Regional fokus styrker bunden i Danfoss
Danfoss er blevet bedre til at tjene penge. Det stod klart i deres seneste kvartalsregnskab. Den udvikling tilskriver den administrerende direktør blandt andet den danske virksomheds regionale fokus.
Det skriver Finans.dk.
- Automatikken og vores fokus på produktivitet betyder, at vi kan rykke fabrikkerne tæt på vores kunder, uden at det får vores omkostninger til at skyde i vejret. Tværtimod giver det en helt anden fleksibilitet, fordi vi kan levere langt hurtigere og billigere. På samme måde kan vi reagere hurtigere, når der sker ændringer i et regionalt marked, siger Kim Fausing til mediet.
Danfoss voksede 22 procent på bundlinjen i første kvartal af 2018 sammenlignet med i fjor. Her har digitalisering også bidraget til væksten.