Gatehouse indgår aftale med Inmarsat
Det nordjyske softwarehus skal udvikle software designed radio (SDR) i samarbejde med satellitopeatøren.
- Planen fra vores side er, at vi sammen med Inmarsat vil forsøge at få den nye teknologi bragt i spil over for internationale terminalproducenter og ikke mindst det amerikanske forsvarsprogram for taktiske radioer. Der er derfor rigtig gode udsigter for Gatehouse, når SDR-teknologien for alvor slår igennem, siger administrerende direktør Michael Bondo Andersen til Nordjyske Stiftstidende.
Samarbejder med Aalborg Universitet
Fordelen ved de software-baserede radioer er, at de kan kommunikere via flere forskellige standarder på samme tid.
Systemet er udviklet i samarbejde med Aalborg Universitet, og her glæder lektor Peter Koch fra Center for Software Designed Radio sig over den internationale interesse for det arbejde, der er skabt i samarbejde med Gatehouse.
Aalborg Universitet har arbejdet med teknologien siden 2006.