspektiver for optisk signalbehandling i optiske chips og ikke mindst for udviklingen af ultra-hurtige optiske computere.
- Det har været en fundamental udfordring for verdens forskere at gøre silicium brugbar til optisk databehandling, vi har nu vist, at dette altså kan gøres med meget høje bit rater. Man kan roligt sige, at silicium chippen i DTU Fotoniks Optolab-laboratorium er verdens hurtigste chip, afslutter Leif Oxenløwe.
