23948sdkhjf

El & Teknik 2010 tæt på udsolgt

Den danske fagmesse er tæt på at runde 150 udstillere og dermed tangere rekorden fra 2008.
I alt 146 udstillere har indtil nu meldt deres ankomst til messen, der afholdes i Odense Congress Center i dagene 18.-20. maj. Det skriver Dansk Energi på sin hjemmeside.

Ifølge projektleder Camilla Steffensen satser man på at runde de 150 udstillere og dermed melde alt udsolgt ganske, som man gjorde, sidst messen blev afholdt i 2008.

Dengang kiggede ca. 9.000 gæster forbi messen, som hovedsageligt er målrettet virksomheder, der producerer og leverer udstyr inden for el-besparelser, el-distribution, el-materiel, belysning og informations- og kommunikationsteknologi.

- Når nu krisen stadig kradser, er det vigtigt, at branchen spiller sine stærkeste kort ud på den rigtige måde. Og den rigtige måde er, at producenter, tekniske grossister og installatørerne står sammen og trækker i samme retning. Det er netop det, El & Teknik handler om, siger direktør for Veltek, Willy Goldby, på hjemmesiden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094