23948sdkhjf

Landstrøm skal sikre fortsat vækst

Powercon nærmest 21-dobler årets resultat

Powercon i Hadsund har tidligere på året modtaget 18 mio. kroner i støtte til videreudviklingen af sin strømforsyning til krydstogtsskibe, når de ligger i havn. Med strømforsyningen kan skibene koble sig på det lokale elnet, hvilket fjerner udledningen fra skibenes forbrændingsmotorer.

Og det er netop løsningen inden for landstrøm samt et nyt projekt inden for vindsegmentet, der skal være med til at løfte virksomheden i fra sit nuværende niveau.

Ud fra regnskabet for 2016/2017 ser det ud til, at man allerede er godt i gang med den del.

Tilfredsstillende
I regnskabet for 2016/2017 lander Powercon et bruttoresultat på 12,2 mio. kr. mod 8,5 mio. kr. året før.

Også på bundlinjen er der fremgang. Her øger Powercon resultatet markant fra 65.261 kr. i 2015/2016 til 1,4 mio. kr. i 2016/2017.

Et resultat ledelsen betegner som tilfredsstillende.

- Sidste år brugte vi meget tid og ressourcer på udvikling af ny teknologi og produkter hvilket ser ud til at komme os til gode nu, oplyser Peter Castberg Knudsen, medejer af Powercon og fortsætter:

- Det er både relateret til vores forretning indenfor vindindustrien men også vores relativ nye forretningsområde landstrøm, som især i Norge ser ud til at blive spændende. Landstrøm er den mest lovende af de teknologier der kan forbedre miljøet både i form af reduceret CO2 udslip men også partikelforurening i lokalområdet omkring havnene.

Stort potentiale
Med de 18 mio. kr. til videreudviklingen tidligere på året og det gode resultat, tegner fremtiden lys for Powercon.

 - Vores forventning til næste år er at vi kan forsætte med den positive udvikling både på landstrøm men også i vindsegmentet. Indenfor vind har vi gennemført et meget lovende EUDP støttet teknologiprojekt, Multi-Level mellemspændings konverter, i samarbejde med Aalborg universitet og KK Windsolution som giver en stor reduktion af tabene i en vindmølle og dermed øger energiproduktionen, fortæller Peter Castberg Knudsen.

Powercon A/S
kr. 2016/17 2015/16
Bruttofortjeneste 12.223.452 8.520.426
Resultat før af- og nedskrivninger 2.068.111 338.574
Resultat før skat 1.821.126 97.008
Årets resultat 1.426.837 65.261
Egenkapital 4.167.301 2.740.464
Antal ansatte 15 12
Regnskabsåret blev afsluttet 30.juli 2017
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126