23948sdkhjf

Millioner til nordjysk anti-mobilstråling

RadiCover har indgået aftale med en gruppe investorer som skal medvirke til, at virksomhedens anti-strålingskoncept udbredes i resten af Europa.

Tre år efter opstarten af RadiCover kan stifter og direktør Enrico Kaarsberg og partner Kim Jensen byde en gruppe af investorer velkommen ombord på næste kapitel af virksomhedens historie. Det skriver RadiCover i en pressemeddelelse.

Europa kalder
- Vi vil meget gerne gøre vores populære anti-strålings produktkoncept tilgængelige for og beskytte så mange mennesker som muligt, og næste step er at udvide markedet fra Danmark, Norge og Sverige - til de resterende 425 millioner europæiske forbrugere af trådløse produkter, beretter Enrico Kaarsberg.

- Udviklingen i trådløse produkter sker så hastigt, at vi knapt kan nå at følge med i de mange nye modeller, der kommer på markedet. Dette skal midlerne fra investorerne blandt andet også være med til at sikre, ligesom nye produkter er på tegnebrættet. Men størstedelen af midlerne er målrettet den videre ekspansion, som er meget ressourcekrævende, hvorfor man også planlægger yderligere ansættelse i de kommende måneder - specielt på eksportsalg- og marketingområdet, fortsætter han.

Kompetent gruppe af investorer
Gruppen af investorer tæller 15 private business angels, som har stiftet et fælles investeringsselskab. Blandt investorerne er blandt andet de to lead investorer Peter Sandberg (tidligere PP Capital-stifter og direktør), Peter Zinck (tidligere indehaver af flere Inspiration-butikker), Christian Bjerre Kusk (stifter af Stylepit.dk) samt Mogens Vad (aktieanalytiker og kommentator på TV2 Finans).

- Jeg ser et kæmpe globalt potentiale, som gør RadiCover rigtig interessant, udtaler Christian Bjerre Kusk.

- I investorprocessen har det været vigtigt for os, at vi skal fortsætte med at forfølge vores mission om, at vi vil skabe sikkerhed og tryghed omkring at anvende trådløse produkter i forhold til den helbredsskadelige stråling, som disse produkter desværre udsender, fortsætter Enrico Kaarsberg.

Ny bestyrelse
Han glæder sig ligeledes over at have fået investorernes kompetencer og netværk med ombord, samt at have stiftet en professionel bestyrelse, som kan bidrage til den videre strategiske udvikling.

- Det har været fantastisk at mærke den store og oprigtige interesse, der har været omkring vores virksomhed og koncept, blandt alle de investorer vi har fået med ombord, siger Enrico Kaarsberg.

Den nye bestyrelse består af to medlemmer fra investorkredsen - Peter Sandberg og Peter Zinck, samt tidligere CEO for teleselskabet CallMe, Hanne Lindblad, Peter Philip Jacobsen (internationel forretningsudvikler), Per Kalstrup (indehaver af "By Kalstrup" og tøjmærket "Elsk") samt Enrico Kaarsberg selv.

- Det er lykkedes os at tiltrække nogle uhyre stærke kompetencer og navne til både vores kreds af investorer, samt til vores første bestyrelse, hvilket vi selvsagt er både utroligt glade og stolte over, siger Enrico Kaarsberg.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078