23948sdkhjf

Nokia slår igen mod Apple

Den finske mobiltelefongigant har afgivet en klage over Apple til den amerikanske handelskommission.
Klagen er blevet indsendt til United States International Trade Comission (ITC), og her hævder Nokia, at Apple har krænket syv af finnernes patenter i stort set alle Apples produkter.

De syv patenter relaterer sig ifølge Nokia til finnernes banebrydende arbejde inden for bruger-interface såvel som kameraer, antenner og strømforsyninger.

Anden stævning på få måneder
- Nokia har været den førende udvikler af mange nøgleteknologier i mindre elektroniske apparater. Dette skridt handler om at beskytte resultaterne af denne pioner-udvikling, siger Paul Melin, general manager, Patent Licensing, hos Nokia.

Det er anden gang inden for få måneder, at Nokia beskylder Apple for at krænke finnernes patenter. I oktober stævnede man Apple for at have krænket en række patenter inden for trådløse standarder.

Til gengæld reagerede Apple i december ved at indgive et søgsmål mod Nokia – også med beskydninger om patent-krænkelser.

Kilde: Nokia - http://www.nokia.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125