23948sdkhjf

Himmelstormer vokser 99 procent

Ordrerne ruller ind hos satellitproducenten Gomspace

Gomspace har gjort nanosatellitter til en salgssucces. Den Aalborg-baserede producent af de helt små satellitter er braget ind i 2018 og forventningen om 70 procent vækst har vist sig at være alt for beskeden. 

99 procent voksede omsætningen i første kvartal 2018 sammenlignet med samme periode året før. Det viser kvartalsregnskabet for første kvartal 2018.

Og ordrerne ruller fortsat ind. 

Hundredevis af millioner i ordrebogen 
Store enkeltordrer blev det ikke til, men alene i årets første kvartal modtog Gomspace ordrer til en værdi af 14,7 millioner svenske kroner (10,6 millioner korner). Selskabets ordrebog løber dermed op i 723,4 millioner kroner (525,1 millioner kroner).

- Selvom ordrebogen vil blive omdannet til omsætning over en årrække, kan vi forvente, atvores vækst vil være høj i den nærmeste fremtid, skriver administrerende direktør Niels Buus i en kommentar til kvartalsregnskabet.

Ekstra plads til produktion af 350 satellitter
Gomspace indviede 600 nye kvadratmeter til produktionen sidst i marts. Kapaciteten er en produktion af 350 satellitter om året. 

Faciliteten er nu ved at blive udrustet med produktionsudstyr  samt nyt og semiautomatiseret testudstyr, så man snart kan få fart i produktionen af tre satellit-konstellationer, der ventes at stå på resten af året.

Gomspace AB
millioner svenske kroner Q1 2018 Q1 2017
Nettoomsætning 37,73 18,99
Driftsresultat -15,09 -10,25
Resultat før skat -16,57 -11,14
Periodens resultat -13,82 -10,72
Totale aktiver 414,34 189,27
Egenkapital 296,09 135,13
Antal ansatte 194 95
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. marts 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078