23948sdkhjf

Mindre underskud end forventet hos Sony

Den japanske elektronikgigant opjusterede mandag forventningerne til sit årsregnskab.
Sonys regnskabsår endte med udgangen af marts, og koncernens revisorer har nu fået arbejdet sig gennem så store dele af bilagene, at de kan konstatere, at det ikke gik helt så galt som først spået.

Omsætningen forventes at lande på 7.214 mia. yen (455 mia. kr.), hvilket faktisk er lidt lavere end de 7.300 mia. yen (460 mia. kr.), man forventede i februar.

Til gengæld har koncernens bundlinje det bedre. I februar kalkulerede man med et underskud på 70 mia. yen (4,4 mia. kr.), men det er nu næsten halveret til 41 mia. yen (2,6 mia. kr.).

Specielt Sonys salg af fladskærms-tv og anden forbrugerelektronik er gået bedre end forventet.
Læs mere om: Sony
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078